Dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen gives.

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Klager, ejeren af matrikel 2, ønskede at overføre ca. 1.400 m² fra den tilgrænsende matrikel 1 til matrikel 2, begge beliggende i Kalundborg ud til kysten. Formålet med arealoverførslen var at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten på grund af erosion, der havde fjernet 10-12 meter af ejendommen.

Kystdirektoratet afslog ansøgningen med den begrundelse, at formålet med arealoverførslen ville medføre faktiske ændringer i landskabet, hvilket som udgangspunkt ikke kan dispenseres fra. Direktoratet fandt ikke, at formålet udgjorde et "særligt tilfælde" i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, hvor kravene for dispensation burde være lempeligere, da arealoverførslen sandsynligvis ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet. Klager fremhævede, at arealet lå landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning, og dermed ikke var synligt fra kysten. Klager var desuden indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matriklerne 2, 3 og 4 blev sammenlagt til én fast ejendom, hvilket ville bidrage til at sikre et ensartet præg på arealerne og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse.

Nye oplysninger

Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941, som var 15 meter fra skræntoverkanten og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Revisionen af strandbeskyttelseslinjen i 2001 medførte, at matriklerne 2, 3 og 4 blev omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matrikel 1 blev delvist omfattet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afslag til en dispensation for arealoverførslen. Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder arealoverførsel, for at friholde kystområder mod indgreb. Efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation, og bestemmelsen administreres meget restriktivt.

Nævnets vurdering af særlige tilfælde

Nævnet anerkendte, at klagers ansøgning om arealoverførsel lagde op til faktiske tilstandsændringer, da formålet var at flytte et sommerhus. Dog fandt nævnet, at der i den konkrete sag forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på følgende forhold: