Ligebehandlingsnævnet afviser sag om afskedigelse af dansk skibsassistent grundet behov for mundtlig bevisførelse

De juridiske spørgsmål i sagen kredser om, hvorvidt klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse og begrundelse

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at der var uoverstigelig uenighed mellem parterne om sagens faktiske omstændigheder. Særligt var der strid om rigtigheden og fortolkningen af det statistiske materiale vedrørende medarbejdersammensætningen og de foretagne afskedigelser.

Da en afgørelse af, om der var udøvet forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, krævede en vurdering af, hvilke oplysninger der var faktuelt korrekte, fandt nævnet det nødvendigt med mundtlig bevisførelse.

Eftersom Ligebehandlingsnævnet udelukkende behandler sager på skriftligt grundlag, kan de ikke gennemføre mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da sagens oplysning krævede sådanne forklaringer for at fastslå de faktiske forhold, var sagen uegnet til nævnsbehandling. Henvisningen skete til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, hvorefter nævnet kan afvise klager, der ikke er egnede til behandling ved nævnet.

Parternes påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at udvælgelsen var baseret på alder. Han påpegede, at samtlige fem medarbejdere, der blev udvalgt til afskedigelse, var mellem 53 og 65 år, selvom to tredjedele af styrelsens samlede medarbejderstab var under 50 år. Han fremhævede desuden sin specialistviden og det faktum, at han aldrig havde modtaget advarsler eller kritik for sit arbejde.

Styrelsen afviste, at alder havde spillet en rolle. De argumenterede for, at klageren var mindre selvstændig og initiativrig end sine kolleger, og at hans arbejdsområder ikke længere var strategisk prioriterede. Til støtte for dette fremlagde styrelsen et notat udarbejdet af afdelingschefen efter, at sagen var indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Styrelsen anførte desuden, at der var flere medarbejdere ældre end klageren, som ikke var blevet afskediget.