Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører et selskab, der drev virksomhed som vikarbureau og efterfølgende blev taget under konkursbehandling. SKAT gennemførte en kontrol af selskabets momsforhold for perioderne 2014, 2015 og 2016, efter at selskabet ikke havde reageret på anmodninger om indsendelse af regnskabsmateriale. Ved gennemgang af selskabets bankkontoudtog konstaterede SKAT en betydelig omsætning baseret på indsætninger fra kunder, men selskabet havde samtidig angivet omfattende købsmoms vedrørende betalinger til en række underleverandører. SKAT vurderede, at disse underleverandører var fiktive og indgik i et større netværk af kædesvig, hvorfor selskabet blev nægtet fradrag for størstedelen af den indgående moms.
De fakturaer, selskabet havde modtaget fra underleverandørerne, var yderst mangelfulde og overholdt ikke kravene i momslovgivningen. De indeholdt typisk kun generelle beskrivelser som 'mandskabsleje' uden specifikation af timeantal, de konkrete medarbejdere eller præcis lokation for arbejdets udførelse. Mange af de involverede underleverandører var enten uden ansatte, ophørte kort efter faktureringen eller havde aldrig afregnet moms af deres salg.
| Underleverandør (eksempler) | Beløb ex. moms (2015) | Status pr. kontroltidspunkt |
|---|---|---|
| [virksomhed4] | 301.188 kr. | Ophørt |
| [virksomhed6] ApS | 589.000 kr. | Ophørt |
| [virksomhed5] IVS | 1.103.353 kr. | Ophørt |
| [virksomhed13] ApS | 64.208 kr. | Internt kontrolleret |
SKAT havde oprindeligt indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 10 % af den udgående moms til dækning af driftsomkostninger, da man anerkendte, at der måtte have været visse udgifter til driften, selvom bilagsmaterialet for underleverandørerne blev tilsidesat.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for årene 2015 og 2016, men foretog en skærpelse af afgørelsen for 2014. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for fradragsret jf. Momsloven § 37 påhviler den afgiftspligtige, og at denne bevisbyrde ikke var løftet.
Retten fandt, at fakturaerne var så uspecifikke, at de ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 82 (tidligere § 61). Da der var tale om usædvanlige forhold vedrørende de anvendte underleverandører, og da der ikke forelå timeregistreringer eller samarbejdsaftaler, kunne fakturaerne ikke danne grundlag for fradrag.
"Retten finder ligeledes i denne sag, at der ikke er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav... Det har ikke været muligt at få bekræftet samhandel hos de omtalte leverandører, da de efterfølgende enten er opløst eller under konkurs."
For indkomståret 2014 konstaterede retten, at der overhovedet ikke forelå regnskabsbilag. I modsætning til SKAT, der havde indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 10 %, fandt Landsskatteretten under henvisning til SKM2021.456.LSR, at der ikke er hjemmel til at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, når der ikke foreligger nogen form for dokumentation eller fakturaer.
Som følge heraf blev selskabets afgiftstilsvar for 2014 forhøjet yderligere, idet fradraget blev nedsat til 0 kr. Det samlede afgiftstilsvar for perioden blev herefter fastsat til følgende:

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af et momstilsvar for en virksomhed, hvor indehaveren havde betydelige bankindsætninger, som ikke var bogført eller angivet til SKAT. Virksomheden havde ikke indsendt regnskabsmateriale trods flere anmodninger.
SKAT anså de uforklarlige bankindsætninger for at være udeholdt omsætning og foretog en skønsmæssig ansættelse af salgsmomsen. Samtidig indrømmede SKAT et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20 % af den ansatte salgsmoms. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne var gaver og lån fra hans far og derfor ikke skulle beskattes.
Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af salgsmomsen i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da klageren ikke havde opfyldt sin dokumentationspligt eller løftet bevisbyrden for, at bankindsætningerne ikke stammede fra momspligtig aktivitet.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
Derimod underkendte Landsskatteretten det skønsmæssige fradrag for købsmoms. Retten fastslog, at retten til fradrag for købsmoms efter Momsloven § 37 kræver objektiv dokumentation for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter. Da klageren ingen dokumentation havde fremlagt, blev det skønnede fradrag annulleret. Resultatet blev, at klagerens samlede momstilsvar blev forhøjet yderligere i forhold til SKATs oprindelige afgørelse.

Sagen vedrører en virksomhedsejer, hvis moms for 2020 og 2021 blev fastsat skønsmæssigt af Skattestyrelsen på grund af m...
Læs mere
Et selskab, der handlede med skrot, fik forhøjet sit momstilsvar med over 7,6 mio. kr. SKAT havde konstateret, at selska...
Læs mere