Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en skatteyder, der driver en enkeltmandsvirksomhed med bortforpagtning af landbrugsejendomme og udlejning af maskiner til sin søn. Landsskatteretten behandlede en række spørgsmål vedrørende driftsomkostninger, bygningsafskrivninger og anvendelsen af virksomhedsordningen (VSO).
Det mest centrale punkt i sagen var en omfattende mellemregningskonto med sønnen. Skatteyderen havde finansieret sønnens opstart ved at lade købesummer for maskiner, beholdninger og løbende forpagtningsafgifter stå som et tilgodehavende i virksomheden. Landsskatteretten fandt, at dette tilgodehavende på over 5 mio. kr. ikke var et erhvervsmæssigt aktiv, da det ikke var indgået på markedsmæssige vilkår med hensyn til rente, afdrag og sikkerhed. Hele beløbet blev derfor anset for hævet privat i henhold til Virksomhedsskatteloven § 5.
Sagen indeholdt også tvister om fradrag for diverse omkostninger:
Landsskatteretten omstødte SKATs forsøg på at beskatte skatteyderen af en skønnet lejeindtægt fra et nyt siloanlæg i 2014. Retten fandt, at det manglende tillæg til forpagtningsafgiften i de sidste 3,5 måneder af året var uvæsentligt og begrundet i forpagterens betaling af byggestrøm.
"Landsskatteretten finder ikke, at den opståede mellemregning... kan anses for at være et erhvervsmæssigt udlån med en kredittid og vilkår, der ville være etableret mellem tredjemænd."
Landsskatteretten har truffet følgende afgørelse:
| Punkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Bygningsafskrivning | Stadfæstet (Afslag) | Erhvervsmæssig anvendelse ikke dokumenteret jf. Afskrivningsloven § 14. |
| Forbrugsudgifter | Nedsat til 0 kr. | Ingen hjemmel til at beskatte skønnet indtægt, men fradrag nægtes. |
| Forsikringer | Delvis ændring | Arbejdsskadeforsikring godkendt; ulykkesforsikring nægtet. |
| Faglitteratur | Stadfæstet (Afslag) | Ikke direkte relevans for bortforpagtningsvirksomhed. |
| Læhegn | Ændret (Godkendt) | Opfylder betingelserne i Ligningsloven § 8k, stk. 3. |
| Silo-lejeindtægt | Nedsat til 0 kr. | Uvæsentlig forskel fra markedsleje i opstartsåret. |
| VSO Mellemregning | Skærpet | Hele saldoen på 5.381.305 kr. anses for hævet privat i 2013. |
Den talmæssige opgørelse af konsekvenserne for virksomhedsordningen og momsfradrag overlades til Skattestyrelsen.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattemæssige forhold for indkomstårene 2013 og 2014, hvor Landsskatteretten skulle tage stilling til beskatning af fri bil, befordringsgodtgørelse, anpartshaverlån og huslejeindtægt. Klageren var hovedanpartshaver i et selskab, der ejede flere datterselskaber, hvilket medførte skærpet bevisbyrde for klageren i flere af klagepunkterne.
SKAT havde beskattet klageren af værdi af fri bil for indkomståret 2014, da en Mercedes-Benz ML 350 Bluetec, ejet af et af klagerens selskaber, havde kørt ca. 16.000 km udover de dokumenterede udlejningsperioder. SKAT argumenterede, at klageren og dennes ægtefælle havde et kørselsforbrug, der krævede to biler, og at der ikke var dokumentation for erhvervsmæssig kørsel af de udokumenterede kilometer. Klageren anførte, at bilen var en del af et biludlejningsfirma og havde været udlejet til kunder samt benyttet i forbindelse med salgsforsøg. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet rådigheden over bilen var afgørende, og klageren ikke havde afkræftet formodningen om privat rådighed, især med den skærpede bevisbyrde for hovedanpartshavere.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Klageren havde modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra flere af sine selskaber i 2013 og 2014. SKAT fandt, at der ikke var ført tilstrækkelig kontrol med kørselsbilagene, og at disse manglede væsentlige oplysninger som modtagerens navn, adresse, CPR-nummer og hvilken bil der var kørt i. Klageren mente, at kontrol var udført, og at formelle fejl var af mindre betydning. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt på grund af mangelfuld dokumentation og utilstrækkelig kontrol, hvilket medførte beskatning som personlig indkomst.
SKAT havde anset hævninger på en mellemregningskonto mellem klageren og et af selskaberne som skattepligtige anpartshaverlån/maskeret udbytte for 2013 og 2014. Klageren anførte, at dokumentation manglede, og at hævningerne eventuelt skulle behandles via holdingselskabet. Landsskatteretten bekræftede princippet om beskatning af anpartshaverlån i henhold til Ligningsloven § 16e, stk. 1. Efter en detaljeret gennemgang af mellemregningskontoen opgjorde Landsskatteretten de skattepligtige lån til højere beløb end SKAT, hvilket resulterede i en forhøjelse af klagerens aktieindkomst med yderligere 52.511 kr. for 2013 og 30.759 kr. for 2014.
SKAT havde beskattet klageren af 30.000 kr. udbetalt fra et selskab som husleje, idet beløbet blev anset for yderligere løn. Beløbet var udbetalt sammen med klagerens løn uden indeholdelse af skat, og der forelå ingen lejekontrakt. Klageren ønskede beløbet selvangivet som udlejning af privat bolig under kapitalindkomst med standardfradrag. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at udbetalingen udgjorde skattepligtig personlig indkomst for klageren, da der ikke var fremlagt dokumentation for en reel lejeaftale.

Sagen omhandlede et selskabs skattepligtige indkomst og momstilsvaret for indkomståret 2012, med fokus på forrentning af...
Læs mereLovforslaget har til formål at udmønte dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024, primært ved at lempe beskat...
Læs mere