Landsskatteretsafgørelse om yderligere omsætning, kreditorregulering og virksomhedsordning

Sagen omhandler en revisors indkomstopgørelse for indkomståret 2006, herunder spørgsmål om yderligere omsætning, regulering af kreditorer og anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT havde oprindeligt forhøjet klagerens indkomst på baggrund af mangelfuld bogføring og mistanke om uregelmæssige pengetransaktioner.

Yderligere omsætning

SKAT havde opgjort den samlede omsætning til 3.884.735 kr., hvilket skatteankenævnet nedsatte til 3.873.587 kr. Klageren havde selvangivet 3.411.434 kr. og accepterede en forhøjelse på 273.055 kr. vedrørende regulering af igangværende arbejder og debitorer. Skatteankenævnet forhøjede indkomsten med yderligere 462.153 kr. Klageren bestred dele af forhøjelsen, herunder 181.858 kr. vedrørende omsætning, der ifølge klageren tilhørte køberen af hans revisionsvirksomhed, samt en faktura, der var medregnet to gange.

Regulering af kreditorer

Virksomhedens primogæld på 433.348 kr. var i den nye bogføring nedskrevet med 339.101 kr. Klageren anførte, at dette beløb primært vedrørte private lån fra [person3] og [person4] (300.000 kr.) samt en mellemregningskonto med [person5] (35.970 kr.), og at det skulle betragtes som mellemregning med indehaver i henhold til Virksomhedsskatteloven § 4a. Klageren accepterede dog en forhøjelse på 3.131 kr. vedrørende ATP-bidrag. Skatteankenævnet anså nedskrivningen som skattepligtig gældseftergivelse, da klageren ikke havde dokumenteret, at gælden var betalt, eller at der var tale om en bogføringsfejl.

Anden virksomhedsindkomst og virksomhedsordningen

SKAT og skatteankenævnet havde anset 4.869.938 kr. af indsætninger på klagerens bankkonto som skattepligtig virksomhedsindkomst. Disse indsætninger vedrørte angiveligt videreformidling af penge for andre selskaber ([virksomhed3] og [virksomhed4] ApS) ejet af [person1]. Klageren hævdede, at han kun modtog en provision på 3 pct. (199.285 kr.) for denne service, og at de resterende beløb blev videreformidlet. Skatteankenævnet afviste anvendelse af virksomhedsordningen på grund af mangelfuld bogføring, herunder manglende dokumentation for videreformidling af beløbene og sammenblanding af privat og erhvervsmæssig økonomi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene i Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3, Bogføringsloven og Årsregnskabsloven, da der var konstateret mangler i bogføringen, herunder manglende medregning af al udfaktureret omsætning og sammenblanding af virksomhedens og klagerens personlige økonomi. Dette berettigede skattemyndighederne til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5.

Yderligere omsætning

Landsskatteretten nedsatte den skønnede omsætning med 181.858 kr. til 3.691.729 kr., da det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at faktura nr. 3680-3702 var medregnet hos køberen af klagerens virksomhed. Derimod stadfæstedes afgørelsen vedrørende faktura nr. 3674, som var korrekt medregnet to gange, da der var tale om to separate fakturaer med samme nummer og beløb. Klagerens påstand om nedsættelse for kursdifference på 759 kr. blev ikke imødekommet, da dette ikke var dokumenteret.

Regulering af kreditorer

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om, at den nedskrevne gæld på 339.101 kr. var skattepligtig som gældseftergivelse. Retten henviste til Kursgevinstloven § 21, Kursgevinstloven § 22, Kursgevinstloven § 23 og Kursgevinstloven § 24. Klageren havde ikke dokumenteret, at de påståede private lån var indskudt i virksomheden i tidligere år og dermed skulle betragtes som mellemregning med indehaver i henhold til Virksomhedsskatteloven § 4a. Sammensætningen af beløbet var ikke tilstrækkeligt dokumenteret ved underbilag eller sandsynliggjort. Klagerens accept af forhøjelsen vedrørende ATP-bidrag på 3.131 kr. blev ligeledes stadfæstet.

Anden virksomhedsindkomst og virksomhedsordningen

Landsskatteretten tiltrådte, at klageren ikke kunne anvende reglerne i Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1, Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 4, Virksomhedsskatteloven § 3, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 4a, da den erhvervsmæssige og private økonomi ikke var adskilt, og der manglede bilag i virksomhedens bogholderi. Specifikt manglede der grundbilag for udbetalinger, der angiveligt skulle være foretaget til [person1] eller dennes underentreprenører. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at de indsatte beløb på klagerens bankkonto var videregivet. En efterfølgende erklæring fra [person1] blev ikke tillagt afgørende betydning. Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets talmæssige opgørelse af det skattepligtige resultat på 4.869.938 kr., som var opgjort efter indsætningerne på bankkontoen, jf. fast praksis i SKM2012.33.BR og SKM2010.70.HD.