Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en genoptagelse af en fredningssag for området "Bjergene" ved Stensballe i Horsens Kommune. Oprindeligt fredede Natur- og Miljøklagenævnet i november 2016 et ca. 300,5 ha stort område for at sikre landskabelige og rekreative værdier og fastsatte en samlet erstatning på ca. 3,5 mio. kr.
Tre lodsejere påklagede erstatningsafgørelsen til Taksationskommissionen, som i august 2017 forhøjede erstatningerne markant. Kommissionen lagde vægt på, at arealerne i kommuneplanen var udlagt til byudvikling, hvilket gav lodsejerne en berettiget forventning om fremtidig bebyggelse. Den samlede erstatning for fredningen steg dermed til næsten 6,9 mio. kr.
På baggrund af den væsentligt forhøjede erstatning anmodede Miljøstyrelsen Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Styrelsen argumenterede for, at de forhøjede omkostninger var ude af proportioner med den fredningsmæssige gevinst for de pågældende arealer, som kun udgjorde en lille del af det samlede fredede område.
Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede at genoptage sagen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 48, da den næsten fordoblede erstatningssum udgjorde et 'særligt tilfælde'. Nævnet fandt, at der var sket en væsentlig ændring af de økonomiske forudsætninger for fredningen.
Nævnet foretog en afvejning af de fredningsmæssige værdier over for de økonomiske omkostninger, som det er forudsat i Naturbeskyttelsesloven § 1.
Et flertal i nævnet besluttede at udtage de arealer fra fredningen, som var omfattet af byudviklingsområdet i kommuneplanen. Dette gjaldt for dele af matriklerne med løbenummer 12 og 13 samt hele den fredede del af matrikel med løbenummer 15. Begrundelsen var, at de høje erstatningsomkostninger ikke stod mål med den fredningsmæssige værdi af disse relativt små arealer. Fredningen blev fastholdt for matrikel med løbenummer 3.
Som konsekvens af ændringen i fredningens omfang blev erstatningerne tilpasset:
Nævnet tilkendte en samlet godtgørelse på 14.000 kr. for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under sagens behandling i nævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 47.
Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at tilbagekalde fredningen af Aarhus Universitet for at genbehandle sagen på et korrekt juridisk grundlag efter en klage fra Bygningsstyrelsen.

Fredningsnævnet for Østsjælland traf den 1. maj 2017 afgørelse om at gennemføre en fredning af Stevns Klint i Stevns Kommune. Sagen blev rejst af Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening med det primære formål at sikre og bevare områdets geologiske og kulturhistoriske værdier, forbedre offentlighedens adgang via et kystnært stiforløb, samt at beskytte og fremme den lokale flora og fauna og de rekreative værdier. Fredningsområdet omfatter ca. 128 hektar, hvoraf størstedelen ejes af private lodsejere.
Baggrunden for fredningssagen var Stevns Klints optagelse på UNESCO's Verdensarvsliste i 2014, anerkendende dens enestående geologiske betydning som et af de bedste steder i verden til at studere sporene efter meteornedslaget, der førte til dinosaurernes uddøen. Forslaget sigtede mod at sikre et sammenhængende og kystnært stiforløb fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd, samt at etablere en 25 meter bred dyrkningsfri bræmme for at fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev og mindske udvaskning af gødning og sprøjtemidler til klintprofilen. Tidligere fredningsforsøg i 1957 og 2004 havde kun delvist sikret stiadgang eller var blevet afvist.
Erstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
En udvidelse på 80 hektar sikrer nu mere sammenhængende vild natur på halvøen Ulvshale på det nordlige Møn, hvor de sjældne sommerfuglearter spættet bredpande og isblåfugl lever. Samtidig fremrykkes udvidelse af flere af Danmarks 15 naturnationalparker gennem konkrete opkøb i 2025, der skal udvide områderne.
Fredningsnævnet godkendte fredningen, men valgte at fjerne kravet om en dyrkningsfri bræmme, idet de mente, at der aldrig havde været et næringsfattigt overdrev i større målestok, og at jorden var af høj bonitet. Dette ville pålægge lodsejerne væsentlige ulemper. Afgørelsen blev påklaget af en række lodsejere, naboer og naturorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening og Dansk Ornitologisk Forening. Klagerne fra lodsejerne fokuserede på fredningens unødvendighed, indgreb i privat ejendomsret og privatliv, samt bekymringer om fald i ejendomsværdi og økonomisk forsvarlig landbrugsdrift. Naturorganisationerne klagede over bortfaldet af den dyrkningsfri bræmme og ønskede en stærkere beskyttelse af kalkoverdrevet og den unikke flora og fauna, herunder bilag IV-arter og vandrefalken. De argumenterede for, at en frivillig aftale om stien ikke var tilstrækkelig, og at fredningen var nødvendig for at opfylde UNESCO's krav om varig beskyttelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i sin helhed, da den samlede erstatning oversteg 500.000 kr., jf. Naturbeskyttelsesloven § 42. Nævnet foretog en besigtigelse og afholdt offentlige møder og høringer. Under behandlingen blev det fremhævet, at fredningsforslaget adskilte sig væsentligt fra tidligere forsøg, især på grund af den foreslåede dyrkningsfri bræmme og Stevns Klints status som UNESCO Verdensarv. Lodsejerforeningen foreslog et kompromis med tinglysning af stiforløbet, men uden en dyrkningsfri bræmme, og truede med at arbejde for at fratage Stevns Klint dens verdensarvsstatus, hvis en 25 meters bræmme blev fredet. Stevns Kommune fastholdt ønsket om en fredning af international betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredningsnævnet for Nordjylland, Sydøstlige dels afgørelse om til...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredningsnævnet for Nordjylland, Sydøstlige dels, afgørelse om et...
Læs mereÆndring af minkloven: Udvidet kompensation, statslig overtagelse af aktiver og nye sagsbehandlingsregler