Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2017, som fastslog, at etablering af et nyt rørlagt vandløb ved [A1] og den private ejendom på [A2], 5700 Svendborg, ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Projektet har til formål at reducere oversvømmelse af den offentlige vej og den private ejendom.
Det rørlagte vandløb skal primært aflede rent kildevand, men ved kraftigt regnvejr kan det også aflede overfladevand fra tag og befæstede arealer. Den maksimale udledning af overfladevand er angivet til 1,8 l/sekund. Afledningen sker via drænrør og faste rør til en nærliggende sø på 1000 m², som er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens § 3. Som en del af projektet etableres to sandfangsbrønde for at filtrere vandet inden udledning til søen.
Svendborg Kommune vurderede, at projektet var omfattet af den dagældende Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) bilag 2, punkt 10 g_bilag_2_punkt_10_g) om regulering af vandløb. Efter en VVM-screening konkluderede kommunen, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke var VVM-pligtigt. Kommunen lagde vægt på, at vandet primært var rent kildevand, og at projektet ikke ville forringe søens naturkvalitet eller have længerevarende konsekvenser for områdets arter. Der var heller ingen kendte bilag IV-arter i projektområdet, som ville blive beskadiget.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Svendborg, påklagede afgørelsen den 4. april 2017. Klager anførte, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af projektets påvirkning af den § 3-beskyttede sø. De fremhævede, at udledning af overfladevand fra vejen kunne medføre udledning af miljøfremmede stoffer som olie og salt, hvilket potentielt kunne skade søens flora og fauna.
Svendborg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at det afledte areal maksimalt var 92 m², og at trafikken i området var begrænset. Størstedelen af vandet var kildevæld, og mængden af miljøfremmede stoffer blev vurderet som ubetydelig. Kommunen påpegede desuden, at en del af overfladevandet allerede naturligt blev udledt til søen, og at der ikke var nationale retningslinjer eller lokale krav om rensning af vand fra veje med så lav trafikbelastning. Eventuel forurening kunne oprenses fra sandfangsbrøndene.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede sagen og fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen over Svendborg Kommunes afgørelse om ikke-VVM-pligt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. .
MFKN's prøvelse af afgørelsen blev foretaget efter det dagældende regelsæt, da Svendborg Kommunes afgørelse blev truffet før ikrafttrædelsen af den nye miljøvurderingslov den 16. maj 2017. Dette følger af Miljøvurderingslovens § 57, stk. 7. Klagenævnet behandlede sagen i henhold til den dagældende Planlovens § 58 c, stk. 1, nr. 2, som begrænser klageadgangen til retlige spørgsmål. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed, men ikke skønsmæssige vurderinger af hensigtsmæssighed eller rimelighed.
Det følger af Planlovens § 11 g, stk. 1, at projekter, der forventes at have væsentlige miljøpåvirkninger, kræver VVM-tilladelse. Projekter omfattet af den dagældende Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) bilag 2bilag_2) kræver en screeningsafgørelse, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 3, stk. 1§_3). Ved denne vurdering skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3, herunder projektets dimensioner, forurening, placering og den potentielle indvirkning på miljøet.
MFKN fandt, at Svendborg Kommune havde foretaget en tilstrækkelig screening af projektet. Nævnet lagde vægt på, at screeningen er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Kommunens vurdering var baseret på relevante kriterier, herunder kvaliteten af det drænede vand, påvirkningen fra overfladevand fra vejarealet og effekten af de etablerede sandfang. På baggrund heraf fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt og dermed ikke udløste VVM-pligt.

Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i Paraplymosen i Lille Vildmose ikke var VVM-pligtigt. Klagerne anførte, at projektet ville have negativ indvirkning på vandløb, dyreliv og afstrømningsforhold.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Herning Kommunes afgørelse om ikke VVM-pligt og miljøgodkendelse af ...
Læs mere