Manglende fradrag for tab på renteswap grundet manglende erhvervsmæssig tilknytning

For 2011 blev der fratrukket et tab på renteswap på 233.140 kr., bestående af en forskel i markedsværdi på 163.140 kr. og et nettobeløb på 70.000 kr. fra renteswappen.

I 2006, da renteswapaftalen blev indgået, havde virksomheden prioritetsgæld på ca. 7,08 mio. kr., herunder et rentemaxlån på nominelt 2.520.000 kr. i danske kroner. Dette lån blev i 2009 omlagt til et lån i euro på 2.493.472 kr. SKAT godkendte fradrag for tabet på valutaswappen i 2010, da der var underliggende gæld i euro, men afviste fradrag for renteswappen.

Skatteankenævnets afgørelse og klagerens opfattelse

Skatteankenævnet afviste fradrag for tab på renteswappen, da de ikke fandt, at den havde erhvervsmæssig tilknytning. De henviste til, at renteswappen var i danske kroner, mens den underliggende gæld efter omlægningen var i euro, som betragtes som en fremmed valuta. Desuden oversteg renteswappens hovedstol den underliggende gæld. Klageren argumenterede derimod for, at renteswappen blev indgået med det klare formål at risikoafdække virksomhedens finansielle grundlag og nedbringe renteudgifter. Klageren mente, at en renteswap er erhvervsmæssig, selvom den underliggende gæld efterfølgende omlægges, og at det afgørende er sammenhængen på indgåelsestidspunktet. Klageren fremhævede også, at danske kroner og euro bør sidestilles på grund af fastkurspolitikken.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for tab på renteswappen i indkomstårene 2010 og 2011. Dette medførte en forhøjelse af virksomhedens indkomst med henholdsvis 46.646 kr. og 233.140 kr.

Retsgrundlag

Sagen blev afgjort med udgangspunkt i Kursgevinstloven § 32, stk. 1, som fastslår, at tab på finansielle kontrakter som udgangspunkt er kildeartsbegrænset, medmindre kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Kursgevinstloven § 32, stk. 2 specificerer, at tab kun kan fradrages i forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.

Forarbejderne til loven og praksis, herunder TSS-cirkulære 2000-32 og SKM2007.573, samt SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.8.4.2., understreger, at vurderingen af erhvervsmæssig tilknytning skal ske konkret. For valutaterminskontrakter kræves det, at kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en betalingsforpligtelse på et erhvervsmæssigt lån, og at de involverede valutaer er den danske krone og lånets valuta.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at renteswappen havde den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til landbrugsvirksomheden. Begrundelsen herfor var følgende:

• Manglende beløbsmæssig overensstemmelse: På tidspunktet for indgåelsen oversteg renteswappens tekniske hovedstol på 2.800.000 kr. det underliggende rentemaxlån på 2.520.000 kr. Swappen blev dermed ikke holdt inden for lånets størrelse.
• Manglende valutaoverensstemmelse: Klageren omlagde i 2009 det underliggende rentemaxlån i danske kroner til et variabelt forrentet lån i euro, mens renteswappen fortsatte uændret. Efter omlægningen var der ikke længere overensstemmelse mellem valutaen i det underliggende lån og valutaen i swappen, idet euroen i forhold til danske kroner betragtes som en fremmed valuta i denne sammenhæng, på trods af fastkurspolitikken. Dette brød den nødvendige sammenhæng for at anse swappen for erhvervsmæssig.

Landsskatteretten konkluderede, at bevisbyrden for den erhvervsmæssige tilknytning påhvilede klageren, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Tabene på renteswappen var derfor kildeartsbegrænsede og kunne ikke fratrækkes direkte i indkomsten.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

• Den ene valuta i kontrakten er den valuta, valutalånet er optaget i.
• Den anden valuta er den, som valutalånet fremover skal være i.
• Kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid skal svare til en afdækning af fremtidige betalinger og/eller omlægning af restgæld.

Nævnet fandt, at selvom euroen har en beskeden kursrisiko over for danske kroner, er den i relation til kursgevinstloven en fremmed valuta. Da klageren i 2008 indfriede det kreditforeningslån, som swappen i 2007 var tilknyttet, skulle der foretages en ny vurdering af swappens erhvervsmæssige tilknytning. Efter låneomlægningen var betingelserne i TS-cirkulære 2000-32 ikke længere opfyldt, hvorfor swappen ikke længere kunne anses for erhvervsmæssig.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen af indkomsten skulle nedsættes til 0 kr. Klageren argumenterede, at dispositionerne alene var båret af et ønske om at begrænse virksomhedens samlede finansielle udgifter. Klageren anså de finansielle aftaler som en "skygge" til den aktuelle låneportefølje og ikke som ren spekulation. Klageren var uenig i, at kontraktens løbetid og beløbsstørrelse til enhver tid skulle være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste termin og restgæld. Klageren mente, at det afgørende var en tilstrækkelig sammenhæng på tidspunktet for indgåelse af kontrakten, uanset efterfølgende begivenheder. Klageren henviste til SKM2009.152 SR, hvor en swap på en kassekredit blev anset for erhvervsmæssig, selvom hovedstolen ikke havde en konstant sammenhæng med lånets restgæld. Klageren var desuden uenig i, at euroen er en fremmed valuta i relation til kursgevinstloven, da Danmark fører en fastkurspolitik over for euroen, hvilket minimerer valutakursudsving. Subsidiært påstod klageren et forholdsmæssigt fradrag på tidspunktet for låneomlægningen.