Restriktion på frie kapitalbevægelser: Forbud mod kørsel i udenlandsk indregistrerede køretøjer for fastboende borgere (Italien)

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Giudice di pace di Massa (fredsdommeren i Massa, Italien) vedrørende fortolkningen af EU-retten i lyset af Italiens nationale færdselslovgivning, som begrænser borgeres ret til at føre køretøjer indregistreret i en anden medlemsstat.

Tvisten opstod, da GN, der er bosiddende i Italien, blev stoppet, mens han kørte en bil indregistreret i Slovakiet, som tilhørte hans ægtefælle, WX, der er bosiddende i Slovakiet. Myndighederne udstedte en overtrædelsesrapport og beslaglagde køretøjet i henhold til italiensk færdselslov, fordi GN havde haft bopæl i Italien i mere end 60 dage og derved var forbudt at føre et udenlandsk indregistreret køretøj.

Den relevante italienske lov, færdselslovens artikel 93, stk. 1a, forbyder enhver person, der har haft bopæl i Italien i mere end 60 dage, at føre et udenlandsk indregistreret køretøj. Denne regel kræver i praksis, at køretøjet indregistreres i Italien under iagttagelse af komplekse og omkostningstunge administrative formaliteter, herunder betaling af afgifter og tegning af ny forsikring.

Den forelæggende ret ønskede primært at vide, om den italienske lovgivning var forenelig med principperne om forbud mod forskelsbehandling (artikel 18 TEUF), fri bevægelighed for personer (artikel 21 TEUF) og fri bevægelighed for kapital (artikel 63 TEUF). Domstolen fastslog, at sagen primært skulle behandles i lyset af de frie kapitalbevægelser, idet et vederlagsfrit grænseoverskridende lån af et motorkøretøj udgør en kapitalbevægelse.

Domstolen konkluderede, at artikel 63, stk. 1, TEUF er til hinder for en national lovgivning, som den italienske, der generelt forbyder residenter at føre udenlandsk indregistrerede køretøjer efter 60 dages bopæl, uden at tage hensyn til køretøjets faktiske eller tilsigtede anvendelse.

Restriktion for Frie Kapitalbevægelser

Domstolen fastslog, at den nationale regel udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, da den pålægger økonomiske byrder og komplekse administrative krav (genindregistrering, afgifter, ny forsikring) for modtagere af vederlagsfrie, grænseoverskridende lån af motorkøretøjer. Denne byrde afholder borgere bosiddende i Italien fra at acceptere lån af køretøjer fra andre medlemsstater.

Manglende Proportionalitet i Begrundelsen

Den italienske regering påberåbte sig målene om bekæmpelse af skattesvig (registrerings- og motorkøretøjsafgifter), håndhævelse af sanktioner og effektivitet af færdselskontroller.

• Domstolen anerkendte, at en medlemsstat kan opkræve registreringsafgift, hvis køretøjet faktisk eller i det væsentlige skal anvendes varigt på medlemsstatens område. Imidlertid var den nationale lovgivning for bred.