Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer grundet mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. marts 2017 vedrørende tilskud til pleje af græs- og naturarealer for tilsagnsåret 2016. Klager havde den 20. december 2013 modtaget tilsagn om tilskud for en periode fra 1. september 2012 til 31. august 2017 i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Landbrugsstyrelsen foretog en fysisk kontrol den 5. oktober 2016, som afslørede manglende overholdelse af plejekrav på flere arealer. Klager besvarede ikke høringsbrevet om kontrolresultaterne. Landbrugsstyrelsens afgørelse medførte nedsættelse af tilskud, delvist bortfald af tilsagnet for 17,04 ha og krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud for tilsagnsårene 2013, 2014 og 2015. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33b, Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 3 samt forordning (EU) nr. 640/2014.

Landbrugsstyrelsens konstateringer

Landbrugsstyrelsen konstaterede følgende overtrædelser:

• Mark 18-0 (0,06 ha): Ikke plejet med afgræsning eller slæt, og fremstod ikke med tæt og lavt plantedække, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 19, stk. 1, nr. 2.
• Mark 21-0 (hele marken): Ikke plejet med afgræsning, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 17, stk. 1, nr. 2, litra a.
• Mark 21-0 (0,1 ha): Vandhuller uden plantedække egnet til afgræsning, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 15, stk. 4 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 15, stk. 5, nr. 3.

Landbrugsstyrelsen opgjorde den samlede overtrædelse til 0,04 ha for den ene afgrødegruppe og 17,00 ha for den anden.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen med fokus på underkendelsen af mark 21-0, bortfald af tilsagn og tilbagebetalingskravet. Klager anførte, at der var indsendt en dispensationsansøgning for afgræsningskravet for mark 21-0 i 2016, men at der aldrig var modtaget en afgørelse herpå. Klager mente, at bortfald af tilsagn og tilbagebetalingskrav var en urimelig hård sanktion, der ikke stod mål med forseelsen, især da arealerne havde været afgræsset i tidligere år og mekanisk afpudset i 2016. Klager påpegede desuden, at nye tilsagn ikke indeholder lignende sanktioner for bortfald og tilbagebetaling.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og oplyste, at der ikke var registreret en dispensationsansøgning fra klager. Styrelsen bemærkede, at klager ikke havde bestridt de konstaterede forhold ved kontrollen.

Høringer under sagsbehandlingen

Under sagens behandling oplyste klager, at der havde været dyr på arealet i efteråret 2015, hvilket burde være tilstrækkeligt til kun at sanktionere for 2016 og undlade tilbagebetaling og inddragelse af tilsagnet. Klager anførte desuden, at manglende mulighed for at udskrive kvittering for dispensationsansøgningen burde komme klager til gode.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og har fundet anledning til at behandle forhold vedrørende forvaltningslovens begrundelseskrav.

Begrundelseskravet i forvaltningsloven

Nævnet bemærkede, at en skriftlig afgørelse skal begrundes, hvis støttemodtager ikke får fuldt ud medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsens udfald (retsfaktum), jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Hvis afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal hovedhensynene bag skønnet angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Landbrugsstyrelsens manglende skønsmæssige begrundelse

Landbrugsstyrelsen konstaterede overtrædelser af Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 17, stk. 1, nr. 2, litra a og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 19, stk. 1, nr. 2. Efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2 kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om bortfald af tilsagn, hvilket indebærer en skønsmæssig vurdering. Selvom styrelsen har vejledende kriterier for skønnet, fritager dette ikke for pligten til at beskrive det konkrete skøn i afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. marts 2017 ikke tilstrækkeligt gennemskueligt beskrev, hvordan de anførte årsager førte til konsekvensen af bortfald af tilsagnsareal, eller hvilke hensyn der var udslagsgivende for skønnet. Dette udgjorde en mangelfuld begrundelse i henhold til forvaltningsretten.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse af 13. marts 2017 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.