Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattemæssige forhold for indkomstårene 2013 og 2014, hvor Landsskatteretten skulle tage stilling til beskatning af fri bil, befordringsgodtgørelse, anpartshaverlån og huslejeindtægt. Klageren var hovedanpartshaver i et selskab, der ejede flere datterselskaber, hvilket medførte skærpet bevisbyrde for klageren i flere af klagepunkterne.
SKAT havde beskattet klageren af værdi af fri bil for indkomståret 2014, da en Mercedes-Benz ML 350 Bluetec, ejet af et af klagerens selskaber, havde kørt ca. 16.000 km udover de dokumenterede udlejningsperioder. SKAT argumenterede, at klageren og dennes ægtefælle havde et kørselsforbrug, der krævede to biler, og at der ikke var dokumentation for erhvervsmæssig kørsel af de udokumenterede kilometer. Klageren anførte, at bilen var en del af et biludlejningsfirma og havde været udlejet til kunder samt benyttet i forbindelse med salgsforsøg. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet rådigheden over bilen var afgørende, og klageren ikke havde afkræftet formodningen om privat rådighed, især med den skærpede bevisbyrde for hovedanpartshavere.
Klageren havde modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra flere af sine selskaber i 2013 og 2014. SKAT fandt, at der ikke var ført tilstrækkelig kontrol med kørselsbilagene, og at disse manglede væsentlige oplysninger som modtagerens navn, adresse, CPR-nummer og hvilken bil der var kørt i. Klageren mente, at kontrol var udført, og at formelle fejl var af mindre betydning. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt på grund af mangelfuld dokumentation og utilstrækkelig kontrol, hvilket medførte beskatning som personlig indkomst.
SKAT havde anset hævninger på en mellemregningskonto mellem klageren og et af selskaberne som skattepligtige anpartshaverlån/maskeret udbytte for 2013 og 2014. Klageren anførte, at dokumentation manglede, og at hævningerne eventuelt skulle behandles via holdingselskabet. Landsskatteretten bekræftede princippet om beskatning af anpartshaverlån i henhold til Ligningsloven § 16e, stk. 1. Efter en detaljeret gennemgang af mellemregningskontoen opgjorde Landsskatteretten de skattepligtige lån til højere beløb end SKAT, hvilket resulterede i en forhøjelse af klagerens aktieindkomst med yderligere 52.511 kr. for 2013 og 30.759 kr. for 2014.
SKAT havde beskattet klageren af 30.000 kr. udbetalt fra et selskab som husleje, idet beløbet blev anset for yderligere løn. Beløbet var udbetalt sammen med klagerens løn uden indeholdelse af skat, og der forelå ingen lejekontrakt. Klageren ønskede beløbet selvangivet som udlejning af privat bolig under kapitalindkomst med standardfradrag. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at udbetalingen udgjorde skattepligtig personlig indkomst for klageren, da der ikke var fremlagt dokumentation for en reel lejeaftale.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser på alle klagepunkter, dog med en forhøjelse af aktieindkomsten vedrørende anpartshaverlån.
Landsskatteretten fastslog, at det er selve rådigheden over en bil, der beskattes, ikke omfanget af den private brug. Da klagerens og selskabets adresser ikke var sammenfaldende, påhvilede bevisbyrden for rådighed Skattestyrelsen. Dog vender bevisbyrden, hvis de faktiske forhold indikerer rådighed, især ved dyre luksusbiler, som det var tilfældet her. Retten fandt, at klageren ikke havde afkræftet formodningen om rådighed over selskabets bil, især da en betydelig del af bilens kørte kilometer ikke var dokumenteret som erhvervsmæssig kørsel. SKATs afgørelse om beskatning af fri bil blev derfor stadfæstet i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt. Dette skyldtes manglende tilstrækkelig kontrol fra arbejdsgivernes side og mangelfuld dokumentation i køresedlerne. Specifikt manglede oplysninger om modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, samt hvilken bil der var kørt i. Desuden var der i flere tilfælde ikke angivet en fuld adresse på destinationen, og kørselsbilagene var godkendt efter indberetning til SKAT. Den skærpede bevisbyrde for interesseforbundne parter blev ikke løftet. Den udbetalte befordringsgodtgørelse blev derfor anset for skattepligtig personlig indkomst i henhold til Ligningsloven § 9, stk. 4 og Personskatteloven § 3.
Landsskatteretten fastslog, at lån ydet af et selskab til en fysisk person, hvor der er en forbindelse omfattet af Ligningsloven § 16e, stk. 1, behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Retten foretog en detaljeret gennemgang af mellemregningskontoen og opgjorde klagerens lån til henholdsvis 119.511 kr. for indkomståret 2013 og 129.589 kr. for indkomståret 2014. Dette resulterede i en forhøjelse af klagerens aktieindkomst med yderligere 52.511 kr. for 2013 og 30.759 kr. for 2014, da beløbene blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a og Personskatteloven § 4a.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at de 30.000 kr., der blev udbetalt månedligt som husleje fra selskabet til klageren, skulle beskattes som yderligere løn. Dette skyldtes, at der ikke forelå en lejekontrakt, og beløbet var udbetalt sammen med klagerens løn uden indeholdelse af skat. Udbetalingen blev anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klager, der sammen med sin far og dennes ægtefælle udøver bestemmende indflydelse over vagtselskabet [virksomhed1] ApS. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med honorarindtægter, værdi af fri bil og skattepligtig kørselsgodtgørelse. Baggrunden for SKATs afgørelse var en kontrolsag på selskabet, hvor regnskabsmateriale manglede, og SKAT havde skønnet indkomsterne baseret på selskabets bogføring af udgifter til "fremmed arbejde" og biludgifter.
Klageren bestred beskatningen og anførte, at regnskabsmaterialet befandt sig hos en tidligere bogholder, og at SKAT burde have bistået med fremskaffelsen af dette materiale i henhold til Skattekontrollovens § 6, stk. 3. Klageren mente desuden, at der ikke var grundlag for beskatning af fri bil, og at kørselsgodtgørelsen var skattefri.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skattestyrelsen har udsendt rekordhøje beløb til opkrævning af for lidt betalt skat efter kontrol af danskernes indtægter fra udlejning via digitale platforme. Kontrollerne afslører fejl i 93 pct. af sagerne, og det førte i 2024 til, at Skattestyrelsen udsendte opkrævninger for rekordhøje 21 mio. kr.
Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at fremskaffe det manglende regnskabsmateriale, hvilket førte til en hjemvisning af honorarbeskatningen. Vedrørende fri bil blev beskatningen nedsat til 0 kr., da selskabet ikke var registreret som ejer eller lejer af biler. Dog blev klageren anset for skattepligtig af en andel af selskabets betalte udgifter til klagerens private bil, og den talmæssige opgørelse heraf blev hjemvist. Endelig stadfæstede Landsskatteretten beskatningen af kørselsgodtgørelsen, da klageren ikke selv havde afholdt udgifterne til kørsel, idet selskabet havde betalt disse, og dermed var betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse i Ligningslovens § 9b ikke opfyldt.
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren, der er hovedanpartshaver i et selskab, skal beskattes af værdien af fr...
Læs mereSagen omhandlede to hovedspørgsmål: hvorvidt klageren var skattepligtig af et yderligere vederlag på 700.000 kr. og af r...
Læs mere