Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til delvis fjernelse af beskyttet dige

Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til at fjerne en 24 meter lang del af et beskyttet jorddige. Digestykket blev fjernet mellem 2012 og 2014 af hensyn til landbrugsdriften.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte afslag på dispensation med henvisning til, at diget har kulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi. Kommunen vurderede, at diget stammer fra begyndelsen af 1900-tallet, indgår i et større system af diger, der viser historisk jordfordeling, og fungerer som en spredningskorridor for dyr og planter. En dispensation ville ifølge kommunen skabe en uheldig præcedens.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at det fjernede digestykke havde begrænset værdi. Kulturhistorisk, fordi det var et relativt nyt dige, der ikke markerede et vigtigt skel. Biologisk, fordi området i forvejen har mange læhegn. Landskabeligt, fordi det korte stykke var uden særlig betydning.

Slots- og Kulturstyrelsens vurdering

Slots- og Kulturstyrelsen blev hørt i sagen og vurderede, at diget har en klar kulturhistorisk værdi. Selvom diget er opført sent, markerer det et oprindeligt matrikelskel fra udskiftningen i 1801, hvilket fremgår af kort fra 1818. Diget er derfor en del af fortællingen om den historiske inddeling af landskabet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse og giver dermed afslag på lovliggørende dispensation.

Nævnets retlige grundlag og vurdering

Nævnet fastslår, at diget er beskyttet efter Museumsloven § 29 a, stk. 1, da det er angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992. For at fravige dette forbud kræves der ifølge Museumsloven § 29 j, stk. 2 "særlige tilfælde".

Nævnet lægger afgørende vægt på Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af, at diget har en betydelig kulturhistorisk værdi, da det markerer et skel fra udskiftningen i 1801 og indgår i et større historisk netværk af diger. Ifølge fast praksis er driftsmæssige eller økonomiske hensyn, som i dette tilfælde, ikke tilstrækkeligt til at udgøre et "særligt tilfælde". Praksis for dispensation til nedlæggelse af diger af hensyn til landbrugsdrift er yderst restriktiv.

Nævnet vurderer desuden, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens i lignende sager. Da der ikke foreligger særlige omstændigheder, stadfæstes kommunens afslag. Klagegebyret tilbagebetales ikke.