Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om dispensation til opførelse af syv enfamiliehuse med tilhørende carporte inden for åbeskyttelseslinjen ved Odense Å. Odense Kommune havde den 7. maj 2018 meddelt dispensation til projektet, hvilket blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening afdeling Odense den 26. juni 2018.
Ejendommen, der er 7.394 m² stor og beliggende i byzone, grænser op til Odense Å mod vest og nord. Hele arealet er omfattet af åbeskyttelseslinjen. Området er i kommuneplanen udpeget som større sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og specifikt geologisk bevaringsværdigt område. Den sydvestlige del af ejendommen er omfattet af Fredningen af Odense Ådal, og Odense Å samt store arealer langs åløbet sydvest for ejendommen er udlagt som Natura 2000 Habitatområde.
Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke området negativt. De lagde vægt på, at bebyggelsen placeres uden for det fredede område, og at arealet i kommuneplanen er udlagt til boligområde med toetagers bebyggelse. Kommunen anså projektet for at være en naturlig huludfyldning i byzone, der bidrager til en hensigtsmæssig overgang mellem by- og landzone.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at dispensationen stred mod formålet med åbeskyttelseslinjen, og at kommunen ikke havde forholdt sig til de hensyn, der skal varetages. De fremhævede, at området er vigtigt både landskabeligt og biologisk, med en markant skrænt ned mod åen og fungerer som spredningskorridor for vilde dyr. Bebyggelsen ville forringe dyrenes færden og ændre morænebakkens landskabelige værdi markant. Klager påpegede desuden, at området ligger inden for den blågrønne struktur langs Odense Å, hvor natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt, og hvor bebyggelse ikke må udgøre en barriere for oplevelsen af landskaber eller spredningsmuligheder for dyr og planter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Odense Kommunes afgørelse om dispensation til et afslag. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinje), jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, 1. pkt.
Hovedformålet med åbeskyttelseslinjerne er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Nævnet fandt, at den ansøgte bebyggelse ikke var omfattet af en undtagelse fra forbuddet i , herunder . Det forhold, at byggeriet ikke var omfattet af den nærtliggende fredning eller det nærtliggende habitatområde, ændrede ikke ved behovet for en vurdering i forhold til åbeskyttelseslinjens formål.
Ved vurderingen af dispensationer er det afgørende, om formålet med bebyggelsen er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige. Nævnet bemærkede, at overensstemmelse med kommunens planlægning ikke i sig selv kan begrunde en dispensation, og at præcedensvirkning er en vigtig faktor.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at opførelsen af det ansøgte byggeri ville medføre en væsentlig tilsidesættelse af de landskabelige og naturmæssige hensyn, der skal varetages med åbeskyttelseslinjen. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen i dag er helt ubebygget, og at de syv huse ville fremstå som markante bebyggelser tættere på åen end eksisterende bebyggelse. Dette ville ændre områdets karakter, forringe værdien og oplevelsen af åen som landskabselement og indskrænke det grønne areal langs åen, hvilket negativt kunne påvirke spredningskorridorer og levesteder for dyr og planter. Desuden ville en dispensation kunne skabe præcedens for lignende sager på andre ubebyggede ånære arealer.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes dispensation til opførelse af et enfamiliehus inden for skovbyggelinjen på matr. nr. F1. Ejendommen er et ubebygget areal på ca. 1.399 m², der ligger i udkanten af byzone og er fuldt omfattet af den 300 m skovbyggelinje, som stammer fra en skov nordøst for arealet. Området udgør en del af et større grønt område, der er i forbindelse med skovens sydvestlige bryn og har varierende bevoksning af buskads og løvtræer. Vest for skoven ligger det uberørte landskabsstrøg Funder Krat, som er kendt for sin biodiversitet, og det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1 km sydøst for arealet.
Arealet er i lokalplan 12-019 udlagt til opførelse af et enfamiliehus med tilhørende udhusbebyggelser og havearealer. Lokalplanens formål er at muliggøre en helårsbolig med minimal påvirkning af områdets naturværdi. En miljørapport fra 2010, udarbejdet af Silkeborg Kommune i forbindelse med lokalplanforslaget, angiver, at den ansøgte bolig kan forventes at have en negativ indflydelse på dyr og planter i området, og at den vil mindske spredningsmuligheden for dyr og planter langs skovbrynene. Rapporten anbefaler desuden bevarelse af et større egetræ af hensyn til flagermus.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Ansøgningen fra november 2017 omhandlede et enfamiliehus på ca. 300 m² i to etager med en garage på ca. 56 m², designet til at blive bygget ind i terrænet med mørkfarvede facader, store vinduespartier og et fladt græstørvtag. Silkeborg Kommune meddelte den 4. januar 2018 dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af et enfamiliehus på ca. 20 m x 10 m med en tilhørende garage på ca. 10 m x 5 m, med en maksimal højde på 8,5 m over terræn. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke ville forringe skovbrynets værdi som landskabselement, levested eller spredningskorridor, idet der blev lagt vægt på en afstand på mindst 30 m fra skovbrynet i henhold til lokalplanen.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Silkeborg, påklagede afgørelsen den 20. februar 2018. Klager anførte, at dispensationen var i strid med skovbyggelinjens formål, da byggeriet påtænkes opført på en biologisk vigtig bræmme mellem skov og åbent land, som er i direkte økologisk forbindelse med Funder Krat. Klager henviste til en undersøgelse fra 2016 om biodiversiteten i kommunale skovområder. Desuden blev det anført, at byggeriet ville medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturen og den landskabelige oplevelse af området som helhed, og at det ville skabe en uønsket præcedensvirkning. Klager fremhævede også, at kommunens egen miljørapport fra 2010 vurderede, at etablering af en bolig på arealet kunne forstyrre området og påvirke dyrelivet negativt.
Silkeborg Kommune bemærkede, at dispensationen var meddelt på baggrund af afvejninger foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 12-019, som inkluderede hensynet til skovbrynet og opførelse af et enfamiliehus. Kommunen fremhævede den 30 m bræmme langs skovbrynet, der skulle sikre den landskabelige oplevelse og fungere som levested og spredningskorridor. Ansøger bemærkede, at der allerede findes eksisterende bebyggelse i området, og at skovbyggelinjen allerede er ophævet eller indskrænket omkring det meste af skoven. Ansøger påpegede desuden, at arealet er privat byzone og ikke planlagt til rekreativt brug.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om at give dispensation fra fortidsmin...
Læs mereSagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, d...
Læs mere