Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse af 37 sække [produkt1]-foderblanding. Afgørelsen er truffet i henhold til Foderstoflovens § 2, stk. 4, 1. pkt. og Foderstoflovens § 5 a. Klagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Den 13. juni 2016 nedlagde Fødevarestyrelsen forbud mod oplagring af foderpartier på klagers fabrik på [adresse2] og beslaglagde samtlige kornpartier. Dette skyldtes mangelfuld skadedyrssikring, fund af rotteekskrementer, levende og døde duer samt manglende rengøring i produktionslokalerne. Disse afgørelser blev ikke påklaget.
Den 2. november 2016 beslaglagde Fødevarestyrelsen yderligere kornpartier, som klager havde oplagret i strid med det tidligere forbud. Begrundelsen var, at siloerne var i dårlig stand, og silovæggene var under nedbrydning. Denne afgørelse blev påklaget, men stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. januar 2018.
Under et kontrolbesøg den 21. og 22. november 2016 konstaterede Fødevarestyrelsen, at klager havde anvendt tidligere beslaglagte råvarer til produktion af 2.125 kg "820-Vild T"-blanding. Klager oplyste, at råvarerne var tappet fra to siloer på [adresse2]. Fødevarestyrelsen traf mundtlig afgørelse om beslaglæggelse af 37 sække á 25 kg [produkt1]-blanding, hvilket blev bekræftet skriftligt den 2. december 2016.
Beslaglæggelsen blev foretaget med henblik på at afdække, om foderet skulle destrueres eller var egnet til anvendelse. Fødevarestyrelsen vurderede, at siloerne på [adresse2] ikke tilstrækkeligt sikrede mod forurening og krydsforurening, jf. foderstofhygiejneforordningens artikel 5, stk. 1, jf. bilag II, nr. 2, litra b. Styrelsen henviste også til forordning om markedsføring og anvendelse af foder artikel 6, stk. 1, hvorefter foder ikke må indeholde materialer, hvis markedsføring eller anvendelse er underlagt begrænsninger eller forbud.
Fødevarestyrelsen bemærkede, at råvarerne blev beslaglagt på grund af risiko for forurening med byggematerialer og andre fremmedlegemer. Klager blev anmodet om at fremsende en handlingsplan for rensning af partierne, men havde ikke fremsendt tilstrækkelige oplysninger om, hvordan materialerester effektivt ville blive frarenset. Styrelsen fastholdt, at siloerne i deres daværende stand ikke sikrede mod forurening og påvirkning af produkternes sikkerhed og kvalitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 2. december 2016 om beslaglæggelse af 37 sække [produkt1]-foderblanding.
Nævnet fandt, at det måtte antages, at de 37 sække foderblanding kunne udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed. Dette var i overensstemmelse med Foderstoflovens § 2, stk. 2, som fastslår, at foderstoffer ikke må sælges, hvis de kan udgøre en fare.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold:
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse var lovlig og korrekt i henhold til Foderstoflovens § 2, stk. 4, 1. pkt., jf. Bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser § 7, nr. 4.
EFSA har offentliggjort den årlige statusrapport over restkoncentrationer af veterinære lægemidler i levende dyr og animalske produkter.
Sagen omhandler Fødevarestyrelsens forbud mod samtidig opsækning af foder til drøvtyggere og foder med animalsk protein på et big bag anlæg. Forbuddet blev udstedt efter et kontrolbesøg den 21. januar 2019, hvor styrelsen konstaterede utilstrækkelig fysisk adskillelse ved opsækning af big bags og småsække. Fødevarestyrelsen vurderede, at den manglende adskillelse ikke imødegik risikoen for sammenblanding af foder, hvilket kunne medføre udbredelse af zoonotiske smitstoffer. Forbuddet blev meddelt i medfør af Foderstofloven § 2, stk. 4 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (TSE-forordningen) artikel 7, stk. 2, jf. bilag IV, kap. III, afsnit B, pkt. 2, litra a, samt Foderstofloven § 5 a, stk. 1.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Virksomheden påklagede afgørelsen og anførte, at der var tilstrækkelig fysisk adskillelse. Klager forklarede, at opsækningsanlægget var indrettet til lufttæt påfyldning af big bags med udsug, der forhindrede støvudslip og kontakt med omgivelserne. Klager bestred Fødevarestyrelsens faktuelle gengivelse af anlæggets opsætning og mente, at styrelsen burde have henvist til Kommissionens forordning (EU) nr. 56/2013, som indførte reglerne om fysisk adskillelse.
Klager gjorde gældende, at afgørelsen var behæftet med væsentlige retlige mangler, herunder forkert anvendelse af retsreglerne og et uoplyst grundlag, hvilket stred mod officialprincippet. Virksomheden anførte desuden, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7 ved ikke at rådgive om konkrete løsningsforslag. Klager mente, at forbuddet var urimeligt, da anlægget tidligere var godkendt, og der alene var tale om en administrativ praksisændring og ikke en lovændring.
Fødevarestyrelsen fastholdt forbuddet og bemærkede, at tilsynet havde konstateret, at gummibolden på udtapper-studsen lettede trykket, før big bagen blev lukket tæt, hvilket blotlagde foderet. Derudover blev der konstateret støvudslip fra big bagens syninger, hvilket udgjorde en risiko for krydskontaminering. Styrelsen understregede, at fysisk adskillelse skal sikres gennem hele fremstillingsprocessen, herunder opbevaring, transport og emballering, jf. TSE-forordningen artikel 7, stk. 2, jf. bilag IV, kap. III, afsnit B, pkt. 2, litra a.
Styrelsen beklagede eventuelle unøjagtigheder i beskrivelsen af anlæggets set-up, men fastholdt, at kravet om fysisk adskillelse var uændret. Fødevarestyrelsen forklarede, at den manglende tidligere bemærkning til anlægget skyldtes et fornyet fokus på korrekt fortolkning af TSE-forordningen fra 2018, hvilket var kommunikeret til branchen. Styrelsen afviste, at kontrolbesøget var et forsøg på at finde ulovligheder, da det var et ordinært, uanmeldt besøg med hjemmel i Foderstofloven § 3, stk. 1. Endelig afviste styrelsen at være forpligtet til at vejlede om konkrete løsningsforslag, da det er virksomhedens ansvar at overholde lovgivningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser om beslaglæggelse og destruktion af fødevarekont...
Læs mereKlagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse og destruktion ...
Læs mere