Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte den 20. maj 2016 Landbrugsstyrelsen om tilskud under ordningen Miljøteknologi 2016 til etablering af en ny kvægstald til 300 køer og et plansiloanlæg. Det samlede tilskudsgrundlag var på 8.708.080,00 kr. Med ansøgningen fulgte udkast til den nødvendige miljøgodkendelse og byggetilladelse.
Landbrugsstyrelsen gav den 6. september 2016 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at budgettet for tilskudsordningen var overtegnet, og at ansøgningerne derfor blev prioriteret efter et pointsystem. For at opnå tilsagn i 2016 krævedes syv point. Klagerens projekt opnåede kun fem point, fordelt som følger:
Klageren, repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen og anførte, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på tilskud. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens pointtildeling og sagsbehandling var korrekt.
Nævnet fastslog, at prioriteringen af ansøgninger skulle ske på baggrund af pointsystemet i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 8, stk. 8. Ifølge denne bestemmelse gives der to point for en opnået miljøgodkendelse/byggetilladelse, men kun ét point for en ansøgt tilladelse. Da klageren kun havde indsendt udkast, var det korrekt at tildele ét point for hver tilladelse, hvilket resulterede i en samlet score på fem point.
Da kun projekter med syv point opnåede tilsagn, var klagerens projekt korrekt blevet afvist. Nævnet bemærkede, at projektets positive økonomiske effekt først ville blive relevant ved pointlighed blandt ansøgninger, der opfyldte minimumskravet på syv point, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 9.
En eventuel mundtlig vejledning fra en medarbejder i Landbrugsstyrelsen kunne ikke føre til et andet resultat, da de klare regler i bekendtgørelsen ikke giver mulighed for dispensation.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde pligt til at partshøre klageren. Pligten til partshøring efter Forvaltningsloven § 19 gælder, når en myndighed er i besiddelse af nye, ugunstige oplysninger, som parten ikke kender til. I denne sag var afgørelsen baseret på de dokumenter, som klageren selv havde indsendt, herunder udkastene til tilladelser. Klageren var således bekendt med de oplysninger, der lå til grund for afgørelsen, hvorfor der ikke var pligt til partshøring.

Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på tilskud til projektet "Malkestald på [virksomhed1]". Afslaget var begrundet i, at projektet kun opnåede 2 point i prioriteringen, hvilket var under minimumskravet for at opnå tilskud, jf. bekendtgørelse nr. 249 af 16. marts 2015 § 10, stk. 1, nr. 11.
Klager anførte, at nutidsværdien var fejlberegnet, og at projektet burde have opnået 3 point. Derudover blev det anført, at sagsbehandlingen stred mod forvaltningsmæssige principper om ligebehandling, da nogle ansøgere havde haft mulighed for at supplere deres ansøgninger.
Det er nu muligt at søge om tilskud til vand- og klimaprojekter i 2023-runden, som dækker både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.

Sagen omhandler et tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende oprensning af levesteder for bilag IV-arter i Hedensted ...
Læs mere
En tilsagnshaver søgte om udbetaling af tilskud på 126.400 kr. til en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for...
Læs mereForslag til Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer