Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler et afslag på tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende oprensning af et gadekær i Morsø Kommune. Ansøger indsendte den 8. januar 2016 en ansøgning om tilskud til investering i særlige levesteder for bilag IV-arter, som Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) afslog den 8. marts 2016.
Landbrugsstyrelsen begrundede afslaget med, at projektet ikke opfyldte kravet om at være beliggende på et landbrugs- eller naturareal, idet en have eller park ikke kunne betegnes som sådan. Afgørelsen blev truffet i henhold til Forordning (EU) nr. 1305/2013 artikel 17, stk. 1, litra d.
Ansøger påklagede afgørelsen den 12. marts 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (senere overgået til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klager anførte, at Landbrugsstyrelsens begrundelse var forkert, og at søen var beliggende på et landbrugsareal, der tilhørte en landbrugsejendom og var beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Klager mente derfor, at projektet opfyldte betingelserne for tilskud.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sit afslag og begrundelsen herfor. Styrelsen anførte, at begrebet naturareal måtte forudsætte enten landbrugsmæssig aktivitet eller tilknytning til landbruget, hvilket søen ikke opfyldte, da den havde størst tilknytning til byen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet sagen og fundet anledning til at prøve forholdet vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
MFKN vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. marts 2016 ikke opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse. Styrelsen havde ikke fyldestgørende redegjort for definitionen af et landbrugs- eller naturareal eller den lovfortolkning, der udelukkede en have eller park fra støtteordningen. Derudover havde styrelsen ikke angivet det retsfaktum, der førte til konklusionen om, at arealet var en have eller park, men alene konstateret dette.
Nævnet fandt, at afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, da begrundelsen ikke fremstod som en forklaring på afgørelsens indhold. Denne mangel blev anset for at være konkret væsentlig, da den udgjorde en risiko for afgørelsens rigtighed og udelukkede nævnets prøvelse af styrelsens lovfortolkning. Den mangelfulde begrundelse kunne også have påvirket klagers forståelse af afgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. marts 2016 om afslag på tilsagn om tilskud til projektet og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nævnet bemærker, at en ophævelse og hjemvisning på grund af formelle mangler ikke nødvendigvis betyder, at styrelsen vil træffe en ny afgørelse med et andet resultat.
KlimatilpasningDet er nu muligt at søge om tilskud til vand- og klimaprojekter i 2023-runden, som dækker både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
En virksomhed klagede over, at Landbrugsstyrelsen havde givet tilsagn om projekttilskud til en konkurrerende virksomhed under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Klageren mente, at tilsagnet var konkurrenceforvridende, da det støttede udviklingen af et IT-system, som klageren allerede tilbød på markedet.
Klageren anførte, at virksomheden som følge af sin direkte konkurrencesituation var part i sagen og derfor skulle have fuld aktindsigt.
Landbrugsstyrelsen afgjorde den 5. juli 2018, at klageren ikke var part i sagen om tilsagn. Styrelsen begrundede dette med, at klageren som konkurrent kun havde en indirekte og afledt interesse i afgørelsen. På den baggrund afviste styrelsen at behandle klagen over selve tilsagnet. Styrelsen meddelte desuden, at den ville træffe en særskilt afgørelse om aktindsigt efter at have hørt tilsagnsmodtageren.
Interessen for at søge støtte til grønne vand- og klimaprojekter er større end nogensinde. Ansøgningsrunden for ordningen er afsluttet, og der er en overansøgning på over 900 millioner kroner.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Virksomheden påklagede Landbrugsstyrelsens afgørelse om manglende partsstatus. I klagen fastholdt virksomheden, at den var part i sagen og gentog sine indvendinger mod tilsagnet, idet den mente at have mistet potentielle kunder som følge af det statsstøttede projekt. Klageren præciserede senere, at klagen til nævnet ikke vedrørte spørgsmålet om aktindsigt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om delvist afslag på...
Læs mereEn landbruger ansøgte den 14. april 2016 om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for tre marker, herund...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
