Supervision og kurser i anerkendende kommunikation leveret af psykoterapeut var momspligtig, da ydelserne ikke udgjorde 'behandling af personer' eller kompetencegivende faglig undervisning

Undervisning

Vedrørende undervisningen, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, fandt Landsskatteretten, at undervisningen i anerkendende kommunikation ikke kunne karakteriseres som skolemæssig eller faglig undervisning, da:

• Der ikke forelå oplysninger om, at undervisningen var egentlig kompetencegivende.
• Der ikke var tale om undervisning udelukkende med et erhvervsmæssigt sigte.

Da undervisningen primært rettede sig mod virksomheder og institutioner, faldt den ind under undtagelsen for kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og var dermed momspligtig.

SKATs begrundelse

SKATs afgørelse byggede på en fortolkning af momslovens fritagelsesbestemmelser, som er undtagelser fra hovedreglen om momspligt, jf. Momsloven § 4, stk. 1.

• Vedrørende behandling: SKAT henviste til EU-Domstolens praksis (bl.a. C-307/01), der fastslår, at begrebet "behandling af personer" kun omfatter lægelige indgreb med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede konkrete sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Indlærings- og adfærdsvanskeligheder blev ikke anset for at være en konkret sygdom eller sundhedsmæssig uregelmæssighed i momslovens forstand, og behandlingen havde derfor ikke det nødvendige formål at beskytte, fastholde eller reetablere en sundhedstilstand. SKAT henviste også til styresignal SKM2010.173.SKAT.
• Vedrørende undervisning: SKAT anførte, at momsfritagelsen for undervisning (Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3) kun omfatter skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse eller anden undervisning af skolemæssig eller faglig karakter. Da pædagogisk kinesiologi ikke blev anset for et skolefag, og klagerens private undervisning primært bestod i vejledning/rådgivning til den enkelte elev, faldt den uden for fritagelsen.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at SKATs fortolkning af "behandling af personer" var for stram og ikke i overensstemmelse med EU-praksis, idet den udelukkede alternative behandlere. Klageren mente, at indlærings- og adfærdsvanskeligheder behandles i det lægelige system og derfor burde anses for sygdomme eller uregelmæssigheder. Vedrørende undervisning henviste klageren til, at pædagogisk kinesiologi var en anerkendt pædagogisk metode, der anvendes i specialundervisning, og at privat undervisning af denne art burde være momsfritaget i henhold til Momsvejledningen og C-445/05.