Tab på finansielle kontrakter ikke fradragsberettiget i virksomhedsordning

Sagen omhandlede, hvorvidt tab på finansielle kontrakter, herunder valutaterminskontrakter og swaps, kunne medregnes i virksomhedsordningen og fratrækkes som erhvervsmæssige tab. Klageren, der drev et mindre landbrug og skovbrug, havde i 2008 selvangivet et negativt kapitalindkomstresultat på -454.323 kr. som følge af tab på finansielle kontrakter, herunder tab ved salg af swaps og kurstab på terminsforretninger. Skatteankenævnet havde ansat kapitalindkomsten til 11.217 kr. og godkendt et kildeartsbegrænset tab på 465.540 kr. til fremførsel, idet de ikke anså kontrakterne for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Sagens baggrund

Klageren havde valgt beskatning efter virksomhedsordningen. Virksomhedens gæld var betydelig, og klageren havde indgået finansielle kontrakter med det formål at opnå lavest mulige finansielle udgifter, primært via rentebesparelser, frem for at omlægge lån. Dette omfattede modsatrettede forretninger i EUR/CZK og en terminsforretning i EUR/GBP. Klageren argumenterede for, at formålet ikke var spekulation, og at euro og danske kroner burde betragtes som én valuta på grund af Danmarks fastkurspolitik. Han mente desuden, at det ikke var afgørende, om kontrakterne beløbsmæssigt matchede den gæld, der ønskedes afdækket, eller om der var overensstemmelse mellem valutaerne i kontrakten og lånet, så længe der var tale om afdækning af en erhvervsmæssig risiko.

Tidligere afgørelse og SKATs synspunkt

Landsskatteretten havde allerede i en kendelse fra 2007 (sag nr. 09-02884) afgjort, at lignende valutaswaps indgået af klageren ikke havde erhvervsmæssig tilknytning, og tabet på 289.942 kr. kunne derfor ikke fratrækkes i indkomstopgørelsen. SKAT fastholdt, at valutaterminskontrakter kun anses for erhvervsmæssige, hvis de afdækker en gæld i samme valuta, og hvis de beløbsmæssigt og løbetidsmæssigt svarer til afdækning af fremtidige betalinger eller omlægning af restgæld. Da klagerens kontrakter markant oversteg gældens størrelse inden for samme valuta, anså SKAT dem ikke for erhvervsmæssige. SKAT henviste også til, at efter dagældende Kursgevinstloven § 16 blev fordringer i euro sidestillet med fordringer i fremmed valuta.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter tab på finansielle kontrakter ikke kunne fratrækkes i virksomhedsordningen, men alene kunne fremføres til modregning i fremtidige gevinster på finansielle kontrakter.

Landsskatteretten henviste til sin tidligere kendelse af 7. april 2010 (sag nr. 09-02884) vedrørende indkomståret 2007, hvor det blev fastslået, at de indgåede valutaswaps ikke havde tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed. Et ikke-realiseret tab fra 2007 på 241.298 kr. vedrørende to valutaswaps i EUR/CZK og én kontrakt i EUR/GBP, som blev afviklet i 2008 med et samlet tab på 114.920 kr., blev allerede anset for ikke-erhvervsmæssigt.

Det påhvilede klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at de finansielle kontrakter indgået i 2008, i modsætning til dem fra 2007, var erhvervsmæssige. Klageren havde oplyst, at formålet var at afdække risikoen på erhvervsmæssige lån, herunder to F1-lån. Imidlertid fremgik det af rammeaftalerne med finansinstitutterne, at køb af finansielle produkter var forbundet med en ikke ubetydelig risiko for ændringer i valutakurser og rentevilkår. Klageren accepterede denne risiko ved indgåelse af kontrakterne.

Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at kontrakterne reelt havde til formål at afdække en erhvervsmæssig risiko. På baggrund af en samlet vurdering blev det konkluderet, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort en snæver forbindelse mellem indgåelsen af de omhandlede finansielle kontrakter (køb af GBP mod EUR) og klagerens erhvervsvirksomhed. Kontrakterne blev derfor anset for private, og tabet kunne ikke fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens indkomst. Kapitalindkomsten blev ansat til 11.217 kr. i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse.

Lovgrundlag

Landsskatteretten henviste til Kursgevinstloven § 29, som fastslår, at skattepligtige personer skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere blev Kursgevinstloven § 32, stk. 1 anvendt, som angiver, at tab på kontrakter kan fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3, dog med undtagelse af tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Kursgevinstloven § 32, stk. 2 og Kursgevinstloven § 32, stk. 3 regulerer fradrag for tab, der ikke er erhvervsmæssige, herunder fremførsel og overførsel til ægtefælle.