Klage over afslag på slutudbetaling og krav om tilbagebetaling af tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af tilskud under ordningen for landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Klager havde i 2014 ansøgt om og modtaget tilsagn om tilskud til etablering af læhegn og småbeplantninger. Tilsagnet var betinget af, at planterne skulle plantes med en afstand til anden bevoksning, så beplantningen fremstod som en selvstændig enhed. En første rate af tilskuddet blev udbetalt i 2015.

Kontrol og tilbagebetalingskrav

I 2017 anmodede klager om slutudbetaling. En efterfølgende fysisk kontrol den 8. december 2017 afslørede, at det etablerede læhegn ikke overholdt den krævede afstand til klagers småbeplantning. Landbrugsstyrelsen traf den 22. marts 2018 afgørelse om afvisning af slutudbetaling, pålæggelse af sanktion og tilbagebetaling af en del af det allerede udbetalte tilskud. Afgørelsen var begrundet i den for tætte beplantning, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 7, stk. 2, samt at den samlede udbetalingsanmodning oversteg tilsagnet med mere end 10 %, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 20. Sanktionen blev pålagt efter artikel 63 i forordning (EU) nr. 809/2014.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen den 13. april 2018 og anførte, at Landbrugsstyrelsen havde anvendt ældre regler og fortolket begrebet "eksisterende bevoksning" forkert. Klager mente, at kravet om afstand kun gjaldt i forhold til bevoksning, der var til stede før de nye planter blev sat, og ikke mellem de nye beplantninger inden for projektet. Klager henviste til vejledninger fra 2014 og 2016, som ifølge klager støttede denne fortolkning, og fastholdt, at betingelsen om afstand til eksisterende bevoksning var opfyldt.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klager var forpligtet til at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 10, nr. 1. Styrelsen præciserede, at fortolkningen på afgørelsestidspunktet var, at alle beplantninger, nye som eksisterende, skulle fremstå selvstændige og ikke måtte støde sammen. Kontrollen havde vist, at læhegnet og småbeplantningen ikke var visuelt adskilte, og at kontrolløren ikke kunne skelne mellem dem.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 7, stk. 2, 1. pkt., jf. Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1. Nævnet har begrænset sin prøvelse til forholdet vedrørende klagers placering af læhegn og småbeplantning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Nævnets vurdering af beplantningskrav

Nævnet fandt, at klagers læhegn ikke var tilskudsberettiget. Dette blev begrundet i kontrolresultatet fra den fysiske kontrol den 8. december 2017, som viste, at læhegnet ikke havde den nødvendige afstand og visuelle forskel til småbeplantningen. Nævnet henviste til vilkårene i tilsagnet af 1. december 2014, hvoraf det direkte fremgik, at planterne skulle plantes med afstand til anden bevoksning, så beplantningen fremstod som en selvstændig enhed i hele projektperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 10, nr. 4.

Fortolkning af "anden bevoksning"

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at afgørelsen var i overensstemmelse med Landbrugsstyrelsens praksis for tilsagn givet i 2014. Nævnet afviste klagers opfattelse af, at kravet om afstand kun skulle gælde for eksisterende beplantning, da det er et generelt krav, at beplantningerne skal fremstå selvstændige. Klagerens projekt opfyldte derfor ikke betingelserne i Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 7, stk. 2, 1. pkt..

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. marts 2018 om tilbagebetaling af tilskud. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.