Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Næstved Kommunes afgørelse om at registrere et areal på ca. 0,2 hektar på [matrikel1], Sparresholm Hgd., Toksværd, som beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Ejeren af ejendommen påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN), idet klager anførte, at kommunen ikke havde overholdt officialprincippet, og at der var anmeldt en gyldig genopdyrkningsret på arealet.
Det omhandlede areal er en del af et større lavbundsområde på omkring fem hektar, primært omgivet af dyrkede landbrugsarealer. Arealet ligger 1-2 meter højere end lavbundsområdets mindstekote på 99 meter. Jordbunden er delvist sandet og delvist humusrig, og der findes vandløb i nærheden. Danmarks Miljøportal har registreret lavbundsområdet som beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3.
Næstved Kommune besigtigede den sydlige del af lavbundsområdet, inklusive det omhandlede areal, den 24. august 2012. Kommunen vurderede, at arealet kunne betegnes som beskyttet mose med rørsump, fugtigt krat og rigkær. Besigtigelsen var intensiv, og kommunen noterede, at arealet var under tilgroning med tagrør og gråpil, med tegn på eutrofiering og nogen afvanding. Dog var fugtigbundsplanter stadig udbredte. Kommunen registrerede 55 plantearter, hvoraf 18 var stjernearter og 7 problemarter, og estimerede arealets naturtilstand til moderat.
Klager anmeldte den 31. december 2008 en 15-års genopdyrkningsret på ejendommen, herunder en del af [matrikel1], i henhold til Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 10, stk. 1 og 2. Næstved Kommune kvitterede den 7. januar 2009 og oplyste, at anmeldelsen ville blive betragtet som godkendt, hvis der ikke kom en begrundet afvisning inden fire uger.
I marts 2014 meddelte klager kommunen, at klager ønskede at udnytte genopdyrkningsretten. Kommunen kvitterede den 1. april 2014 og fremsendte en kopi af anmeldelsen fra 2008 samt et luftfoto, hvor kommunen havde indtegnet det anmeldte areal. Klager genopdyrkede herefter hele mark nr. 1 på 2,6 hektar, inklusive det omhandlede moseareal.
Klager blev senere opmærksom på, at en del af mark nr. 1 var registreret som beskyttet mose og anmodede den 29. september 2015 om at få § 3-registreringen fjernet. Næstved Kommune svarede den 6. oktober 2015, at mosearealet ikke var sammenfaldende med det areal, der var anmeldt genopdyrkningsret på.
Klager fastholdt, at genopdyrkningsretten på mark nr. 1 var behørigt anmeldt, og at der ikke kunne herske tvivl om, at det var det samme areal på 2,6 hektar, der havde været braklagt fra 1998-2008. Klager henviste til, at en fejlbehæftet kortindtegning i anmeldelsen fra 2008, som klager i god tro havde anvendt, ikke ændrede på dette faktum. Klager mente, at kommunen som offentlig myndighed var underlagt officialprincippet og burde have sikret sig, at det anmeldte areal var korrekt angivet i 2009 og 2014. Klager argumenterede, at kommunens kvittering for anmeldelsen måtte tages som udtryk for en tilladelse til genopdyrkning.
Næstved Kommune fastholdt sin afgørelse af 4. oktober 2016 om, at arealet er beskyttet mose i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen bemærkede, at den ved anmeldelsen af genopdyrkningsret i 2009 forholdt sig til det anmeldte og tegnede arealet ud fra det vedhæftede kort. Kommunen afviste ansvar for fejlagtig indtegning af marken i anmeldelsen og mente ikke, at andre kortgrænser havde betydning.
Kommunen afviste også, at officialprincippet var overtrådt. Kommunen havde den 1. april 2014 medsendt et tydeligt luftfoto med angivelse af det anmeldte areal til klager, som ikke havde svaret på skrivelsen og efterfølgende havde opdyrket et andet areal end det på kortet anførte. Kommunen vurderede, at hele arealet måtte betegnes som mose ud fra jordbund og beliggenhed, og at den vestlige del havde egentlig mosevegetation, mens den østlige del, der havde været opdyrket, havde udviklet mosevegetation efter braklægning og ødelagte dræn. Kommunen henviste til luftfotos fra 1993-2015, der viste, at mosearealet havde indgået i et større område med permanent græs fra 1999 til mindst 2014, hvilket understøttede udviklingen af en stabil flora.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse af 4. oktober 2016 om registrering af det omhandlede areal som beskyttet mose.
MKN bemærkede, at der som udgangspunkt ikke kan klages over en kommunes registrering af et areal som beskyttet natur i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, medmindre ejeren er uenig i, at området er omfattet af bestemmelsen.
MKN vurderede, at Næstved Kommune ikke havde overtrådt officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at sagens karakter ikke havde givet kommunen anledning til at foretage yderligere undersøgelser i forbindelse med anmeldelsen af genopdyrkningsretten, som kommunen fuldt ud imødekom.
MKN fandt, at det omhandlede areal er beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Nævnet lagde til grund, at arealet ved den delvise omlægning ikke havde været omlagt eller intensivt drevet i ca. 15 år, hvilket utvivlsomt havde fremmet naturforholdene og udviklingen af naturtypen. MKN var enig med kommunen i, at arealet indeholder vegetation, der er typisk for visse mosetyper, og at den registrerede vegetation stemmer overens med beskrivelser i relevante vejledninger. Arealets jordbundstype, fugtighed og lave beliggenhed i forbindelse med et lavbundsareal med vandløb og søer understøttede yderligere, at arealet er beskyttet mose.
MKN vurderede, at der ikke er genopdyrkningsret til det omhandlede moseareal. Nævnet lagde vægt på, at klager havde indtegnet et areal på kortbilaget til anmeldelsen af genopdyrkningsret, som ikke omfattede mosearealet. Det fremgår klart af Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 10, stk. 2, at anmeldelsen skal indeholde oplysning om arealets beliggenhed og udstrækning.
Nævnet lagde desuden vægt på, at Næstved Kommune den 1. april 2014 havde medsendt et tydeligt luftfoto med angivelse af det anmeldte areal til klager, som ikke havde reageret på dette og efterfølgende havde opdyrket et andet areal. Klager reagerede heller ikke, da kommunen den 6. oktober 2015 oplyste, at mosearealet ikke var sammenfaldende med det anmeldte areal. MKN fastslog, at det er klagers ansvar at indtegne det korrekte areal, der ønskes genopdyrkningsret på, og at kommunen ikke var forpligtet til at undersøge dette nærmere, heller ikke ud fra støttebetalinger.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2.
Holmegaard Mose er Østdanmarks største højmose. Gennem et omfattende LIFE-projekt fra 2010-2013 er mosen blevet ryddet for birkeskov og vandstanden hævet for at bevare det unikke naturareal.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Svendborg Kommunes påbud om retablering af en mose på en ejendom, hvor lodsejeren havde foretaget opdyrkning af et areal, der ifølge kommunen var beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Klager anførte, at arealet ikke var omfattet af § 3, da det havde været dyrket tidligere og ikke var "vokset ind i natur".
Lokal folder fra Naturstyrelsen om Sjællands største højmose, dens unikke natur og rige kulturhistorie.
Værktøj til Langeland Kommune i arbejdet med kommuneplanlægning for det åbne land.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Herning Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opdy...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afgørelse om at registrere et areal som beskyt...
Læs mere