Afslag på omgørelse af virksomhedsomdannelse grundet manglende rettidig fremlæggelse for SKAT

Klageren argumenterede for, at man var i god tro, og at oplysningerne var tilgængelige hos Erhvervsstyrelsen. SKAT og senere Landsskatteretten fastholdt dog, at det ikke er tilstrækkeligt, at oplysningerne findes hos andre myndigheder, eller at SKAT kan udlede dem ved nærmere undersøgelse. Dispositionen skal fremgå tydeligt af de relevante selvangivelser eller være indsendt direkte til skattemyndighederne fra starten.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på omgørelse. Retten lagde vægt på, at betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 3 ikke var opfyldt, idet dispositionen ikke var lagt klart frem fra begyndelsen.

Retten henviste til praksis fra Højesteret, herunder SKM2012.209.HR og SKM2018.624.HR, og konstaterede:

"Landsskatteretten finder på den baggrund, at dispositionen ikke har været lagt klart frem for myndighederne... Det er uden betydning, at omdannelsen var anmeldt korrekt til Erhvervsstyrelsen, og at SKAT vidste, at klageren havde stiftet et selskab... SKAT kunne ikke uden nærmere undersøgelser konstatere, at dispositionen, der lå til grund herfor, var en skattefri virksomhedsomdannelse i 2013."

Da denne ene betingelse ikke var opfyldt, fandt retten det ufornødent at tage stilling til de øvrige betingelser for omgørelse.

SKATs afslag og klagerens argumenter

SKAT afslog anmodningen med den begrundelse, at betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 3 om, at dispositionen skal være "lagt klart frem for myndighederne", ikke var opfyldt. SKAT mente, at den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne ikke var oplyst korrekt og derfor ikke var tilstrækkeligt klart fremlagt.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at dispositionens eksistens og indhold utvivlsomt var lagt klart frem for SKAT gennem indsendelse af selskabsretlige dokumenter, herunder stiftelsesdokument og vurderingsberetning. Det blev fremhævet, at opgørelsen af anparternes skattemæssige anskaffelsessum er en skatteretlig konsekvens af anvendelsen af reglerne, ikke en del af selve dispositionens eksistens eller indhold. Repræsentanten henviste til retspraksis, der understøtter, at det er den civilretlige disposition, der skal være fremlagt, ikke nødvendigvis alle skattemæssige konsekvenser. Det blev også anført, at de øvrige betingelser for omgørelse i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 var opfyldt:

• Dispositionen var ikke overvejende båret af skattehensyn, men af et ønske om at samle erhvervsmæssige aktiviteter.
• Der var utvivlsomt væsentlige utilsigtede skattemæssige virkninger.
• De privatretlige virkninger af ændringen var enkle og overskuelige.
• Alle berørte parter tiltrådte omgørelsesanmodningen.