Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til at fjerne en 24 meter lang del af et beskyttet jorddige. Digestykket blev fjernet mellem 2012 og 2014 af hensyn til landbrugsdriften.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte afslag på dispensation med henvisning til, at diget har kulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi. Kommunen vurderede, at diget stammer fra begyndelsen af 1900-tallet, indgår i et større system af diger, der viser historisk jordfordeling, og fungerer som en spredningskorridor for dyr og planter. En dispensation ville ifølge kommunen skabe en uheldig præcedens.
Klageren anførte, at det fjernede digestykke havde begrænset værdi. Kulturhistorisk, fordi det var et relativt nyt dige, der ikke markerede et vigtigt skel. Biologisk, fordi området i forvejen har mange læhegn. Landskabeligt, fordi det korte stykke var uden særlig betydning.
Slots- og Kulturstyrelsen blev hørt i sagen og vurderede, at diget har en klar kulturhistorisk værdi. Selvom diget er opført sent, markerer det et oprindeligt matrikelskel fra udskiftningen i 1801, hvilket fremgår af kort fra 1818. Diget er derfor en del af fortællingen om den historiske inddeling af landskabet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse og giver dermed afslag på lovliggørende dispensation.
Nævnet fastslår, at diget er beskyttet efter Museumsloven § 29 a, stk. 1, da det er angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992. For at fravige dette forbud kræves der ifølge Museumsloven § 29 j, stk. 2 "særlige tilfælde".
Nævnet lægger afgørende vægt på Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af, at diget har en betydelig kulturhistorisk værdi, da det markerer et skel fra udskiftningen i 1801 og indgår i et større historisk netværk af diger. Ifølge fast praksis er driftsmæssige eller økonomiske hensyn, som i dette tilfælde, ikke tilstrækkeligt til at udgøre et "særligt tilfælde". Praksis for dispensation til nedlæggelse af diger af hensyn til landbrugsdrift er yderst restriktiv.
Nævnet vurderer desuden, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens i lignende sager. Da der ikke foreligger særlige omstændigheder, stadfæstes kommunens afslag. Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mereSagen omhandler en klage over Odense Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til fjernelse af et beskyttet jord...
Læs mere