Vejdirektoratet afviser klage over kommunal vejvedligeholdelse, da det betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed og ikke en påklagelig afgørelse
Dato
17. maj 2024
Eksterne links
Tags
En borger klagede til Vejdirektoratet over, at H Kommune tilsidesatte vejloven på K-vej, som er en offentlig kommunevej. Klagen omhandlede gener fra tung landbrugstrafik, herunder støj, farlige situationer på grund af ødelagte rabatter, og at en landbrugsbedrift anvendte vejen som arbejdsplads og etablerede ulovlige adgange.
Vejdirektoratet afviste at behandle klagen med den begrundelse, at der ikke forelå en formel forvaltningsretlig afgørelse fra kommunen, som kunne påklages. Direktoratets kompetence er begrænset til at vurdere retlige spørgsmål i kommunale afgørelser, jf. Vejlovens § 132, stk. 1, og omfatter ikke tilsyn med kommunernes løbende drift og vedligeholdelse.
Begrundelse for afvisning
Vejdirektoratets afvisning var baseret på en opdeling af klagepunkterne i forskellige juridiske kategorier, som alle faldt uden for direktoratets kompetence.
| Klagepunkt | Kategori | Begrundelse for Afvisning | Relevant Lovgivning/Princip |
|---|---|---|---|
| Dårlig vejvedligeholdelse (ødelagte rabatter) | Faktisk forvaltningsvirksomhed | Kommunens beslutninger om drift og vedligeholdelse er ikke påklagelige afgørelser, men et udtryk for kommunens skøn. | Vejlovens § 8 |
| Ulovlige adgange fra landbrug | Ikke-afgjort sag | Kommunen havde endnu ikke truffet en endelig afgørelse om lovliggørelse, som kunne påklages. | Vejlovens § 49, stk. 1 |
| Støjgener fra trafik | Privatretligt forhold | Uenighed om støj er et naboretligt spørgsmål mellem borgeren og kommunen som vejejer, der skal afgøres ved domstolene. | Almindelige naboretlige regler |
| Andre miljøforhold | Anden lovgivning | Forhold under anden lovgivning, f.eks. miljølovgivning, hører under andre myndigheder som Miljøstyrelsen. | Miljølovgivning |
Konklusion
Da ingen af de påklagede forhold udgjorde en endelig, påklagelig afgørelse fra kommunen under vejlovgivningen, afviste Vejdirektoratet sagen. Borgeren blev vejledt om, at en eventuel fremtidig afgørelse fra kommunen om adgangsforholdene ville kunne påklages, forudsat at klageren har partsstatus i sagen.
Vejdirektoratet afviser at tage stilling til klagen, da H Kommune i forhold til vejlovgivningen, herunder vejloven, ikke ses at have truffet en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages til Vejdirektoratet.
I forhold til de øvrige klageforhold er der tale om privatretlige forhold og forhold efter anden lovgivning, som ligger uden for Vejdirektoratets kompetence som klagemyndighed at tage stilling til.
Lignende afgørelser
