Afslag på forskerskatteordning grundet registreret skattepligt i 10-års perioden uanset påstand om fejlindberetning

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at registreringerne i 2006-2009 var baseret på fejlindberetninger. Det blev anført, at præmien til gruppelivsforsikringen ikke burde medføre begrænset skattepligt efter Kildeskatteloven § 2, da der ikke var udført arbejde i Danmark. Klageren havde forsøgt at få genoptaget disse indkomstår ekstraordinært, men havde fået afslag herpå fra Skattestyrelsen i en særskilt afgørelse.

Skattestyrelsens synspunkt

Skattestyrelsen fastholdt, at betingelserne for forskerskatteordningen er objektive. Da klageren var registreret med skattepligt i de pågældende år, og da disse skatteansættelser ikke var blevet ændret gennem genoptagelse, var 10-års betingelsen i Kildeskatteloven § 48e, stk. 3, nr. 1 ikke opfyldt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag. Retten lagde vægt på, at klageren i systemerne var registreret som skattepligtig i de kritiske år forud for ansættelsen i 2016.

Landsskatterettens begrundelse

Retten fastslog, at forskerskatteordningen er baseret på strikte, objektive kriterier, og at der ikke findes dispensationsmuligheder i lovgivningen. Retten citerede forarbejderne til ordningen:

"Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke."

Endvidere konstaterede retten, at den som klageinstans i denne sag ikke havde kompetence til at foretage en materiel prøvelse af skattepligten for årene 2006-2009. Da der ikke var givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 for de gamle år, måtte de eksisterende registreringer lægges til grund. Henvisningen til et bindende svar fra Skatterådet (SKM2019.246.SR) kunne ikke føre til et andet resultat, da den sag vedrørte en anden konkret situation.

Klageren argumenterede for, at modtagelsen af overskydende skat og en "grøn check" i 2010, som forudsætter fuld skattepligt, også var et resultat af fejlregistreringer. En erklæring fra [universitet2] dokumenterede, at udbetalte honorarer i 2006-2013 var for ekspertydelser og ikke regulær aflønning for ansættelse, hvilket ifølge klageren betød, at han ikke havde haft diskvalificerende indkomst i perioden. Klageren henviste til SKM2019.246.SR, hvor Skatterådet havde anerkendt fejlregistreringer og tilladt anvendelse af forskerskatteordningen, selvom spørgeren fejlagtigt havde modtaget en "grøn check". Klageren mente, at Skattestyrelsen havde udvist diskrimination ved at behandle hans sag anderledes end den sammenlignelige sag.