Tolk var ikke berettiget til befordringsfradrag for kundeopsøgende aktiviteter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klagerens arbejde som tolk ikke udgjorde en kundeopsøgende aktivitet, da han ikke selv solgte ydelser, men blev anvist opgaver af sine arbejdsgivere. Dermed var en af de afgørende betingelser for at anvende den særlige fradragsregel i Ligningslovens § 9B ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klagerens befordring skulle opgøres efter Ligningslovens § 9B, stk. 4, som påstået af klageren, eller efter Ligningslovens § 9C, som SKAT havde afgjort.

Det fremgår af Ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt., at lønmodtagere kan fradrage befordringsudgifter, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. For at anvende denne bestemmelse skal tre betingelser være opfyldt:

• Lønmodtageren skal have mindst to arbejdsgivere.
• Befordringen skal foretages for mindst to arbejdsgivere på én gang.
• Lønmodtagerens arbejde skal bestå i kundeopsøgende aktiviteter.

Landsskatteretten bemærkede, at der er opstillet snævre betingelser for at anvende denne bestemmelse. Med henvisning til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 består kundeopsøgende aktiviteter typisk i at køre ud til kunder for at sælge virksomhedens produkter eller tjenesteydelser, f.eks. som handelsrejsende.

Klageren arbejdede som tolk for forskellige firmaer, hvor arbejdsgiverne fastsatte, hvor arbejdet skulle udføres. Retten fandt, at dette arbejde ikke kunne anses for at bestå i kundeopsøgende aktivitet. Klageren opsøgte ikke selv kunder for at sælge ydelser, men blev sendt ud til opgaver, som hans arbejdsgivere havde formidlet.

Da betingelsen om kundeopsøgende aktivitet ikke var opfyldt, var klageren ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Ligningslovens § 9B, stk. 4. Derfor kunne der alene godkendes fradrag efter reglerne i Ligningslovens § 9C for kørsel i forbindelse med hans ansættelse som tolk.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Skatteankenævnet stadfæstede SKAT's afgørelse. Nævnet bemærkede, at anmodningen om genoptagelse, indsendt den 22. marts 2011, var rettidig i henhold til Skattestyrelsesloven § 26, stk. 2. Dog fandt nævnet, at klageren ikke kunne fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter efter Ligningsloven § 9 B, hverken med Skatterådets satser eller med faktiske udgifter. Begrundelsen var, at arbejdsgiverne ikke havde udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, og klageren derfor kun kunne foretage fradrag efter Ligningsloven § 9 C, jf. Ligningsloven § 9 B, stk. 4, 2. pkt..

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at hun var berettiget til fradrag efter Ligningsloven § 9 B, da hun opfyldte kriterierne herfor. Det blev fremhævet, at ansættelseskontrakten med [virksomhed5] ApS forpligtede klageren til at benytte eget køretøj, og at godtgørelse for kørsel hos kunden skulle betales efter statens takster. Klageren argumenterede, at der var tale om kørsel fra bopælen til arbejdsstederne, ikke kørsel for arbejdsgiveren i arbejdstiden, og at hun var tvunget til at benytte egen bil på grund af skiftende og akutte tilkaldevagter. Klageren fremlagde detaljerede beregninger for de ønskede yderligere fradrag:

Klageren henviste desuden til en anden sag, hvor Skatteregionen havde godkendt fradrag for kørsel til skiftende arbejdssteder for samme arbejdsgiver, men til forskellige brugere/destinationer, og udtrykte uforståenhed over den forskellige behandling af skatteydere.