Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en landbrugers tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget støtte under enkeltbetalingsordningen for årene 2012 og 2013. Landbrugeren havde oprindeligt ansøgt om sukkertillæg i 2006, hvilket blev tildelt i 2008. I 2011 konstaterede NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) en fejl i fordelingen af sukkertillægget på betalingsrettighederne og rettede denne.
Landbrugeren ansøgte om støtte under enkeltbetalingsordningen for 2012 og 2013 og modtog udbetalinger på henholdsvis 1.356.283,70 kr. og 1.359.401,40 kr. Landbrugsstyrelsen fremsendte i maj 2015 et nyt udbetalingsbrev for 2012, hvoraf det fremgik, at der var udbetalt for meget støtte. Den 16. juli 2015 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af 80.434,89 kr. for 2012 og 78.309,84 kr. for 2013. Tilbagebetalingskravene skyldtes en fejl i sammentællingen af rettighedsværdier og tillæg, hvor sukkertillægget var tillagt betalingsrettighederne to gange. Landbrugsstyrelsen havde allerede modregnet kravet for 2012 i et andet tilskudskrav.
Klageren påklagede afgørelsen den 2. september 2015 og anførte, at sagen skulle afgøres efter forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 80, stk. 3, da udbetalingen skyldtes en fejl begået af myndigheden, og landbrugeren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen. Klageren hævdede at have modtaget støttebeløbet i god tro, da intet i udbetalingsbrevene indikerede en fejl, og det store antal betalingsrettigheder gjorde det umuligt at efterregne beløbet uden Landbrugsstyrelsens beregningsprogram. Klageren fremhævede også, at støttebetalingen kun var ca. 5 % for høj, og at Landbrugsstyrelsens afgørelse manglede begrundelse for beregningen af tilbagebetalingskravet, hvilket gjorde den ugyldig i henhold til Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.
Landbrugsstyrelsen indstillede, at klagen realitetsbehandles, selvom den var modtaget for sent, da styrelsen selv havde oplyst en udsat klagefrist. Styrelsen anførte, at det var landbrugerens ansvar at kontrollere de fortrykte skemaer med betalingsrettighedernes værdi, som styrelsen stillede til rådighed. Fejlen bestod i, at sukkertillægget på 321,12 kr. var tillagt to gange, hvilket klageren burde have opdaget, især da klageren i 2011 var blevet underrettet om den korrekte værdi. Selvom styrelsen erkendte, at begrundelsen i afgørelsen af 16. juli 2015 ikke var fyldestgørende, fastholdt den, at afgørelsen var materielt korrekt og fremsendte de manglende beregninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget støtte for 2012 og 2013.
Nævnet besluttede at realitetsbehandle sagen, selvom klagefristen var overskredet. Dette skyldtes, at Landbrugsstyrelsen fejlagtigt havde oplyst klageren, at klagefristen var udsat til den 2. september 2015. Nævnet fandt, at denne særlige grund gjorde overskridelsen undskyldelig i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 9, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, da den ikke forklarede beregningen af tilbagebetalingskravene. Dog vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen og dermed ikke medførte afgørelsens ugyldighed. Nævnet lagde vægt på, at klageren i sin klage havde vist kendskab til det retlige grundlag, og at klageren havde modtaget en uddybende begrundelse i høring uden yderligere bemærkninger. Afgørelsens resultat var heller ikke påvirket af manglerne.
Nævnet vurderede, at beløbene var uretmæssigt udbetalte, da en væsentlig andel af klagerens betalingsrettigheder var tildelt sukkertillæg to gange, hvilket førte til en forkert gennemsnitsværdi af betalingsrettighederne. Som udgangspunkt skulle klageren derfor tilbagebetale den uretmæssigt udbetalte støtte i henhold til forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 80, stk. 1. Nævnet fandt, at klageren med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen, og tilbagebetalingsforpligtelsen bortfaldt derfor ikke. Dette blev begrundet med klagerens pligt til at kontrollere og rette de oplysninger, som Landbrugsstyrelsen havde stillet til rådighed elektronisk, jf. forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 4, og forordning (EF) nr. 73/2009 artikel 19, stk. 2. Nævnet understregede, at en forenkling af ansøgningsproceduren ikke fritog ansøgeren fra denne kontrolpligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 16. juli 2015 om tilbagebetaling af 80.434,89 kr. for 2012 og 78.309,84 kr. for 2013 i henhold til Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.


En landbruger klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 18. februar 2016 om genoptagelse af ansøgninger om enkeltbetaling for årene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. Klageren havde oprindeligt ansøgt om enkeltbetaling for flere marker i fællesskema 2008 og efterfølgende år. Landbrugsstyrelsen havde tidligere udbetalt enkeltbetaling for arealerne i perioden 2008-2013.
Landbrugsstyrelsen genoptog sagen, da kontrolfund fra 2014 viste, at dele af de anmeldte arealer (marker 29-0, 30-0, 33-0, 34-0 og 141-1) ikke var støtteberettigede i 2008. Dette skyldtes, at arealerne var vandlidende eller beplantet med træer, hvilket var i strid med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 44, stk. 2, og § 19 og § 21 i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Da enkeltbetaling i de efterfølgende år (2010-2014) var betinget af, at arealerne var støtteberettigede i 2008, jf. artikel 34, stk. 2, litra b, medførte den nye vurdering af 2008-forholdene en underkendelse af støtte for de pågældende arealer i de efterfølgende år.
Referatet fra Bevaringsudvalgets seneste møde er nu offentliggjort, mens udbetalingen af dyretilskud forventes forsinket til januar 2026.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Landbrugsstyrelsen beregnede et samlet tilbagebetalingskrav på 33.379,99 kr. for støtteårene 2010-2012 og forventede yderligere 59.967,77 kr. for 2013-2014.
Klageren anførte, at sagsforløbet var stødende for retssikkerheden og i strid med klagerens berettigede forventninger. Klageren henviste til, at arealernes støtteberettigelse var blevet vurderet forud for ansøgningsfristen i 2011, herunder et møde i 2009 mellem Miljøkontoret i Tønder og Støttekontoret i København. Klageren mente, at en tidligere kontrol i 2010, hvor kun en lille del af arealet blev underkendt, bekræftede, at de øvrige arealer var i orden. Klageren fremhævede også, at det ikke var muligt at kontrollere rigtigheden af tidligere års ansøgninger i Landbrugsstyrelsens administrative systemer i årene 2011-2014.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at det er ansøgerens eget ansvar at ansøge korrekt og overholde støttebetingelserne. Styrelsen beklagede, at fejlen ikke blev opdaget ved kontrollen i 2010, men henviste til EU-Domstolens praksis, der fastslår, at en erhvervsdrivende ikke kan skabe en berettiget forventning, hvis en national myndighed har handlet i strid med EU-retten. Styrelsen henviste til domme som Lageder m.fl., Emsland-Stärke og Sony Supply Chain Solutions (Europe).

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud under Miljø...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.