Ophævelse og hjemvisning af afslag på tilsagn om tilskud til investering

Sagen omhandler et afslag på tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende oprensning af et gadekær i Morsø Kommune. Ansøger indsendte den 8. januar 2016 en ansøgning om tilskud til investering i særlige levesteder for bilag IV-arter, som Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) afslog den 8. marts 2016.

Landbrugsstyrelsen begrundede afslaget med, at projektet ikke opfyldte kravet om at være beliggende på et landbrugs- eller naturareal, idet en have eller park ikke kunne betegnes som sådan. Afgørelsen blev truffet i henhold til Forordning (EU) nr. 1305/2013 artikel 17, stk. 1, litra d.

Ansøger påklagede afgørelsen den 12. marts 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (senere overgået til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klager anførte, at Landbrugsstyrelsens begrundelse var forkert, og at søen var beliggende på et landbrugsareal, der tilhørte en landbrugsejendom og var beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Klager mente derfor, at projektet opfyldte betingelserne for tilskud.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sit afslag og begrundelsen herfor. Styrelsen anførte, at begrebet naturareal måtte forudsætte enten landbrugsmæssig aktivitet eller tilknytning til landbruget, hvilket søen ikke opfyldte, da den havde størst tilknytning til byen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet sagen og fundet anledning til at prøve forholdet vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Mangelfuld begrundelse

MFKN vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. marts 2016 ikke opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse. Styrelsen havde ikke fyldestgørende redegjort for definitionen af et landbrugs- eller naturareal eller den lovfortolkning, der udelukkede en have eller park fra støtteordningen. Derudover havde styrelsen ikke angivet det retsfaktum, der førte til konklusionen om, at arealet var en have eller park, men alene konstateret dette.

Nævnet fandt, at afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, da begrundelsen ikke fremstod som en forklaring på afgørelsens indhold. Denne mangel blev anset for at være konkret væsentlig, da den udgjorde en risiko for afgørelsens rigtighed og udelukkede nævnets prøvelse af styrelsens lovfortolkning. Den mangelfulde begrundelse kunne også have påvirket klagers forståelse af afgørelsen.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. marts 2016 om afslag på tilsagn om tilskud til projektet og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nævnet bemærker, at en ophævelse og hjemvisning på grund af formelle mangler ikke nødvendigvis betyder, at styrelsen vil træffe en ny afgørelse med et andet resultat.