Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af tilskud under ordningen for landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Klager havde i 2014 ansøgt om og modtaget tilsagn om tilskud til etablering af læhegn og småbeplantninger. Tilsagnet var betinget af, at planterne skulle plantes med en afstand til anden bevoksning, så beplantningen fremstod som en selvstændig enhed. En første rate af tilskuddet blev udbetalt i 2015.
I 2017 anmodede klager om slutudbetaling. En efterfølgende fysisk kontrol den 8. december 2017 afslørede, at det etablerede læhegn ikke overholdt den krævede afstand til klagers småbeplantning. Landbrugsstyrelsen traf den 22. marts 2018 afgørelse om afvisning af slutudbetaling, pålæggelse af sanktion og tilbagebetaling af en del af det allerede udbetalte tilskud. Afgørelsen var begrundet i den for tætte beplantning, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 7, stk. 2, samt at den samlede udbetalingsanmodning oversteg tilsagnet med mere end 10 %, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 20. Sanktionen blev pålagt efter artikel 63 i forordning (EU) nr. 809/2014.
Klager påklagede afgørelsen den 13. april 2018 og anførte, at Landbrugsstyrelsen havde anvendt ældre regler og fortolket begrebet "eksisterende bevoksning" forkert. Klager mente, at kravet om afstand kun gjaldt i forhold til bevoksning, der var til stede før de nye planter blev sat, og ikke mellem de nye beplantninger inden for projektet. Klager henviste til vejledninger fra 2014 og 2016, som ifølge klager støttede denne fortolkning, og fastholdt, at betingelsen om afstand til eksisterende bevoksning var opfyldt.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klager var forpligtet til at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 10, nr. 1. Styrelsen præciserede, at fortolkningen på afgørelsestidspunktet var, at alle beplantninger, nye som eksisterende, skulle fremstå selvstændige og ikke måtte støde sammen. Kontrollen havde vist, at læhegnet og småbeplantningen ikke var visuelt adskilte, og at kontrolløren ikke kunne skelne mellem dem.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen i henhold til , jf. . Nævnet har begrænset sin prøvelse til forholdet vedrørende klagers placering af læhegn og småbeplantning, jf. .
Nævnet fandt, at klagers læhegn ikke var tilskudsberettiget. Dette blev begrundet i kontrolresultatet fra den fysiske kontrol den 8. december 2017, som viste, at læhegnet ikke havde den nødvendige afstand og visuelle forskel til småbeplantningen. Nævnet henviste til vilkårene i tilsagnet af 1. december 2014, hvoraf det direkte fremgik, at planterne skulle plantes med afstand til anden bevoksning, så beplantningen fremstod som en selvstændig enhed i hele projektperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 10, nr. 4.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at afgørelsen var i overensstemmelse med Landbrugsstyrelsens praksis for tilsagn givet i 2014. Nævnet afviste klagers opfattelse af, at kravet om afstand kun skulle gælde for eksisterende beplantning, da det er et generelt krav, at beplantningerne skal fremstå selvstændige. Klagerens projekt opfyldte derfor ikke betingelserne i Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 7, stk. 2, 1. pkt..
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. marts 2018 om tilbagebetaling af tilskud. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Den nye nationale tilskudsordning til skovrejsning har modtaget knap 300 ansøgninger, hvilket gør det muligt at påbegynde plantningen af mange nye skove i løbet af foråret.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. februar 2004 for perioden 1. september 2003 til 31. august 2013. Tilsagnet dækkede 50 ha i mark 100 og blev givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. Betingelserne omfattede afgræsning fra 1. juni til 1. oktober med et specifikt græsningstryk og etablering af hegn. I juli 2013 fik klager råderet over yderligere 70,661 ha i matrikel 194K efter en skelforretning, hvilket Landbrugsstyrelsen tilrettede med tilbagevirkende kraft. Landbrugsstyrelsen kontrollerede klagers arealer den 12.-13. september 2013. Kontrollen fastslog et medregnet areal på 46,55 ha ud af de anmeldte 50,87 ha, hvilket resulterede i en overdeklaration på 3,45 ha. Flere marker blev underkendt, primært grundet "ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden".
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Fra i dag er det muligt at søge den nye tilskudsordning til skovrejsning, der blev aftalt i den grønne trepart. Det er starten på en historisk investering på 20 milliarder kroner i nye danske skove.
Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.
Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.
Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.
En landbruger fik den 7. september 2012 et femårigt tilsagn om omlægningstilskud til økologisk jordbrug, som omfattede m...
Læs mereEn tilsagnshaver ansøgte den 16. juni 2015 om tilskud til naturforbedring af eng, mose og overdrev under ordningen græsn...
Læs mereLov om Den Danske Klimaskovfond
