Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - afskedigelse - chikane - arbejdsvilkår - ej handicap - ej medhold

Klageren anførte desuden, at virksomheden kort efter hans fratrædelse slog en lignende stilling op, hvilket indklagede afviste med henvisning til, at der var tale om en ny platform finansieret af en ekstern fond med krav om andre kompetencer.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Vurdering af handicapbegrebet

Nævnet vurderede først, om klagerens tilstande udgjorde et handicap i lovens forstand jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1:

• Hæmokromatose: Selvom lidelsen er livsvarig, fandt nævnet det ikke godtgjort, at den medførte sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at klageren var hindret i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Der var ikke dokumentation for øget sygefravær eller væsentlig påvirkning af arbejdsevnen.
• Depression: Nævnet fandt, at den milde depression på afskedigelsestidspunktet ikke havde haft en varighed eller en prognose, der kunne karakteriseres som et handicap.

Da klageren ikke blev anset for at have et handicap, var indklagede heller ikke underlagt en tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.

Etnisk oprindelse og bevisbyrde

For så vidt angår påstanden om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, fandt nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling jf. princippet om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Nævnet afviste ligeledes indklagedes påstand om, at sagen skulle afvises til domstolene, da det blev vurderet, at sagen kunne afgøres på det foreliggende skriftlige grundlag uden mundtlige vidneforklaringer i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

I september 2014 forelå en plan for gradvis tilbagevenden til arbejdet:

Universitetets overvejelser om ph.d.-projektet

Under sygefraværssamtalerne påpegede universitetet, at klagers oprindelige ph.d.-projekt ikke længere var gennemførligt, da de etiske godkendelser var udløbet, og samarbejdet med vejlederne var ophørt. Universitetet vurderede, at det ville kræve et helt nyt projekt og en ny vejledergruppe, hvilket man anså for urealistisk at gennemføre inden for den resterende ansættelsesperiode frem til november 2016, særligt med henvisning til den langsomme optrapningsplan i lægeerklæringen.

Juridiske tvistepunkter

Klager gjorde gældende, at han var beskyttet mod afskedigelse som følge af:

• Et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand forårsaget af arbejdsmiljøet.
• Forskelsbehandling baseret på race, national og etnisk oprindelse.
• Repressalier som følge af hans tidligere klager over diskrimination.