Landsskatteretten: Skønsmæssig ansættelse af indkomst fra solcentre og udlejningsejendom – manglende kasseregnskab

Sagen omhandler en skatteyders virksomhedsindkomst fra drift af fem solcentre og udlejning af en ejendom samt værelsesudlejning i privatboligen for indkomstårene 2012 og 2013. SKAT havde oprindeligt foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten og momstilsvaret, da der ikke var indsendt et efterspurgt regnskab og regnskabsmateriale. Efterfølgende indsendte klageren materiale, hvorefter SKAT reviderede ansættelsen, men fastholdt, at der var væsentlige udokumenterede og fejlbehæftede indtægter, især vedrørende kontantomsætningen i solcentrene.

SKATs forhøjelse af indkomsten for solcentrene var baseret på en beregning af elforbruget sammenholdt med en estimeret omsætning pr. kunde og tid. SKAT foretog også justeringer vedrørende udlejningsejendommen, hvor renteudgifter blev omklassificeret fra virksomhedsindkomst til kapitalindkomst, og overskud fra værelsesudlejning blev ligeledes omklassificeret fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Derudover blev der foretaget diverse reguleringer for udokumenterede udgifter.

Klageren anførte, at regnskabet ikke var ført løbende, da SKAT ikke havde godkendt tidligere års regnskaber, og at kontantsalget i solcentrene var vanskeligt at dokumentere på grund af selvbetjeningsautomater, rabatter og mistanke om tyveri af solkort. Klageren bestred også SKATs beregninger af elforbruget, idet han fremhævede faktorer som standby-forbrug, belysning, varierende priser og gratis sol ved fejl. Endvidere mente klageren, at SKAT havde overset interne overførsler mellem bankkonti.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens indkomst og momstilsvar. Dette skyldtes, at klageren ikke havde ført et afstemt kasseregnskab, på trods af betydelig kontant omsætning i solarievirksomheden, hvilket var i strid med kravene i Bogføringsloven § 6 og Bogføringsloven § 7, stk. 1 og 3.

Skønsmæssig ansættelse af solcentre

• Grundlag for skøn: Landsskatteretten anerkendte SKATs skøn, der var baseret på elforbruget i solcentrene, da klageren ikke havde dokumenteret fejl i SKATs beregninger af elforbruget. Retten henviste til praksis, herunder SKM2016.403.VLR og SKM2015.183.BR, der understøtter skønsmæssige ansættelser ved mangelfuld bogføring.
• Nedsættelse af forhøjelse: På baggrund af klagerens fremlagte beregninger og nye oplysninger under retsmødet, nedsatte Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse af manglende omsætning i solcentrene til 200.000 kr. for både indkomståret 2012 og 2013. Dette udgjorde en nedsættelse på 75.000 kr. for 2012 og 50.000 kr. for 2013 i forhold til SKATs oprindelige forhøjelse.

Udlejningsejendom

• Rentefradrag: Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at renteudgifter vedrørende udlejningsejendommen skulle fradrages i kapitalindkomsten i henhold til Personskatteloven § 4, da klageren var beskattet efter personskattelovens regler. Det var derfor korrekt, at SKAT havde forhøjet den personlige indkomst med de fratrukne renteudgifter, da disse allerede var medtaget som fradrag under kapitalindkomst.

Værelsesudlejning

• Indkomsttype: Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at overskud fra værelsesudlejning i egen bolig skulle henføres til kapitalindkomst i henhold til Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6 og Ligningsloven § 15p. Klageren havde oprindeligt medregnet beløbet som personlig indkomst.

Diverse reguleringer til bilag og bogføring

• Fradragsret: Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende diverse reguleringer af udgifter. Klageren havde ikke tilstrækkeligt begrundet eller dokumenteret den erhvervsmæssige karakter af disse udgifter, og de blev derfor ikke anset for nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomhederne, jf. Statsskatteloven § 4 og Momsloven § 37.