Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af indkomst pga. manglende regnskabsgrundlag

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 43.208 kr., som udgjorde 50 pct. af en skønsmæssigt fastsat yderligere omsætning for virksomheden [virksomhed1] I/S. Virksomheden, der driver en forretning med udbringning og sene åbningstider, havde været genstand for flere kontrolbesøg fra SKAT, hvor der var konstateret uregelmæssigheder vedrørende salgsregistrering, ansatte og lønangivelser.

SKAT tilsidesatte virksomhedens regnskabsgrundlag, da der manglede dokumentation for daglige salgsregistreringer (udover z-rapporter), daglige kasseoptællinger og afstemninger, og den bogførte kassebeholdning var negativ med betydelige beløb. SKAT fastsatte herefter indkomsten skønsmæssigt baseret på grand total fra virksomhedens kasseboner og oplysninger fra [virksomhed2].

SKATs opgørelse af den yderligere omsætning for 2011 var som følger:

Klagerens andel af forhøjelsen udgjorde 43.208 kr.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Argumenterne inkluderede:

• Kasseapparatets fejl: Det blev anført, at der var tale om et gammelt kasseapparat, hvor fejlindtastninger blev vist på z-bonen, men grand totalen fortsatte med at akkumulere saldoen ukorrigeret. Dette gjorde grand totalen til et forkert grundlag for omsætningsberegning.
• Uregelmæssigheder i z-rapporter: Der var spring i z-rapportnumre og uregelmæssigheder i nummereringen, hvilket indikerede periodiske fejl på kasseapparatet.
• Urealistisk høj omsætning: Klageren fremhævede dage med usædvanligt høje omsætningstal ifølge SKATs beregninger, som blev anset for fysisk umulige givet virksomhedens kapacitet (maksimalt 12 pizzaer ad gangen) og gennemsnitlige ekspeditionstid på 24 sekunder for at opnå den beregnede omsætning. Klageren fremlagde en oversigt over gennemsnitligt salg pr. ekspedition på 57 kr. og sammenlignede med salgsrapporter fra 2013 for at vise, at de beregnede ekspeditioner var urealistisk høje, især på dage som 1. juledag og nytårsdag, hvor der ikke forventedes mange kunder.

Klageren fremlagde også en fordeling af ekspeditioner fra 2013 for at underbygge, at de beregnede ekspeditioner i 2011 var urealistiske:

SKAT fastholdt sin afgørelse og anførte, at virksomheden havde et rimeligt stort forretningslokale og køkkenfaciliteter, og var placeret i hjertet af nattelivet i [by1] med åbent hele natten, hvilket understøttede muligheden for høj omsætning. SKAT havde ikke beregnet yderligere omsætning baseret på spring i z-rapporter, hvor der var usikkerhed om et nyt kasseapparat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at skattepligtige skal selvangive deres indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 3. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, som specificeret i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Landsskatteretten konstaterede, at der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, og at kravene til regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt. Dette berettigede SKAT til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5.

SKATs skønsmæssige ansættelse var underbygget af beregninger af virksomhedens omsætning baseret på z-rapporter fra kasseapparatet og oplysninger fra [virksomhed2]. Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at anvende kassestrimlerne som grundlag for fastsættelsen af omsætningen, idet der ikke forelå revisionsstrimler, der kunne påvise fejl i kasseapparatet. Dette var i overensstemmelse med praksis, herunder dom fra [by2]s Byret af 2. oktober 2013 (SKM2013.758.BR).

Klageren havde ikke godtgjort, at kassestrimlerne ikke gav et retvisende billede af omsætningen i den dækkede periode. Derfor kunne ansættelsen ikke anses for at være åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 43.208 kr.