Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsindkomst og udlejningsindtægter grundet manglende regnskabsgrundlag

Sagen drejede sig om en skatteyders klage over Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af virksomhedsindkomst og udlejningsindtægter for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Klageren, der drev en enkeltmandsvirksomhed inden for VVS- og blikkenslagerbranchen, havde ikke selvangivet virksomhedens resultat for de pågældende år. Skattestyrelsen havde oprindeligt anmodet om regnskabsmateriale, som klageren ikke fremsendte, hvilket førte til en skønsmæssig ansættelse baseret på bankindsætninger og folkeregisteroplysninger.

Baggrund for sagen

Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed inden for VVS- og blikkenslagerbranchen. For indkomstårene 2015, 2016 og 2017 havde klageren ikke selvangivet virksomhedens resultat. Skattestyrelsen anmodede gentagne gange om regnskabsmateriale, som ikke blev fremsendt. På baggrund af omfattende bankindsætninger fra virksomhedens kunder, skønnede Skattestyrelsen klagerens virksomhedsindkomst til henholdsvis 180.000 kr. (2015), 360.000 kr. (2016) og 360.000 kr. (2017). Skattestyrelsen skønnede desuden lønudgifter, som der blev givet fradrag for.

Klageren ejede også flere ejendomme, som Skattestyrelsen, baseret på folkeregisteroplysninger, vurderede var udlejet. Skattestyrelsen fastsatte skønsmæssige lejeindtægter til henholdsvis 36.480 kr. (2015), 110.749 kr. (2016) og 275.962 kr. (2017), med fradrag for ejendomsskat.

Klagerens argumenter

I forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagde klageren regnskabs- og bilagsmateriale samt lejekontrakter og erklæringer for udlejningsejendommene. Klageren påstod, at virksomhedens overskud skulle ændres til henholdsvis 12.654 kr. (2015), 22.378 kr. (2016) og 57.910 kr. (2017), og lejeindtægterne til henholdsvis 23.422 kr. (2015), 8.813 kr. (2016) og 13.478 kr. (2017). Subsidiært anmodede klageren om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Klageren anførte, at det fremlagte regnskabsmateriale var bogført og afstemt på sædvanlig vis, og at udgiftsbilagene, herunder bonner for mindre indkøb, burde godkendes. Vedrørende udlejningsejendommene forklarede klageren, at ejendommene var erhvervet i stærkt misligholdt stand med henblik på renovering og salg/udlejning, men at økonomien kun tillod udlejning i den eksisterende stand. Klageren fremhævede, at [adresse2] var ubebølig og ikke udlejet, men at en bekendt havde opstillet en campingvogn mod betaling af forbrug. Klageren bestred Skattestyrelsens brug af folkeregisteroplysninger som eneste dokumentation for udlejning og lejere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende både overskud af virksomhed og lejeindtægter. Klagerens subsidiære påstand om hjemvisning blev afvist.

Overskud af virksomhed

Retten fandt, at klagerens fremlagte regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene i den dagældende Skattekontrollov § 3, stk. 4 og mindstekravsbekendtgørelsen. Begrundelsen var, at:

• Regnskabsmaterialet ikke var fyldestgørende.
• Registreringerne kun delvist henviste til bilag.
• Bilagene ikke var indsat kronologisk og mange ikke var nummererede.
• Transaktionssporet ikke kunne følges.
• Der ikke var foretaget løbende afstemninger.

På baggrund heraf var Skattestyrelsen berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. Skattekontrollov § 5, stk. 3.

Retten lagde vægt på, at de konstaterede bankindsætninger tidsmæssigt kunne henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, og klageren havde ikke dokumenteret, at beløbene ikke skulle beskattes, jf. Statsskatteloven § 4 og SKM2008.905.H.

Et flertal af retsmedlemmerne (to, herunder retsformanden) tiltrådte Skattestyrelsens skøn over virksomhedens overskud, herunder fradrag for lønudgifter. De fandt, at de fremlagte fakturaer for fremmed arbejde ikke dokumenterede, at klageren havde indkøbt fremmed arbejde, da de udstedende virksomheder ikke var registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Et retsmedlem fandt dog, at de fremlagte fakturaer og kontoudtog dokumenterede indkøb af fremmed arbejde, og at virksomheden derfor var berettiget til fradrag herfor i stedet for fradrag for lønudgifter.

Landsskatteretten godkendte dog et driftsmæssigt fradrag på 2.865 kr. ekskl. moms i indkomståret 2017 for en udgift til [virksomhed11], da denne blev anset for afholdt som et naturligt led i virksomhedsudøvelsen og var dokumenteret via kontoudtog.

Lejeindtægter

Retten fandt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelser af lejeindtægterne. Dette blev begrundet med:

• De af klageren oplyste lejere af [adresse1] og [adresse4] var ikke registreret med bopæl i lejemålene i henhold til folkeregistret.
• Den månedlige leje for [adresse1] var ikke betalt til klagerens bankkonto som foreskrevet i lejekontrakten, og beløbene fremgik ikke af kontoudtog.
• Der var ikke fremlagt lejekontrakter for de øvrige lejemål.
• Erklæringerne var indhentet og udarbejdet til brug for klagesagens behandling.
• Det var udokumenteret, at lejemålet på [adresse2] ikke havde været udlejet.

Et flertal af retsmedlemmerne (to, herunder retsformanden) tiltrådte Skattestyrelsens skøn over lejeindtægterne, som var fastsat med udgangspunkt i oplysninger fra www.[...].dk, idet der var taget passende hensyn til ejendommenes beliggenhed og stand.

Et retsmedlem fandt, at Skattestyrelsen ikke havde foretaget en reel vurdering af ejendommenes stand, og at sagen derfor burde hjemvises til fornyet behandling vedrørende dette punkt.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende lejeindtægterne.

Subsidiær påstand om hjemvisning

Landsskatteretten afviste klagerens subsidiære påstand om hjemvisning, da Skattestyrelsens afgørelse ikke var behæftet med materielle eller formelle fejl, og der ikke var fremkommet nye oplysninger, der gav grundlag for hjemvisning.