Landsskatteretten hjemviser sag om tobaksafgift grundet manglende vurdering af fremlagt dokumentation

Ved kontrollen den 11. september 2018 konstaterede Skattestyrelsen, at der var 18 kg vandpibetobak i klagerens salgslokaler, og at der ikke umiddelbart kunne fremlægges regnskaber eller dokumentation for betalt afgift, som krævet i Tobaksafgiftsloven § 18, stk. 7 og Tobaksafgiftsloven § 18, stk. 8.

Klageren indsendte efterfølgende det manglende regnskabsmateriale og fakturaer til Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen havde imidlertid oplyst, at denne dokumentation ikke var blevet vurderet, da den ikke lå i salgslokalet under kontrollen, selvom styrelsen ikke betvivlede materialets rigtighed.

Landsskatteretten fastslog, at det ville stride mod princippet om instansrækkefølgen, hvis Landsskatteretten som eneste instans skulle træffe afgørelse på baggrund af den nye dokumentation. Den nye dokumentation skulle indgå i sagen og vurderes af Skattestyrelsen.

Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen for fornyet behandling. Skattestyrelsen skal i den forbindelse inddrage alle relevante oplysninger, uanset hvornår de er indkommet, og konkret begrunde sin afgørelse samt tage stilling til klagerens fremsendte dokumentation.

SKATs begrundelse for afslag

SKAT afslog anmodningen om genoptagelse med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, som kræver, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret. SKAT anførte, at:

• Klageren ikke havde dokumenteret, at varerne tilhørte en anden person. Den fremlagte lejekontrakt indeholdt fejl (f.eks. udateret og begge parter for opvarmning), og de fremlagte kvitteringer for husleje var ikke tilstrækkelige beviser for betaling, da der manglede underskrift, kontoudtog eller bogføringsregnskab. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4, litra b og Lejeloven § 34, stk. 1 vedrørende dokumentation for lejeindtægter og depositum.
• Den notarpåtegnede erklæring fra [person3] alene ikke kunne dokumentere ejerskab, da der manglede fakturaer for køb af varerne. SKAT bemærkede, at nogle af de beslaglagte nødder havde pakkedatoer fra marts og juli 2016, hvilket var efter [person3]s fraflytning fra Danmark i december 2015.
• Selv hvis det var dokumenteret, at varerne tilhørte [person3], hæftede klageren solidarisk for afgifterne i henhold til Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 9 og Chokoladeafgiftsloven § 29, stk. 1. SKAT henviste til, at besiddelse efter lovene ikke kræver bevis for håndtering eller behandling af varerne, men at det er tilstrækkeligt, at virksomheden er den sidst kendte besidder, når varerne befinder sig i virksomhedens lokaler, uanset ejerskab. SKAT henviste til SKM2012.198.VLR.

Klageren fastholdt, at varerne tilhørte [person3], og at klageren ikke havde været involveret i håndtering eller disposition over varerne, men alene havde stillet et lokale til rådighed. Klageren bestred SKATs fortolkning af hæftelsesbestemmelserne og mente, at der krævedes en dybere involvering for at pålægge afgiftspligt. Klageren oplyste desuden, at man havde tilladt yderligere leverancer til [person3]s varer efter lejekontraktens udløb i håb om at opnå betaling for opbevaring.