Stadfæstelse af afslag på dispensation og påbud om retablering i beskyttet eng

Klageren fastholdt, at oprensningen på areal 5 var inden for sædvanlig vedligeholdelse, selvom kommunen anslog en uddybning på 15 cm. Klageren påpegede, at tidsintervallet mellem oprensningerne var 11 år, hvilket var mindre end nævnets praksis for, hvornår vedligeholdelse ikke længere anses som sædvanlig. Klageren anførte desuden, at de omhandlende grøfter var omfattet af vandløbsloven, jf. Vandløbslovens § 2, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse af 21. november 2017 om afslag på lovliggørende dispensation og påbud om retablering for areal 5, 6 og 9. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at arealerne, inklusive grøfterne, er beskyttet eng.

Nævnets prøvelse og retlige grundlag

Nævnet behandlede sagen i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejendommen at lovliggøre et ulovligt forhold, jf. Naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1. Kommunen kan udstede påbud om fysisk lovliggørelse, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Nævnet kan efter sin praksis prøve spørgsmålet om arealets beskyttelsesstatus og lovligheden af tilstandsændringen, men ikke indholdet af påbuddet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ferske enge, når de er større end 2.500 m2. Beskyttelsen omfatter arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier, herunder udvikling af karakteristisk dyre- og planteliv. Sædvanlig vedligeholdelse af dræningsanlæg kræver ikke dispensation, men nydræning eller væsentlige ændringer kræver normalt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og eventuelt tilladelse efter Vandløbslovens § 17.

Arealernes beskyttelsesstatus og dispensation

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at areal 5, 6 og 9, inklusive grøfterne, er beskyttet eng. Dette blev begrundet med:

• Esbjerg Kommunes besigtigelse i 2014, der viste karakteristisk engvegetation med mange arter, herunder stjernearter.
• Arealernes lange periode med ekstensiv drift (afgræsning og slæt).
• Områdets historik som tidligere Ribe Mose, beliggenhed i kote 4 m og jordbund af ferskvandstørv.

Nævnet vurderede ud fra luftfotos fra 1954-2017, at oprensningen af grøften på areal 5 og etableringen af grøfterne på areal 6 og 9 samt deponeringen af materiale var sket i perioden 2016-2017. Disse indgreb medførte en tilstandsændring af beskyttet eng, der kræver dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, da de vil medføre øget afvanding af de tilstødende engarealer.

Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Begrundelsen var, at:

• Oprensningen ikke havde karakter af sædvanlig vedligeholdelse, da grøfterne ikke havde været vedligeholdt i over 20 år.
• Klagerens jordbrugsmæssige interesse ikke i sig selv kan begrunde dispensation.
• Området ikke er uden særlig interesse, og indgrebene ikke har en naturforbedrende funktion.
• En dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens.

Spørgsmålet om, hvorvidt grøfterne er omfattet af vandløbsloven, var uden betydning for sagens resultat, da de udførte arbejder ikke kunne anses som sædvanlige efter Vandløbslovens § 27.

Det forhold, at klageren ikke var ejer eller bruger af ejendommen på tidspunktet for kommunens afgørelse, ændrede ikke resultatet, da det efter Naturbeskyttelseslovens § 74 påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger at berigtige et ulovligt forhold.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Kommunens afgørelse

• Kommunen vurderede, at arealerne var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 på baggrund af vegetation og jordbundsforhold.
• Kommunen vurderede desuden, at den foretagne grøftning og planering var en tilstandsændring, der krævede dispensation.
• Kommunen fandt ikke grundlag for at give dispensation, da det ville være naturforringende og kunne skabe præcedens.