Stadfæstelse af opkrævning af tobaksafgift for uautoriseret fremstilling af vandpibetobak

Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 3.670.294 kr. i tobaksafgift hos klagerens enkeltmandsvirksomhed for fremstilling af 2.821,35 kg vandpibetobak. Klagerens virksomhed var ikke registreret som autoriseret oplagshaver efter Tobaksafgiftsloven § 9, stk. 2, og tobakken var ikke forsynet med stempelmærker.

Skattestyrelsen foretog en kontrol den 4. september 2020, hvor der blev fundet vandpibetobak samt produktions- og pakkefaciliteter i lokaler lejet af klagerens virksomhed og i en varevogn, som virksomheden leasede. Der blev fundet følgende mængder vandpibetobak:

Klageren anførte, at han ikke havde kendskab til tobakken, og at den tilhørte en anden person, [person4], som angiveligt havde lånt klagerens bil og havde nøgle til lageret. Klageren mente, at Skattestyrelsen havde tilsidesat sin undersøgelses- og vejledningspligt ved ikke at kontakte den angivelige ejer.

Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen med henvisning til, at klagerens virksomhed var lejer af lokalerne og bruger af varevognen. De lagde vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at [person4] havde lånt/lejet lokalerne eller bilen, eller at der var sket pengeoverførsel. Skattestyrelsen henviste til Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 4, hvorefter den, der fremstiller varer, eller enhver anden person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling, hæfter for afgiften. Desuden var der fundet pakkelabels adresseret til klageren, og klageren havde tidligere indført aromastoffer, der kan anvendes til fremstilling af vandpibetobak.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet retten fandt, at klageren hæftede for tobaksafgiften, og at den skønsmæssige ansættelse var berettiget, da klageren ikke havde ført behørigt regnskab eller dokumenteret afgiftsberigtigelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at der skal svares afgift af den omhandlede vandpibetobak, som Skattestyrelsen fandt ved sin kontrol den 4. september 2020, jf. Tobaksafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 2. Afgiftssatsen for groftskåret røgtobak er 1.300,90 kr. pr. kg.

Fremstilling og afgiftsforfald

Retten fandt på baggrund af Skattestyrelsens fund, at vandpibetobakken var fremstillet i Danmark i bygningen på [adresse2] 4 i [by1] uden at være forsynet med stempelmærker som foreskrevet i Tobaksafgiftsloven § 2. Da hverken klagerens virksomhed eller andre med tilknytning til bygningen var registreret som oplagshaver efter Tobaksafgiftsloven § 9, stk. 2, fandt retten, at tobakken var overgået til forbrug, jf. Tobaksafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 3, hvilket medførte afgiftens forfald til betaling.

Hæftelse for afgiften

Ved vurderingen af klagerens hæftelse lagde retten særligt vægt på følgende:

• Klagerens virksomhed var lejer af lagerrum og opholdslokaler på [adresse2] 4, [by1], hvor tobakken blev fundet.
• Klagerens virksomhed leasede den varevogn, hvori der blev fundet vandpibetobak.
• Der blev fundet produktions- og pakkefaciliteter samt papkasser med pakkelabels adresseret til klageren eller klagerens virksomhed.
• Udlejeren havde spurgt klageren om lovligheden af "disse vandpiber" og var blevet bekræftet heri.
• Der var en aftale om, at klageren kunne benytte øvrige lokaler.

På dette grundlag fandt retten, at klageren i forbindelse med driften af sin virksomhed hæftede for betalingen af tobaksafgiften af de 2.821,35 kg vandpibetobaksvarer, jf. Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 4. Retten bemærkede desuden, at den, der er i besiddelse af uafgiftsberigtigede varer, tillige hæfter for afgiften, jf. Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 9. Klagerens oplysning om, at en anden person ejede tobakken, kunne derfor ikke føre til et andet resultat.

Skønsmæssig ansættelse

Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde ansat klagerens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Dette skyldtes, at klageren hverken på baggrund af regnskaber, kvitteringer, fakturaer, stempelmærker eller lignende havde dokumenteret, at varerne var erhvervet i afgiftsberigtiget tilstand, og klageren havde ikke ført behørigt regnskab i overensstemmelse med Tobaksafgiftslovens § 18.

Retten tiltrådte Skattestyrelsens skøn, da det var baseret på en optælling af de fundne varer.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om opkrævning af 3.670.294 kr. i tobaksafgift.