Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer grundet mangelfuld begrundelse

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen med fokus på underkendelsen af mark 21-0, bortfald af tilsagn og tilbagebetalingskravet. Klager anførte, at der var indsendt en dispensationsansøgning for afgræsningskravet for mark 21-0 i 2016, men at der aldrig var modtaget en afgørelse herpå. Klager mente, at bortfald af tilsagn og tilbagebetalingskrav var en urimelig hård sanktion, der ikke stod mål med forseelsen, især da arealerne havde været afgræsset i tidligere år og mekanisk afpudset i 2016. Klager påpegede desuden, at nye tilsagn ikke indeholder lignende sanktioner for bortfald og tilbagebetaling.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og oplyste, at der ikke var registreret en dispensationsansøgning fra klager. Styrelsen bemærkede, at klager ikke havde bestridt de konstaterede forhold ved kontrollen.

Høringer under sagsbehandlingen

Under sagens behandling oplyste klager, at der havde været dyr på arealet i efteråret 2015, hvilket burde være tilstrækkeligt til kun at sanktionere for 2016 og undlade tilbagebetaling og inddragelse af tilsagnet. Klager anførte desuden, at manglende mulighed for at udskrive kvittering for dispensationsansøgningen burde komme klager til gode.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og har fundet anledning til at behandle forhold vedrørende forvaltningslovens begrundelseskrav.

Begrundelseskravet i forvaltningsloven

Nævnet bemærkede, at en skriftlig afgørelse skal begrundes, hvis støttemodtager ikke får fuldt ud medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsens udfald (retsfaktum), jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Hvis afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal hovedhensynene bag skønnet angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Landbrugsstyrelsens manglende skønsmæssige begrundelse

Landbrugsstyrelsen konstaterede overtrædelser af Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 17, stk. 1, nr. 2, litra a og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 19, stk. 1, nr. 2. Efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2 kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om bortfald af tilsagn, hvilket indebærer en skønsmæssig vurdering. Selvom styrelsen har vejledende kriterier for skønnet, fritager dette ikke for pligten til at beskrive det konkrete skøn i afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. marts 2017 ikke tilstrækkeligt gennemskueligt beskrev, hvordan de anførte årsager førte til konsekvensen af bortfald af tilsagnsareal, eller hvilke hensyn der var udslagsgivende for skønnet. Dette udgjorde en mangelfuld begrundelse i henhold til forvaltningsretten.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse af 13. marts 2017 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Den 4. maj 2016 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om at nedsætte tilskuddet for 2015, lade 0,79 ha af tilsagnet bortfalde og kræve tilbagebetaling af tilskud udbetalt for dette areal i 2013 og 2014. Afgørelsen var også begrundet i en tidligere overtrædelse i 2012 og en mindre fejl i indtegningen af et areal.

Klagerens synspunkter

Tilsagnshaveren klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• Der burde vises forståelse for "almindeligt godt landmandskab", da markerne blev skånet for at undgå ødelæggelse i det ekstremt våde vejr.
• Det var vigtigere, at markerne fremstod velplejede efter endt afgræsning, end at en bestemt dato var overholdt.
• Langsom rapportering fra kontrolinstansen var den direkte årsag til, at ansøgningen om force majeure blev afvist.