Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig dels afgørelse af 20. juli 2017, som afviste en lovliggørende dispensation til terrænændringer, græsplæne, hæk, brostensbelagt sti, terrasseret støttevæg med beplantning samt fældning af træer. Derudover blev en ansøgning om dispensation til opførelse af en garage også afvist. Ejendommen, beliggende i Jels, er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 20. december 1960 om fredning af omgivelserne af Jelssøerne, som har et bevarende sigte og forbyder bebyggelse, afgravning, opfyldning eller planering uden godkendelse.
I 2016 fik klager dispensation til at ombygge og udvide beboelseshuset, dog med vilkår om, at arealet vest for huset ikke måtte anvendes til have eller byggeri. Efterfølgende konstaterede Vejen Kommune, at der var foretaget terrænregulering, opført en støttemur, anlagt græsplæne og sti samt fældet træer. Klager søgte herefter om lovliggørende dispensation for disse ændringer samt dispensation til en ny garage.
Fredningsnævnet meddelte afslag på dispensation til garagen og på lovliggørende dispensation til terrænændringer, græsplæne, hæk og fældning af træer. Nævnet begrundede afslaget med, at ændringerne stred mod fredningens formål om at bevare Jelssøernes landskabelige helhed og de særlige udsigtsmæssige og videnskabelige hensyn. Dog blev der meddelt lovliggørende dispensation til dele af den terrasserede støttevæg og den brostensbelagte sti, da disse enten ikke var synlige fra det omgivende terræn eller forventedes at blive overgroet.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at et areal på ca. 200 m² mellem huset og indkørslen tidligere havde været parkeringsplads og ikke skov, og at ejendommens ejere i minimum 50 år havde haft fuld råderet over arealet. Desuden blev det anført, at beplantning med højstammede træer nær huset indebar risiko for skader, og at terrænreguleringen var nødvendig for at sikre mod overfladevand og erosion fra vejen. Endelig gjorde klager gældende, at vedkommende burde have været indkaldt til fredningsnævnets besigtigelse.
Fredningsnævnet beklagede den manglende indkaldelse til besigtigelsen, men oplyste, at klager ved mødets start havde erklæret sig indforstået med sagens behandling. Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen blev det konstateret, at vejmatrikel [F3], som en del af de ansøgte ændringer muligvis var beliggende på, ikke var omfattet af fredningen af Jelssøerne. Dette blev bekræftet af Miljøstyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 og .
Nævnet ophævede Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig dels afgørelse vedrørende afslag på lovliggørende dispensation til terrænændringer, græsplæne, hæk, brostensbelagt sti, terrasseret støttevæg med beplantning samt fældning af træer. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i førsteinstansen. Begrundelsen herfor var, at fredningsnævnet ikke i tilstrækkelig grad havde forholdt sig til den matrikulære afgrænsning mellem ejendommen og vejmatrikel [F3], som ikke er omfattet af fredningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det var afgørende for sagens afgørelse, at fredningsnævnet tog stilling til, hvorvidt de ansøgte ændringer helt eller delvist var beliggende på arealer uden for fredningen. Afgørelsen led derfor af konkret væsentlige, retlige mangler.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig dels afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af en garage. Nævnet vurderede, at den ansøgte garage ville være meget synlig i terrænet og yderligere ville hindre indsynet i fredningsområdet fra Over Jelsvej. Dette stred mod fredningens formål, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afgørelse i dette punkt.
Som følge af den delvise ophævelse og hjemvisning af sagen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 2.

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.



Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, Nordlig dels afslag på en ansø...
Læs mere
Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mere