Højesteretsdom om groft bedrageri og mandatsvig begået af tidligere direktør: Fængselsstraf og konkurskarantæne

Parternes Argumenter

Anklagemyndigheden fremhævede, at T havde udvist et betydeligt kriminelt forsæt og systematisk havde camoufleret transaktionerne i selskabets regnskaber. Det var et skærpende moment, at kriminaliteten var begået i T's egenskab af direktør, hvorved han havde misbrugt den tillid, der var knyttet til hans stilling. De nedlagde påstand om ubetinget fængselsstraf af betydelig længde, samt idømmelse af konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 160.

Forsvaret påstod frifindelse for de mest alvorlige forhold eller i hvert fald en mildere straf. T forklarede, at de fleste dispositioner var foretaget i et forsøg på at hjælpe Selskabet gennem en vanskelig periode, og at hans hensigt ikke var personlig berigelse, men snarere uagtsom og dårlig selskabsledelse. Forsvaret argumenterede for, at manglen på klar dokumentation for forsæt burde komme T til gode, og at konkurskarantæne var en uforholdsmæssig hård sanktion.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, hvormed T blev fundet skyldig i samtlige tiltaleforhold. Højesteret lagde vægt på omfanget af de uretmæssige overførsler og den systematiske fremgangsmåde, der tydede på et klart forsæt til berigelse og misbrug af den betroede stilling.

Begrundelse for Skyldsspørgsmålet

Retten vurderede, at beviserne for fiktive fakturaer og dokumentfalsk i forbindelse med transaktionerne klart underbyggede et forsæt til bedrageri efter Straffeloven § 279 og mandatsvig efter Straffeloven § 280. Det blev anset for skærpende, at de kriminelle handlinger havde ført til Selskabets konkurs og et stort tab for kreditorerne.

"Retten finder det bevist, at T vidste, at hans dispositioner var i direkte strid med Selskabets økonomiske interesser, og at formålet var at dække eget overforbrug. Dette udgør grov mandatsvig."

Strafudmåling og Konsekvenser

Strafudmålingen blev fastsat til ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder. Højesteret fandt, at den langvarige og systematiske overtrædelse af tillidsforholdet gjorde en fængselsstraf af den længde nødvendig.

Højesteret stadfæstede desuden Landsrettens dom om at idømme T konkurskarantæne i 5 år i henhold til Konkursloven § 160.

• T idømmes ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder.
• T pålægges konkurskarantæne i 5 år.
• T skal betale erstatning til konkursboet for det fulde beløb af 3.500.000 kr.

Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.

Anklagemyndighedens argumenter

Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.

Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.

Sagsforløb i tidligere instanser