Miljø- og Fødevareklagenævnet: Afslag på klage vedrørende tilbagebetaling af tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at begrundelsen for underkendelsen fremgik af afgørelsen. Styrelsen understregede, at det var en betingelse for tilsagnet, at arealerne skulle opretholdes som græs- eller naturareal, og at skovtilplantning eller læhegn ikke var tilladt uden særskilt tilladelse. Styrelsen afviste, at der kunne ydes tilskud for arealer, der forud for tilsagnsperioden var skov- eller juletræsareal, hvis tilplantningen blev opretholdt. Definitionen af flerårige kulturer i bekendtgørelsens § 6 vedrørte arealanvendelsen før tilsagnsperioden og ikke under tilsagnsperioden. Endelig bemærkede styrelsen, at tilsagnet var en forvaltningsafgørelse og ikke en aftale.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om tilskudsberettigelse for de omstridte marker og fandt ikke grundlag for at ændre Landbrugsstyrelsens afgørelse.

Nævnets vurdering af tilskudsberettigelse

Nævnet lagde Landbrugsstyrelsens kontrolfund fra oktober 2010 til grund, som de var beskrevet i kontrolrapporten og understøttet af fotodokumentation. Det blev konstateret, at arealerne ikke var udlagt med græs, og at der på enkelte arealer blev dyrket pyntegrønt. Dette var i strid med tilsagnets betingelser og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1, som kræver, at arealerne skal være udlagt og opretholdt som græs- eller naturareal. Desuden var dyrkning af pyntegrønt i strid med Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 43, stk. 1, nr. 4, der forbyder anvendelse af tilsagnsarealer til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer. På denne baggrund fandt nævnet, at tilsagnet bortfaldt for de pågældende arealer i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5.

Betydning af Københavns Amts kendskab og fredning

Nævnet fandt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at Københavns Amt angiveligt havde været bekendt med forholdene. Nævnet lagde vægt på, at amtet ikke havde truffet en formel afgørelse om at fravige reglen om etablering af plantedække i Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 3, 1. pkt. og 2. pkt.. Reglen i Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 3, 3. pkt., jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 1, tillod amtet at fastsætte andre betingelser, men dette var ikke sket. Tilsagnets betingelser var i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav, og udgangspunktet om græsarealer og rydning af eksisterende bevoksning var ikke fraveget. Klageren kunne derfor ikke støtte ret på amtets manglende reaktion.

Endvidere fandt nævnet, at den gennemførte fredning ikke havde betydning for afgørelsen, da fredningens vilkår ikke var til hinder for klagerens opfyldelse af tilskudsbetingelserne. Det fremgik af fredningens vilkår, at arealer med naturskov helt eller delvis kunne overføres til græsningsområder.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 2. marts 2015 om tilbagebetalingskrav og ændring af tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Landbrugsstyrelsen traf den 30. januar 2018 afgørelse om delvist bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af 16.091,87 kr. for perioden 2013-2016. Dette skyldtes, at landbrugeren havde underanmeldt tilsagnet med 7,11 ha (6,90 ha fra mark nr. 24-0 og 0,21 ha fra mark nr. 24-2) og ikke havde erklæret opfyldelse af betingelserne for disse arealer inden den 1. august 2017, som krævet i Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug § 18, stk. 1, nr. 7.

Landbrugeren klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at mark nr. 24-0 var drevet økologisk i 2017 og fremgik af fællesskemaet under de nye marknumre. Klageren mente, at der var tale om en misforståelse og anmodede om at beholde tilsagnet og få tilbagebetalingskravet bortfaldet. Desuden gjorde klageren gældende, at han ikke havde modtaget et høringsbrev fra Landbrugsstyrelsen forud for afgørelsen.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klageren som tilsagnshaver selv var ansvarlig for korrekt indberetning af tilsagnsarealer. Styrelsen anførte desuden, at klageren var bekendt med oplysningerne i fællesskemaet, og at der derfor ikke var pligt til partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1 modsætningsvist.