Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder, der blev ansat som supporter i en IT-virksomhed i september 2018 med fokus på det tyske marked. Klageren gik på barselsorlov i juli 2019 og vendte tilbage til arbejdet den 20. juli 2020 efter endt orlov og efterfølgende ferie.
Kort efter sin tilbagevenden, den 24. juli 2020, informerede klageren ledelsen om, at hun var gravid igen. Den 27. juli 2020 blev hun indkaldt til et møde, hvor hun fik besked om, at virksomheden agtede at afskedige hende. Virksomheden begrundede opsigelsen med manglende kundeaktivitet på det tyske marked og økonomiske udfordringer som følge af COVID-19-krisen.
Klagerens synspunkter:
Virksomhedens synspunkter:
De juridiske spørgsmål i sagen drejede sig om, hvorvidt Ligebehandlingsloven § 9 var overtrådt, herunder om afskedigelsen var begrundet i klagerens orlov eller hendes nye graviditet, samt om virksomheden kunne løfte bevisbyrden for saglige årsager.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9. Indklagede blev dømt til at betale en godtgørelse på 270.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn.
Nævnet opdelte sin vurdering i to forhold:
1. Den nye graviditet: Nævnet fandt det godtgjort, at virksomheden allerede havde truffet beslutningen om afskedigelse den 23. juli 2020, hvilket var før klageren oplyste om sin graviditet den 24. juli. Derfor var afskedigelsen ikke begrundet i den nye graviditet, og virksomheden havde her løftet bevisbyrden i medfør af .
2. Den afsluttede barselsorlov: Her anvendte nævnet reglen om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16a. Da afskedigelsen skete kun tre dage efter klagerens tilbagevenden fra orlov, forelå der faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.
Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet sin del af bevisbyrden for, at afskedigelsen var sagligt begrundet i økonomiske forhold:
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med reglerne om nævnets kompetence i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Fra 1. oktober 2024 træder nye regler i kraft, der skal sikre, at gravide maksimalt arbejder én nattevagt om ugen. Det sker på baggrund af anbefaling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.



Sagen omhandler en kvindelig sælger, der blev ansat i en mode- og tekstilvirksomhed i november 2012. Efter en periode med sygdomsforløb relateret til graviditet blev hun sygemeldt i januar 2014 og gik efterfølgende på barselsorlov i august 2014. Under sin barselsorlov i september 2014 blev hun opsagt med henvisning til en markant omsætningsnedgang på det danske marked.
Klageren var ansat som sælger med ansvar for budgetter, kundekontakt og markedsovervågning. I starten af 2014 opstod der uenighed mellem klageren og ledelsen vedrørende hendes sygemelding og udarbejdelsen af en mulighedserklæring. Ledelsen udtrykte undren over sygemeldingens omfang, mens klageren følte sig presset til at deltage i møder trods lægelige anbefalinger om ro.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen var nødvendig, fordi virksomheden mistede sin største kunde på det danske marked, som stod for ca. 40 % af omsætningen. Herudover mistede virksomheden tre andre væsentlige kunder, hvilket samlet set betød en mærkbar nedgang i aktivitetsniveauet. Da klageren og en af direktørerne var de eneste sælgere på det danske marked, vurderede ledelsen, at klagerens stilling var overflødig.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener at afskedigelsen skyldtes barselsorloven og de tidligere graviditetsrelaterede sygemeldinger. Hævder at hun kunne have været omplaceret til andre opgaver. |
| Indklagede | Fastholder at afskedigelsen var rent økonomisk betinget. Påpeger at andre medarbejdere havde specialistkompetencer (sprog og design), som klageren ikke besad. |
Klageren anførte yderligere, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt hendes kvalifikationer i forhold til muligheden for omplacering, herunder hendes sproglige færdigheder i tysk og engelsk samt hendes erfaring med designprogrammer.

Sagen omhandler en kvindelig produktkonsulent, uddannet klinisk diætist, der blev ansat i virksomheden i april 2011. Kla...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder, der var ansat som merchandiser med ansvar for service og vareopfyldning i en l...
Læs mereLovforslag om ligestilling i værnepligt og særlig fritagelse fra Forsvarets Dag