Command Palette

Search for a command to run...

Indsætninger på bankkonti: Skattepligt, dokumentation for lån og driftsomkostninger

Dato

21. august 2014

Hoved Emner

Indkomstarter

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Skattepligtig indkomst, Bankindsætninger, Dokumentationskrav, Lån, Royaltyafregning, Driftsomkostninger, Ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af en skatteyders skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2009 baseret på en række indsætninger på private bankkonti. Skatteyderen havde ikke selvangivet indtægter i de pågældende år og havde ikke reageret på SKATs anmodninger om dokumentation for de indsatte beløb. SKAT havde derfor skønsmæssigt opgjort indkomsten og anset de indsatte beløb for skattepligtige indtægter i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, samt pålagt arbejdsmarkedsbidrag efter Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, stk. 1, litra c og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 8, stk. 1. Skatteansættelsen for 2007 og 2008 var genoptaget ekstraordinært med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 grundet forsætlig eller groft uagtsom manglende selvangivelse af betydelige indtægter.

Skatteyderens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes markant. Argumentationen var, at en stor del af indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst, men derimod videreafregninger af royaltybetalinger til en engelsk rettighedshaver, tilbagebetaling af private lån eller refusion af udlæg for et selskab, hvor skatteyderen var hovedanpartshaver. Det blev anført, at der var sket en sammenblanding af selskabets og skatteyderens økonomi, og at mange driftsudgifter var betalt privat og efterfølgende refunderet. Repræsentanten fremlagde dokumentation for nogle af disse forhold, herunder e-mailkorrespondance, betalingskvitteringer og en mellemregningsbalance. Desuden blev der fremlagt et regnskab for en påstået konsulentvirksomhed, hvor der blev krævet fradrag for dokumenterede driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, såsom rejseudgifter, broafgifter, kontorartikler og telefonudgifter. SKAT anerkendte delvist nogle af de fremlagte dokumenter, men fastholdt i vidt omfang forhøjelserne og nægtede fradrag for driftsudgifter på grund af manglende tilstrækkelig dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige relevans og afholdelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende forhøjelser af skattepligtig indkomst for indkomstårene 2007-2009. Afgørelsen er opsummeret i nedenstående tabel:

KlagepunktSKATs afgørelseDin opfattelseLandsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2007 Indsætninger på bankkonti anset for skattepligtig indkomst616.384 kr.84.121 kr.146.500 kr.
Indkomståret 2008 Indsætninger på bankkonti anset for skattepligtig indkomst903.878 kr.448.858 kr.641.378 kr.
Indkomståret 2009 Indsætninger på bankkonti anset for skattepligtig indkomst873.449 kr.288.491 kr.753.449 kr.

Landsskatteretten fandt det dokumenteret, at følgende indsætninger ikke udgjorde skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1:

  • Indkomståret 2007: En indsætning på 469.884 kr. blev anset for en videreafregning af royalty til en engelsk rettighedshaver.
  • Indkomståret 2008: En indsætning på 195.000 kr. blev anset for en videreafregning af royalty til en engelsk rettighedshaver, og en indsætning på 67.500 kr. fra [person2] blev anset for tilbagebetaling af et lån.
  • Indkomståret 2009: En indsætning på 100.000 kr. fra ægtefællen blev anset for et privat lån, og en indsætning på 20.000 kr. fra [person2] blev anset for tilbagebetaling af et lån.

De resterende indsætninger på klagerens konti blev anset for skattepligtig indkomst, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at de udgjorde lån eller afdrag på lån. Der blev lagt vægt på manglende lånedokumenter eller lignende beviser.

Vedrørende fradrag for driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, fandt Landsskatteretten det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren havde afholdt de påståede driftsomkostninger i forbindelse med indkomstens erhvervelse. Dette skyldtes, at der kun var fremlagt delvis dokumentation for udgifterne, og det fremgik ikke, at udgifterne var erhvervsmæssigt relevante og betalt af klageren. Desuden var der ikke foretaget løbende bogføring, og klagerens økonomi var ikke adskilt fra selskabets. Af samme grund kunne der heller ikke indrømmes ligningsmæssigt fradrag for lønmodtagere.

Lignende afgørelser