Skatteyder beskattet af udokumenterede bankindsætninger, lejeindtægt og virksomhedsoverskud

Sagen omhandlede, hvorvidt en skatteyder skulle beskattes af en række indsætninger på sine bankkonti, af skønnet lejeindtægt fra en ejendom og af skønnet overskud fra en enkeltmandsvirksomhed for indkomstårene 2013 og 2014. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst, da der var konstateret betydelige indsætninger uden kendt oprindelse, og da klageren ikke havde selvangivet indtægter fra udlejning eller sin virksomhed.

Klageren gjorde gældende, at bankindsætningerne stammede fra lån, at ejendommen ikke var udlejet men indgik i en byttehandel med hans bror, og at overskuddet fra virksomheden var brugt på driftsudgifter. Klageren fremlagde dog ingen dokumentation for sine påstande.

SKATs forhøjelser

SKATs forhøjelser for de to indkomstår var som følger:

SKAT baserede sin afgørelse på en gennemgang af klagerens kontoudtog og oplysninger fra CPR-registret, som viste, at andre personer boede på klagerens ejendom. Da klageren ikke havde indsendt regnskaber eller anden dokumentation, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af indtægterne i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at det påhviler skatteyderen at dokumentere, at indsætninger på en bankkonto ikke er skattepligtig indkomst. Da klageren ikke fremlagde lånedokumenter, lejekontrakter, regnskaber eller anden form for objektiv dokumentation, var der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter med henvisning til, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde.

Indsætninger på bankkonto

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Da der var konstateret betydelige indsætninger på klagerens konti, påhvilede det klageren at dokumentere, at disse midler stammede fra allerede beskattede midler eller var skattefrie. Klagerens forklaring om, at der var tale om lån, var ikke underbygget af objektiv dokumentation som f.eks. gældsbreve eller aftaler om forrentning og afvikling. Da klageren ikke havde selvangivet fyldestgørende, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Udlejning af ejendom

Retten fandt det bevist, at klageren ejede ejendommen, men ikke selv boede der i de pågældende indkomstår. Oplysninger fra CPR-registret viste, at andre personer var tilmeldt adressen. Klageren havde ikke fremlagt et udlejningsregnskab. Forklaringen om en bytteaftale med en bror var udokumenteret. Landsskatteretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over lejeindtægten, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra b.

Overskud af virksomhed

Der var i 2014 indsat beløb på klagerens konto, som var markeret som betaling for fakturaer fra klagerens virksomhed. Klageren havde ikke fremlagt et regnskab for virksomheden eller dokumentation for, at overskuddet var anvendt til fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Derfor stadfæstede Landsskatteretten SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud.