Manglende fradrag for tab på valutaswap grundet manglende erhvervsmæssig tilknytning

Valutaswappens hovedstol var 7.000.000 kr., hvilket oversteg den faktiske erhvervsmæssige gæld i virksomhedsordningen med 1.878.000 kr. i 2007 og 2.532.000 kr. fra 2008-2010.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for tab på valutaswappen. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• I henhold til Kursgevinstloven § 32, stk. 1 er tab på finansielle kontrakter for personer som udgangspunkt kildeartsbegrænset, medmindre tabet har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
• Spørgsmålet om erhvervsmæssig tilknytning beror på en konkret vurdering, hvor det forudsættes, at der er en tæt sammenhæng mellem den finansielle kontrakt og det underliggende lån, jf. SKM2016.587.HR.
• Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren ved indskud af ejendommen på [adresse3], [by2] i virksomheden i 2007, valgte ikke at indskyde det tilhørende realkreditlån i virksomhedsordningen. Dette lån blev derfor anset for privat gæld.

Ved indgåelsen af swapaftalen havde klageren variabelt forrentede realkreditlån i virksomheden på ca. 5,1 mio. kr. Swappens hovedstol på 7,0 mio. kr. oversteg således den erhvervsmæssige gæld med ca. 1,9 mio. kr.

Det blev ikke godtgjort, at der var en tilstrækkelig tæt forbindelse mellem valutaswappen og de underliggende variabelt forrentede erhvervsmæssige realkreditlån. Derfor kunne tabet ved indfrielsen ikke fratrækkes i virksomheden, og et forholdsmæssigt fradrag blev heller ikke godkendt.

Klageren påstod fradrag for 20 pct. af differenceafregningerne og tabet på renteswapsene, med henvisning til at aftalerne var indgået for at risikoafdække virksomhedens renteeksponering. Klageren argumenterede for, at den erhvervsmæssige tilknytning skulle vurderes konkret på indgåelsestidspunktet, hvor hovedstolen på swapsene ikke oversteg realkreditlånene. Klageren henviste til Kursgevinstloven § 32, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2, samt Skatteministerens svar til L194, der understregede en konkret vurdering. Klageren anførte også, at Skattestyrelsens krav om løbende symmetri mellem restgæld og swap-hovedstol ikke var underbygget af praksis.

Syn og skøn

En syns- og skønsrapport blev indhentet, som bekræftede, at det er sædvanligt for erhvervsdrivende personer med virksomhedsordning at indgå renteswaps til afdækning af virksomhedsgæld. Rapporten påpegede dog, at der i perioden 2015-2017 ikke var præcis symmetri mellem realkreditgæld og den aktuelle hovedstol på renteswapsene, hvilket fremgår af følgende tabel:

De løbende markedsværdier på de to renteswaps sammenholdt med restgælden på de underliggende realkreditlån var som følger: