Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Fødevarestyrelsen konstaterede ved et kontrolbesøg den 2. januar 2017, at en virksomhed ikke skiltede med eller på anden måde oplyste om allergener i uemballerede fødevarer. Den tilstedeværende medarbejder kunne desuden ikke finde oplysninger om allergene ingredienser. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at der skal kunne oplyses om indhold af allergene ingredienser, hvilket medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol. Indskærpelsen blev givet i medfør af Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 10. januar 2017 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvorefter sagen overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at de havde en intern liste over allergener i alle produkter, men at den tilstedeværende medarbejder grundet renovering ikke vidste, hvor mappen var.
Virksomheden fremhævede, at de tidligere havde fået ros af Fødevarestyrelsen, og at den pågældende medarbejder var ny. De forventede forståelse for situationen, da listen var i virksomheden, men blot ikke kunne findes. Virksomheden oplyste desuden, at det aldrig tidligere var blevet påtalt, at listen skulle hænge synligt fremme, og at indskærpelsen forhindrede dem i at opnå en elitesmiley.
Fødevarestyrelsen bemærkede, at virksomheden sælger sandwich og kager, som ofte indeholder allergener. Det er derfor nødvendigt, at ansatte har kendskab til allergener, og at virksomheden enten skilter med allergener eller oplyser, at information kan fås ved forespørgsel, hvilket også fremgår af mærkningsvejledningen af 28. april 2016. Styrelsen oplyste, at virksomheden ved et kontrolbesøg i juni 2015 blev vejledt om procedurer for allergeninformation, og at procedurerne blev kontrolleret uden anmærkninger i august 2015.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 2. januar 2017 om, at der skal kunne oplyses om indhold af allergene ingredienser. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede først sin kompetence i sagen. Nævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i henhold til . Nævnet afgør selv spørgsmål om egen kompetence, jf. . Klagen over den tilsynsførendes opførsel blev afvist, da dette ikke udgør en administrativ afgørelse, som nævnet har kompetence til at behandle.
For uemballerede fødevarer, der udbydes til den endelige forbruger, er allergene ingredienser obligatorisk fødevareinformation, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne bilag II, jf. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 1. Oplysninger om allergene ingredienser skal stilles til rådighed via skriftlig information i umiddelbar nærhed af fødevaren eller via andre relevante metoder, herunder elektronisk medie, jf. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 2. Hvis allergener ikke angives skriftligt på fødevaren eller i umiddelbar nærhed, skal der som minimum være oplysning på et skilt om, at yderligere information kan fås ved forespørgsel, jf. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 3.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde stillet oplysninger om allergene ingredienser til rådighed i overensstemmelse med Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 2 og Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 3. Dette skyldtes, at listen over allergener ikke kunne fremvises, da medarbejderen ikke vidste, hvor den befandt sig, og medarbejderen kunne heller ikke oplyse om indhold af allergener i produkterne. Selvom det ikke er et krav, at listen hænger synligt fremme, hvis der skiltes med muligheden for at få information ved forespørgsel, havde virksomheden ikke skiltet med denne mulighed.
Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens kontrol er stikprøvekontrol, og at tidligere manglende bemærkninger ikke betyder, at forholdene var godkendt. Kontrolbesøget er et øjebliksbillede, og Fødevarestyrelsen skal reagere på overtrædelser af fødevarelovgivningen. Det forhold, at listen var i virksomheden, kunne ikke tillægges vægt, når den ikke kunne fremvises eller indholdet redegøres for af den tilstedeværende medarbejder.
Mindre fejl i mærkning af fødevarer skal fremover ikke koste virksomheder store bøder, mener fødevareminister Jacob Jensen (V), der ønsker en praksisændring.
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangelfuld rengøring i [virksomhed1]. Indskærpelsen medførte gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Apotek får kritik for at ændre doseringsetiket, så dosis blev øget i forhold til ordinationen.
Sagen omhandler en fødevarevirksomheds klage over tre indskærpelser, som Fødevarestyrelsen udstedte efter et kontrolbesø...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage fra [virksomhed1] vedrørende Fødevarestyrelsens i...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
