Ikke medhold i klage over afslag på dispensation i sag om tilførsel af jord til råstofgrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) gav ikke medhold i klagen over Region Midtjyllands afgørelse om afslag på dispensation til tilførsel af jord til råstofgrav. Afgørelsen blev truffet efter Jordforureningslovens § 52, jf. § 77, stk. 1, nr. 1.

Risikovurdering og grundvandsbeskyttelse

MFKN vurderede, at en dispensation efter Jordforureningslovens § 52, stk. 2, nr. 3 forudsætter, at det med høj grad af sikkerhed er godtgjort, at jordtilførsel ikke medfører risiko for forurening af grundvandsmagasiner, hvor kvalitetskriterierne skal overholdes. Nævnet lagde vægt på, at det i klagen omhandlede område ligger i et OSD-område og delvist i et nitratfølsomt indvindingsområde, hvilket indikerer en sårbar placering.

MFKN fandt, at det ikke kunne udelukkes, at den ansøgte jordtilførsel kunne medføre forurening af vandindvindingsanlæg eller fremtidig drikkevandsforsyning. Dette skyldtes, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for et sammenhængende og kontinuerligt dække af beskyttende jordlag. Boreoplysninger og Naturstyrelsens redegørelsesrapport indikerede, at morænelerlaget var tyndt (7-15 m), hvilket svarer til en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet ifølge Miljøstyrelsens vejledninger. Nævnet bemærkede, at råstofindvindingen ville ske tæt på det terrænnære grundvandsmagasin, og at der var hydraulisk kontakt mellem forskellige grundvandsmagasiner i området. Klagerens fortolkning af morænelerlaget, baseret på udvalgte boringer langt fra det ansøgte område, blev ikke fundet tilstrækkelig. Den store mængde jord, der ønskedes tilført, udgjorde desuden en risiko, hvis der ikke var tilstrækkeligt beskyttende lerlag.

Praksis og gebyr

MFKN understregede, at tidligere meddelte dispensationer i lignende sager i området ikke udelukker myndighederne fra at inddrage ny viden og ændrede vurderinger i fremtidige afgørelser. Forbuddet i Jordforureningsloven skal administreres restriktivt, jf. lovens forarbejder. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Region Midtjyllands vurdering.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Klagerens argumenter

• Klager anførte, at afslaget var uforståeligt, da klager i en årrække har haft tilladelse til at modtage ren jord til opfyldning i området.
• Viborg Kommune havde ingen indsigelser mod ansøgningen.
• Der er ingen vandindvindinger til drikkevand eller andet formål, der kan blive påvirket af deponeringen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

• Nævnet bemærkede, at der ikke var tilstrækkelige oplysninger om jordens oprindelse eller mulige indhold af forurenende stoffer.
• Nævnet kunne ikke udelukke, at grundvandet i det terrænnære grundvandsmagasin er egnet til drikkevandsproduktion.
• En dispensation efter jordforureningslovens § 52, stk. 2, nr. 3 forudsætter en risikovurdering, der godtgør, at tilførsel af jord ikke giver anledning til risiko for forurening af et grundvandsmagasin.