Ikke medhold i klage over afslag på dispensation i sag om tilførsel af jord til råstofgrav

En klager ansøgte den 9. november 2017 Region Midtjylland om dispensation fra forbuddet i Jordforureningslovens § 52, stk. 1 mod at tilføre jord til råstofgrave. Ansøgningen omhandlede modtagelse af 1,0-1,35 mio. m³ overskudsjord til en råstofgrav på dele af matr.nr. [F1], [F2] og [F3] i Horsens Kommune. Klager oplyste, at jorden ville komme fra områder uden for områdeklassificering og landzone, samt fra områdeklassificerede arealer, hvis jorden var dokumenteret ren.

Region Midtjyllands afgørelse

Region Midtjylland meddelte den 9. maj 2018 afslag på ansøgningen om dispensation efter Jordforureningslovens § 52, stk. 2, nr. 3. Afslaget blev begrundet med manglende dokumentation for tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse i det ansøgte område. Regionen vurderede, at gravning og jordtilførsel ville ske tæt på grundvandet, og at der var en dårlig naturlig beskyttelse i form af lerlag. Dette kunne medføre risiko for forurening af grundvand og drikkevand.

Regionen lagde vægt på, at området ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) og delvist inden for et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Derudover var der flere private vandindvindinger tæt på det ansøgte område, og ingen boringer i selve området kunne dokumentere de geologiske og hydrogeologiske forhold.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Region Midtjyllands afgørelse blev påklaget den 6. juni 2018 af grundejer og [V1]. Klagen vedrørte alene afslaget for matr.nr. [F1] og [F2]. Klager anførte, at områdets geologiske forhold var tilstrækkeligt belyst, og at regionens afslag var i strid med tidligere praksis i samme område. Klager påpegede også ændringer i indvindingsarealets størrelse og gravedybden, som regionen afviste at genåbne sagen på baggrund af.

Klager argumenterede for, at gravedybden skulle reduceres til 8-10 meter, og at et morænelerlag på 16-26 meter ville forhindre forurening af grundvandet. Der blev henvist til nærliggende boringer og en eksisterende råstofgrav i området, hvor et morænelerlag var påtruffet. Klager bemærkede desuden, at det ændrede areal lå uden for indvindingsopland til almen vandforsyning, og at grundvandsstrømningen var nedstrøms de nærmeste indvindingsboringer.

Regionens bemærkninger til klagen

Region Midtjylland fastholdt afslaget i sine bemærkninger af 4. juli 2018. Regionen anførte, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at jordtilførsel ikke ville medføre risiko for forurening af grundvandet. Regionen henviste til Jordforureningslovens forarbejder, som understreger, at forbuddet mod tilførsel af jord i råstofgrave skal administreres restriktivt på grund af områdernes sårbarhed og risikoen for forurening, selv med uforurenet jord.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) gav ikke medhold i klagen over Region Midtjyllands afgørelse om afslag på dispensation til tilførsel af jord til råstofgrav. Afgørelsen blev truffet efter Jordforureningslovens § 52, jf. § 77, stk. 1, nr. 1.

Risikovurdering og grundvandsbeskyttelse

MFKN vurderede, at en dispensation efter Jordforureningslovens § 52, stk. 2, nr. 3 forudsætter, at det med høj grad af sikkerhed er godtgjort, at jordtilførsel ikke medfører risiko for forurening af grundvandsmagasiner, hvor kvalitetskriterierne skal overholdes. Nævnet lagde vægt på, at det i klagen omhandlede område ligger i et OSD-område og delvist i et nitratfølsomt indvindingsområde, hvilket indikerer en sårbar placering.

MFKN fandt, at det ikke kunne udelukkes, at den ansøgte jordtilførsel kunne medføre forurening af vandindvindingsanlæg eller fremtidig drikkevandsforsyning. Dette skyldtes, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for et sammenhængende og kontinuerligt dække af beskyttende jordlag. Boreoplysninger og Naturstyrelsens redegørelsesrapport indikerede, at morænelerlaget var tyndt (7-15 m), hvilket svarer til en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet ifølge Miljøstyrelsens vejledninger. Nævnet bemærkede, at råstofindvindingen ville ske tæt på det terrænnære grundvandsmagasin, og at der var hydraulisk kontakt mellem forskellige grundvandsmagasiner i området. Klagerens fortolkning af morænelerlaget, baseret på udvalgte boringer langt fra det ansøgte område, blev ikke fundet tilstrækkelig. Den store mængde jord, der ønskedes tilført, udgjorde desuden en risiko, hvis der ikke var tilstrækkeligt beskyttende lerlag.

Praksis og gebyr

MFKN understregede, at tidligere meddelte dispensationer i lignende sager i området ikke udelukker myndighederne fra at inddrage ny viden og ændrede vurderinger i fremtidige afgørelser. Forbuddet i Jordforureningsloven skal administreres restriktivt, jf. lovens forarbejder. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Region Midtjyllands vurdering.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.