Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om nedsættelse af tilskudsberettigede udgifter til investering i miljøteknologi

Forvaltningslovens krav om begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da styrelsen ikke tilstrækkeligt havde redegjort for de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen ved fastsættelsen af den konkrete nedsættelse på 25 %. Dog vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagens resultat.

Projektets omfang

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at investeringen i gyllekøling på [A1] og [A2] skulle anses som ét samlet projekt i relation til beregningen af den anslåede værdi. Nævnet lagde vægt på, at arbejdet var ensartet, kunne leveres af samme tilbudsgiver, havde et fælles formål (udvidelse af dyreholdet) og en tidsmæssig sammenhæng. Da den samlede anslåede værdi for gyllekøling til de to adresser oversteg tærskelværdien på 300.000,00 kr., var projektet omfattet af kravet om indhentning af mindst to underhåndsbud i Tilbudsloven § 12, stk. 4.

Overholdelse af tilbudslovens regler

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt tilbudslovens regler. Klager havde indhentet tilbud fra [V1], [V2], [V6] og [V7], men valgte en tredje leverandør, [V4], som ikke havde afgivet tilbud ved udbuddet af opgaverne. Dette udgjorde en forskelsbehandling af de oprindelige tilbudsgivere i strid med ligebehandlingsprincippet og Tilbudsloven § 2, stk. 3.

Fastsættelse af nedsættelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens vurdering om at nedsætte de tilskudsberettigede udgifter med 25 %. Nævnet vurderede, at klager ikke havde opfyldt forpligtelsen i Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 8, stk. 1, nr. 10. Overtrædelsen af tilbudslovens regler blev anset for alvorlig og omfattende, da den medførte forskelsbehandling og utilstrækkelig konkurrenceudsættelse af hele projektet, hvilket potentielt kunne medføre et økonomisk tab for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Nævnet fandt, at der var overensstemmelse mellem overtrædelsen og den fastsatte nedsættelse.

Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse

Landbrugsstyrelsen meddelte i november 2018 en agterskrivelse, hvori de anførte, at klager ikke havde overholdt reglerne i Tilbudsloven ved manglende indhentning af to underhåndsbud på hver bygge- og anlægsentreprise. Styrelsen præciserede, at der ikke må foretages delvise køb hos begge eller den ene tilbudsgiver, og bemærkede, at Tømrerfirmaet Henrik Hedeager, der havde afgivet et totalentreprisetilbud, kun havde udført tømrerarbejdet, mens andre leverandører havde udført de øvrige arbejder. Det var ikke muligt at sammenligne tilbuddene separat på tømrerarbejdet og jord-, kloak- og støbearbejdet i de to totalentreprisetilbud.

Landbrugsstyrelsen traf den 20. marts 2019 afgørelse om nedsættelse af udbetalingen af tilskuddet. Udgifter på 12.609 kr. blev ikke godkendt med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 12, stk. 1, nr. 3 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1. Desuden blev værdien af de tilskudsberettigede udgifter pålagt en sanktion på 393.159,50 kr. for manglende overholdelse af Tilbudsloven. Styrelsen henviste til, at projektet oversteg 300.000 kr., hvilket kræver indhentning af mindst to underhåndsbud, og at klager skal vælge et af tilbuddene efter det meddelte tildelingskriterie, jf. Tilbudsloven § 12, stk. 4 og Tilbudsloven § 12, stk. 5. Styrelsen vurderede, at opgaven ikke reelt var gennemført i den udbudte form som totalentreprise, og at der manglede dokumentation for overholdelse af Tilbudsloven, jf. Tilbudsloven § 2, stk. 3 og Tilbudsloven § 12, stk. 4.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at det ved indhentelse af underhåndsbudene blev præciseret, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud ville tages i betragtning. Klager gjorde gældende, at der før 2016 ikke gjaldt et skriftlighedskrav ved indhentning af tilbud, og at Tilbudsloven ikke kræver, at tilbud ikke må indhentes som henholdsvis totalentreprise og delentreprise. Klager oplyste, at man først indhentede to totalentreprisetilbud, men ændrede til delentrepriser, da dette gjorde byggeriet væsentligt billigere. Klager vedlagde en oversigt over indkomne tilbud, der ifølge klager underbyggede påstanden om, at der var indhentet to tilbud fra individuelle forhandlere for tømrerarbejdet og jord- og støbearbejdet.