Landsretsdom for omfattende skattesvig og hvidvask af udbytte ved brug af fiktive fakturaer

Forsvarets Argumenter

Forsvaret anførte, at tiltalte led af alvorlige personlige problemer i perioden og ikke havde til hensigt at begå forbrydelser af så grov karakter, men blot havde mistet overblikket. Det blev gjort gældende, at tiltalte havde samarbejdet med myndighederne efter sagens opdagelse, og at en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste ville være passende, eventuelt kombineret med en kortere ubetinget straf.

Desuden bestred forsvareren, at genanvendelsen af de unddragne kontanter nødvendigvis udgjorde hvidvask efter Straffeloven § 290, idet midlerne primært var anvendt til at dække virksomhedens driftsudgifter og ikke til personlig berigelse i stor stil. Forsvareren argumenterede for en lavere konfiskationssum baseret på, at ikke alle kontanter kunne henføres direkte til udbyttet af skattesvigen.

Byretten havde oprindeligt idømt den tiltalte fængsel i 3 år, en tillægsbøde på 5 millioner kroner og konfiskeret 10,5 millioner kroner. Sagen blev anket til Landsretten af begge parter – anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af straffen, og forsvareren med påstand om formildelse.

Landsretten stadfæstede i det væsentligste Byrettens dom, men foretog en mindre justering af konfiskationsbeløbet og den tid tiltalte havde siddet varetægtsfængslet.

Landsrettens Begrundelse for Skyldsspørgsmålet

Landsretten fandt det bevist, at tiltalte over fire år havde handlet med forsæt til at unddrage statskassen betydelige beløb, og at handlingerne havde den fornødne grovhed til at falde ind under Straffeloven § 289. Retten lagde vægt på, at der var tale om et organiseret setup med brug af fiktive fakturaer og udbetaling af kontanter, hvilket indikerede en høj grad af planlægning.

Forholdet om hvidvask blev også stadfæstet, da retten fandt, at genanvendelsen af de kriminelt erhvervede midler var egnet til at sløre midlernes oprindelse, jf. Straffeloven § 290.

Strafudmåling og Konfiskation

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Straffen var lidt lavere end Byrettens, idet Landsretten vægtede, at sagens lange varighed havde været en belastning, og at tiltalte havde udvist vis samarbejdsvilje. Tillægsbøden blev opretholdt på 5 millioner kroner.

Konfiskationsspørgsmålet blev behandlet særskilt i henhold til Straffeloven § 75. Landsretten fandt, at det samlede udbytte, der skulle konfiskeres, udgjorde 9,8 millioner kroner. Dette beløb var reduceret i forhold til Byrettens afgørelse på grund af usikkerhed om, hvor stor en del af de kontante udbetalinger der reelt dækkede lovlige, men uregistrerede, driftsomkostninger.

Landsrettens afgørelse om konsekvenser:

• Ubetinget fængsel i 2 år og 9 måneder.
• Tillægsbøde på 5.000.000 kr.
• Konfiskation af udbytte på 9.800.000 kr. i henhold til Straffeloven § 75.
• Tiltalte blev frakendt retten til at drive erhvervsvirksomhed, hvortil der kræves offentlig autorisation, i 5 år.

Tiltalte var desuden anklaget for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed (Straffeloven § 279 og Straffeloven § 279 a, jf. § 286, stk. 2) mod private virksomheder, herunder lån, leasingaftaler og oprettelse af abonnementer i ofrenes navne. Det samlede formuetab i disse forhold udgjorde ikke under 8,3 millioner kr. Endelig var T tiltalt for groft skattesvig og momssvig for i alt 6,3 millioner kr. i relation til hans eget selskab, Selskab 1 (Straffeloven § 289).

Tiltaltes rolle

T, som var uddannet revisor, indtrådte i organisationen i juni 2014 og beskrev sin rolle som ”problemknuser/nøddeknækkeren”. Hans særlige viden om skat, selskabsoprettelse og myndighedsprocedurer blev brugt til at udvikle og forfine bedragerimetoderne.

• Han bibragte organisationen know-how om, hvordan man oprettede og solgte avancerede bedrageripakketer, såsom ”rumæner plus-pakken” og ”diamant-tripel rumænerpakken”.
• Han stod for kontakten til myndighederne og udlejere, da han talte dansk, og han bistod med at skaffe fiktive lønsedler og arbejdsgivererklæringer for at sikre ofrene CPR-numre og EU-opholdsbeviser.
• Han var medvirkende til at generere uberettigede skattekrav og unddragelser for SKAT, både gennem ofrenes identiteter og gennem hans eget selskab.

Tiltalte erkendte sig skyldig i samtlige forhold, men bestred erstatningskravets størrelse og sin erstatningspligt over for SKAT i relation til de unddragne skattebeløb.