Højesteret frifinder syrisk flygtning for misbrug af ID-kort ved indrejse; fastslår straffrihed ifølge Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1

Tiltalte, en syrisk statsborger, blev anholdt ved Kruså grænseovergang den 7. november 2022, sigtet for at have overtrådt Straffeloven § 174 ved at forevise et ægte italiensk ID-kort, som tilhørte en anden person, i paskontrollen. Tiltalte erkendte gerningen og forklarede, at han havde købt kortet i Athen cirka to måneder tidligere for at legitimere sig, da han ville besøge sin søster i Danmark. Han var deserteret fra den syriske hær og efterlyst i Syrien.

Retsforløb i Byret og Landsret

Retten i Sønderborg idømte tiltalte fængsel i 14 dage, beordrede konfiskation af ID-kortet, jf. Straffeloven § 75, stk. 2, og udviste ham med et indrejseforbud i 6 år, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4.

Tiltalte ankede med påstand om frifindelse baseret på straffrihed efter Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, da han i november 2023 var blevet meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning efter Udlændingeloven § 7, stk. 1. Han argumenterede for, at selvom han havde rejst via Tyrkiet, Grækenland, Spanien og andre lande, var han flygtet fra et trusselsområde.

Vestre Landsret stadfæstede skyldskendelsen, idet retten fandt, at betingelserne for straffrihed i artikel 31 ikke var opfyldt, da han ikke kom direkte fra Syrien og ikke uopholdeligt søgte asyl i Danmark. Landsretten nedsatte dog indrejseforbuddet til 4 år, da tiltalte nu havde haft lovligt ophold i Danmark i 9 måneder, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 2.

Højesterets vurdering af Flygtningekonventionens Artikel 31

Højesteret skulle tage stilling til, om tiltaltes handling var omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, og dermed ikke strafbar efter Straffeloven § 174.

Højesteret fastslog indledningsvis, at straffriheden for "ulovlig indrejse eller ophold" i artikel 31 også måtte omfatte brug af et ID-dokument, der tilhører en anden, når det sker i forbindelse med indrejse med henblik på at søge asyl.

Retten fandt, at betingelserne for straffrihed var opfyldt, og at landsrettens vurdering var forkert:

• Direkte fra et område: Højesteret lagde vægt på, at tiltalte efter udlændingemyndighedernes afgørelse om asyl måtte anses for at være kommet "direkte" fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet, uanset mellemliggende transitophold i Tyrkiet, Grækenland, Spanien m.fl.