Stadfæstelse af VVM-tilladelse til biogasanlæg ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunen foretog en VVM-screening af det reviderede projekt og konkluderede, at ændringerne ikke ville medføre øgede miljøpåvirkninger i forhold til det oprindelige projekt. Kapaciteten forblev inden for den oprindelige godkendelse på 80.000 tons pr. år.

Klagepunkter

Klageren anførte, at projektet ville medføre trafik-, lugt-, støj- og forureningsgener. Specifikke klagepunkter omfattede:

• Manglende detaljer om udluftning og risiko for fluer.
• Støj fra anlægget og den tilhørende trafik.
• Den firedobling af plansiloens areal, som ifølge klageren burde medføre en revurdering af gener og risici, da VVM-tilladelsen var udstedt på et forkert grundlag.
• Bekymringer om tilsyn, anlæggets omfattethed af risikobekendtgørelsen, støj fra tung trafik, forurening efter gylleudslip og nabohøring ved afbrænding.

Kommunens bemærkninger

Ringkøbing-Skjern Kommune bemærkede, at anlægsændringerne for det reviderede projekt ikke var VVM-pligtige, og at de ikke medførte øgede miljøpåvirkninger. Kommunen præciserede, at plansiloen udelukkende anvendes til faste biomasser, og at rågylle transporteres i lukkede systemer. Kommunen bekræftede, at anlægget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen, da gasoplagringen er under grænseværdien på 10 tons metan. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for støj, lugt, trafik og forureningsbegrænsende foranstaltninger. Kommunen oplyste desuden om et gylleudslip i august 2016, hvoraf størstedelen blev opsamlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til overgangsreglerne i Miljøvurderingsloven § 57, stk. 7, hvilket betød, at de dagældende regler i Planloven § 58, stk. 1 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 7, stk. 1i_medfør_af_lov_om_planlægning§_7) fandt anvendelse. Nævnets prøvelse omfattede både retlige og skønsmæssige spørgsmål vedrørende VVM-tilladelsen, men kun retlige spørgsmål vedrørende VVM-redegørelsen, jf. Planloven § 58, stk. 1.

Klagepunkter vedrørende ejendomsværditab og tilsynsspørgsmål efter anlæggets etablering blev afvist, da de ikke reguleres af VVM-bekendtgørelsen. Tilsyn er kommunens ansvar i henhold til Planloven § 51, stk. 1.

Nævnets vurdering af klagepunkter

Trafik

Nævnet fandt, at VVM-redegørelsen i tilstrækkeligt omfang redegjorde for den trafikale påvirkning og omfanget af transport, og at mindstekravene til en VVM-redegørelse var opfyldt i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 5, stk. 3i_medfør_af_lov_om_planlægning§_5). Der blev lagt vægt på, at tilgængelige data og analyser af trafik var inddraget, og at de anvendte metoder var acceptable.

Lugt

Nævnet vurderede, at VVM-redegørelsen tilstrækkeligt behandlede lugtforholdene. Dette var baseret på lugtspredningsberegninger og sammenholdelsen med Miljøstyrelsens vejledende grænser. Det blev også bemærket, at det ændrede projekt ikke forventedes at medføre en øget lugtpåvirkning.

Støj

Nævnet fandt, at VVM-redegørelsen tilstrækkeligt redegjorde for støjforholdene og opfyldte mindstekravene. Dette blev underbygget af støjberegninger for driftsfasen og det udarbejdede støjudbredelseskort.

Forureningsrisici

Nævnet konkluderede, at VVM-redegørelsen tilstrækkeligt behandlede grundvandsforurening og opfyldte mindstekravene. Der blev lagt vægt på, at affald og spildevand ville blive håndteret i henhold til gældende vejledninger og regulativer.

VVM-tilladelsen og forholdet til det ændrede projekt

Nævnet fandt, at VVM-redegørelsen og de tilhørende projektændringer tilstrækkeligt beskrev anlæggets miljømæssige påvirkninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektændringerne ikke medførte en øget miljøpåvirkning. Det blev understreget, at VVM-reglerne alene stiller krav til grundlaget for beslutninger og procedurerne herfor, og at begrænsninger i miljøpåvirkninger følger af anden lovgivning.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 18. marts 2016 om VVM-tilladelse til biogasanlægget. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2, stk. 1.

Klagepunkter og Kommunens Svar

Klagerne anførte, at godkendelsen var baseret på en skitse, der kunne ændres, hvilket ville påvirke støj- og lugtberegninger. De mente, at skitsen burde være bindende, og at en ny godkendelse med høring skulle meddeles ved ændringer. De påpegede også fejl i afstande til boliger og manglende undersøgelse af jordforurening og private vandforsyningsboringer.

Vedrørende lugt fra planlageret, hvor industrielt plantebaseret biomasseaffald opbevares, anførte klagerne, at lugtberegningerne var unøjagtige og ikke kunne sammenlignes med komposteringsanlæg. Vordingborg Kommune anerkendte usikkerheden omkring lugt fra planlageret, men vurderede, at vilkår i godkendelsen var tilstrækkelige til at sikre tidlig konstatering og afhjælpning af gener. Kommunen accepterede brug af lugtemissionsdata fra et komposteringsanlæg, da der ikke fandtes specifikke data for de påtænkte produkter.

Angående støj, særligt hullet i støjvolden, mente klagerne, at det ikke var medtaget i støjberegningerne, hvilket kunne påvirke støjpåvirkningen af nærliggende boliger, især om natten, hvor støjbelastningen lå på grænsen. Vordingborg Kommune fastholdt, at hullet i støjvolden ikke havde betydning for støjbelastningen ved boligerne, da det lå langt fra de nærmeste boliger og kun påvirkede støj fra kørsel til og fra anlægget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, nemlig støj og lugt fra planlageret, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Sagen blev færdigbehandlet efter den nugældende Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 60, stk. 4 og Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed § 3, stk. 7.