Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en juletræsproducent, der drev virksomhed som bivirksomhed, og som blev nægtet skattemæssige afskrivninger og fradrag for en række udgifter i indkomstårene 2012-2014. Tvisten vedrørte primært, om en nyopført driftsbygning, et udhus og et terrasseanlæg var tilstrækkeligt erhvervsmæssigt anvendt til at berettige til afskrivning. Derudover var der uenighed om fradragsretten for diverse driftsmidler og driftsudgifter.
SKAT havde afvist afskrivning på bygningerne med henvisning til, at de i overvejende grad blev anvendt privat. Den nye driftsbygning (bygning 5) indeholdt faciliteter som mødelokale, køkken, bad og omklædning, men virksomheden havde ingen ansatte, og en planlagt gårdbutik var ikke etableret. Udhuset (bygning 3) og terrasseanlægget (bygningskompleks 7) blev ligeledes anset for primært at tjene private formål. Klageren argumenterede for, at bygningerne var nødvendige for driften og blev anvendt til bl.a. møder, opbevaring og forberedelse til salg.
Landsskatteretten stadfæstede i vidt omfang SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bygningerne opfyldte kravene til erhvervsmæssig anvendelse i Afskrivningsloven § 19. Kun kontorlokalet i den nye driftsbygning blev anerkendt som erhvervsmæssigt, men da resten af bygningen ikke var afskrivningsberettiget, kunne kontoret heller ikke afskrives. Fradrag for driftsmidler som AV-udstyr og terrassevarmere blev også nægtet. Dog godkendte retten et mindre, skønsmæssigt fradrag for vedligeholdelse af ejendommens jordvarmeanlæg, svarende til kontorets andel af det samlede opvarmede areal.
Landsskatteretten vurderede sagen ud fra reglerne i afskrivningsloven og statsskatteloven. Retten fandt, at bevisbyrden for den erhvervsmæssige anvendelse af aktiverne og fradragsretten for udgifterne påhvilede klageren.
I henhold til Afskrivningsloven § 14 kan der afskrives på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt. For blandet benyttede bygninger gælder særlige regler, herunder en minimumsgrænse for erhvervsmæssig anvendelse på 25 % af arealet, jf. Afskrivningsloven § 19.
Bygning 3 (Udhus): Landsskatteretten anerkendte, at opbevaring af juletræsfødder udgjorde en delvis erhvervsmæssig anvendelse. Retten fandt det dog ikke sandsynliggjort, at den erhvervsmæssige brug udgjorde mindst 25 % af bygningens areal på 40 m². Derfor blev afskrivning nægtet.
Retten fandt, at kun kontorlokalet på 20 m² kunne anses for erhvervsmæssigt anvendt. Den øvrige del af bygningen (mødelokale, køkken, bad, omklædning) blev ikke anset for erhvervsmæssigt anvendt, da virksomheden ikke havde ansatte, og den planlagte gårdbutik ikke var etableret. Da den øvrige del af bygningen ikke var afskrivningsberettiget, kunne kontoret ikke afskrives som et accessorisk lokale. Samlet set blev afskrivning på bygning 5 nægtet.
Bygningskompleks 7 (Terrasse og hegn): Da terrassen og hegnet var accessorisk til bygning 5 (som ikke var afskrivningsberettiget) og den private bolig, kunne der ikke foretages afskrivning herpå.
Retten fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort en erhvervsmæssig anvendelse af musikanlæg, projektor, TV, parasoller og terrassevarmer. Der blev lagt vægt på, at udstyret var af en type, der også er almindelig i en privat husstand, at TV'et var placeret i et privat rum, og at dørsalget foregik som ubemandet selvbetjening.
I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, skal der være en direkte forbindelse mellem en udgift og indkomsterhvervelsen.
Udgifter til stuehus, beplantning og sveller: Udgifter til sprøjtning af stuehusets tag samt beplantning og anlæg af terrassearealet blev anset for private og ikke fradragsberettigede.
Udgifter til jordvarme: Retten anerkendte, at en del af udgifterne til vedligeholdelse af jordvarmeanlægget var erhvervsmæssige, da anlægget opvarmede både den private bolig og den nye driftsbygning, hvor kontoret var placeret. Den erhvervsmæssige andel blev skønsmæssigt fastsat baseret på arealet af det erhvervsmæssigt anvendte kontor i forhold til det samlede opvarmede areal.
| Beskrivelse | Areal (m²) |
|---|---|
| Bygning 1 (privat) | 160 |
| Bygning 5 (driftsbygning) | 217 |
| Samlet opvarmet areal | 377 |
| Erhvervsmæssigt anvendt areal (kontor) | 20 |
| Erhvervsmæssig andel | 5,3 % |
Landsskatteretten godkendte et fradrag på 5,3 % af de samlede udgifter til jordvarme på 6.197 kr., hvilket svarer til 329 kr. Klagerens andel af dette fradrag udgjorde 165 kr.
Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen med henblik på de deraf følgende ændringer i virksomhedsordningen.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler et selskabs krav om fradrag for afskrivninger på en havetraktor og løvsuger samt fradrag for køb af tv-udstyr i indkomståret 2007. Selskabet, der primært beskæftigede sig med rengøring, havde erhvervet udstyret med henblik på at udvide forretningsområdet til havearbejde og græsslåning, samt til brug på kontoret.
SKAT havde ikke godkendt fradragene, idet havetraktoren og løvsugeren blev anset for at vedrøre hovedanpartshaverens privatsfære, jf. Afskrivningsloven § 1 og Afskrivningsloven § 5. Udgiften til tv-udstyret blev ligeledes ikke godkendt, da den ikke blev anset for afholdt i forbindelse med den almindelige drift af rengøringsvirksomheden, men som en udgift afholdt som følge af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet, jf. .
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Selskabet påstod, at fradragene skulle godkendes. Det anførte, at havetraktoren og løvsugeren var anskaffet i erhvervsmæssigt øjemed for at tilbyde tillægsydelser, og at tv-udstyret var anvendt til musik på kontoret, samt til uddannelse af personale og præsentationer for kunder. Selskabet bestred også SKATs oplysninger om, at udstyret ikke var til stede ved kontrolbesøget, da dette ikke fremgik af kontrolrapporten.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at havetraktoren ifølge hovedanpartshaveren var anvendt privat, og at der ikke var en udvendig vedligeholdelsesforpligtelse på selskabets hjemstedsadresse. Derudover var der ikke tilstrækkeligt godtgjort, at udstyret var anvendt til erhvervelse af indkomst, jf. Afskrivningsloven § 2, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. For tv-udstyret, der var indkøbt i hovedanpartshaverens navn, fandt retten, at der ikke var tilstrækkelig sandsynliggjort en erhvervsmæssig anvendelse, uanset selskabets fremlagte billeder og erklæringer. Retten understregede, at bevisbyrden for erhvervsmæssig anvendelse påhviler selskabet, og at denne skærpes ved personsammenfald eller interesseforbundne parter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Landsskatteretten bemærkede desuden, at SKATs manglende henvisning til den formelle beskatningshjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 blev anset for uvæsentlig, og at kontrolrapporten var sendt i henhold til Retssikkerhedsloven § 8, stk. 1.
Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens virksomhed, der bestod af landbrugsdrift, et bogforlag og produktion af skydetag, k...
Læs mereSagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i sin virksomhed, afskrivninger på solcelleanlæg og udgifter i ...
Læs mere