Online Sexologisk Behandling: Momspligt og Lønsumsafgift

Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende moms- og lønsumsafgiftspligt for online sexologisk behandling af nedsat og lav libido, manglende følsomhed i underlivet og non-orgastisk behandling. Klageren, en sexolog, mente, at den online behandling var ligestillet med den lønsumsafgiftspligtige behandling i hendes fysiske klinik, da klienten oplevede samme behandling og resultat.

SKAT besvarede spørgsmålet med et "nej", idet online-behandlingen som udgangspunkt blev anset for momspligtig i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. SKAT henviste til, at momsfritagelse for sundhedspleje, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1 og Rådets Direktiv 2006/112/EF artikel 132, stk. 1, litra c, kun omfatter ydelser, der kan karakteriseres som en behandling med et terapeutisk formål, og som udføres som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv. SKAT understregede, at momsfritagelsen kun gælder for ydelser, der efter en lægefaglig vurdering har et terapeutisk formål, altså at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, jf. sag C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler.

SKATs konklusion var, at onlinebehandlinger, der primært består af adgang til film og tekster uden en egentlig konsultation og samtale, ikke opfylder behandlingskravet og derfor er momspligtige. Kun i situationer, hvor klienterne modtager en egentlig konsultation (f.eks. via Skype/chat), der svarer til en konsultation i en fysisk klinik, og hvor der er tale om behandling i momslovens forstand, ville ydelsen kunne leveres momsfritaget og dermed være lønsumsafgiftspligtig i henhold til Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1. Klageren fastholdt sin påstand om et "ja", idet hun argumenterede for, at alle klienter havde mulighed for og modtog behandling via Skype/chat eller lignende kommunikation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at online sexologisk behandling som udgangspunkt er momspligtig og dermed ikke lønsumsafgiftspligtig. Afgørelsen bygger på en fortolkning af Momsloven § 4 og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, samt momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c.

Retten lagde vægt på følgende:

• Fritagelser for moms skal fortolkes indskrænkende, jf. EF-domstolens dom i sag C-141/00 (Kügler).
• Begrebet "behandling af personer" omfatter kun lægelige indgreb med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.
• Selvom klageren opfyldte de uddannelseskrav, der er opstillet i Told- og Skattestyrelsens meddelelse TfS 1999.736, var dette ikke tilstrækkeligt for momsfritagelse.
• Det afgørende var, at det ikke fremgik, hvorvidt de leverede ydelser i hvert enkelt tilfælde kunne karakteriseres som "behandling af personer". Dette indebærer, at klienten skal have en egentlig diagnosticeret sygdom eller sundhedsmæssig uregelmæssighed, og at der på baggrund heraf udarbejdes en journal med specifikke behandlingstiltag.

Da det ikke var dokumenteret, at de online ydelser i alle tilfælde opfyldte kravet om at være en egentlig behandling med et terapeutisk formål over for en diagnosticeret tilstand, fandt Landsskatteretten, at ydelserne ikke var momsfritaget og dermed ikke lønsumsafgiftspligtige. Spørgsmålet blev derfor besvaret med et "nej".