Beskatning af fri bil og befordringsfradrag for hovedanpartshaver

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren, der er hovedanpartshaver i et selskab, skal beskattes af værdien af fri bil stillet til rådighed af selskabet, samt om klageren er berettiget til befordringsfradrag for indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT havde beskattet klageren af værdi af fri bil med 62.819 kr. for perioden maj til december 2009 og med 98.228 kr. for indkomståret 2010. Samtidig nægtede SKAT fradrag for befordring med henholdsvis 14.024 kr. og 13.271 kr. for de samme perioder. Baggrunden for SKATs afgørelse var en kontrol den 25. april 2011, hvor selskabets bil blev stoppet med klagerens søn som fører, der oplyste at have lånt bilen af sin far. SKAT anførte desuden manglende dokumentation for, at bilen ikke var til rådighed for klageren.

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet bilen var udlejet og ikke udlånt til klagerens brors virksomhed. Som dokumentation fremlagtes en fakturakopi af 30. april 2011 med fakturanummer 1 vedrørende leje af bil. Klageren argumenterede endvidere, at bilen årligt kørte ca. 41.000 km i forbindelse med selskabets erhvervsmæssige interesser, herunder jævnlige ture til Tyskland for indkøb af tyrkiske varer, daglige indkøbsture til [by4] og regelmæssige ture til selskabets revisor. Et kørselsregnskab for indkomståret 2010 blev fremlagt med følgende opgørelse:

SKAT fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den fremsendte faktura havde et lavt nummer (nr. 1) på trods af den sene udstedelsesdato, og at der manglede dokumentation for pengestrømmen. SKAT påpegede også, at bilen blev omregistreret til klageren kort efter kontrollen, hvilket indikerede, at bilen havde været til rådighed for klageren. Endvidere var der ikke fremsendt den ønskede dokumentation for bilens driftsudgifter eller et detaljeret kørselsregnskab til efterprøvelse af de oplyste erhvervsmæssige kilometer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bil og nægtelse af befordringsfradrag for indkomstårene 2009 og 2010.

Begrundelse for beskatning af fri bil

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4, hvorefter den skattepligtige skal medregne værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det blev fremhævet, at det efter praksis påhviler klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for klagerens private brug, jf. SKM2004.208.ØLR og TfS1999, 919.

Retten lagde vægt på følgende omstændigheder:

• Selskabets bil blev den 25. april 2011 (2. påskedag) konstateret kørende med klagerens søn som fører, der oplyste at have lånt bilen af sin far.
• Bilen blev registreret hos klageren fra og med den 12. maj 2011.
• Den fremlagte faktura vedrørende leje af selskabets bil havde fakturanummer 1 og var dateret den 30. april 2011, hvilket Landsskatteretten fandt bemærkelsesværdigt.
• Den fremlagte kørselsberegning for indkomståret 2010 var ikke tilstrækkelig til at afkræfte formodningen, da der manglede yderligere dokumentation for bilens driftsudgifter og et detaljeret kørselsregnskab til efterprøvelse af de oplyste erhvervsmæssige kilometer.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet formodningen om, at selskabets bil havde været stillet til rådighed for privat benyttelse i de omhandlede perioder.

Begrundelse for nægtelse af befordringsfradrag

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9c, stk. 7, der fastslår, at en skattepligtig ikke kan opnå befordringsfradrag, når den skattepligtige har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler. Da det blev fastslået, at klageren havde fået stillet selskabets bil til rådighed til privat benyttelse, var klageren ikke berettiget til befordringsfradrag for perioderne maj til december 2009 og i indkomståret 2010.