Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en hændelse fra februar 2020, hvor en mand med et udenlandsk klingende navn besøgte en butik og oplevede at blive overvåget og fulgt efter af butikkens manager. Klageren optog dele af episoden på video, hvilket danner grundlag for sagens bevisførelse.
Under besøget i butikken følte klageren sig målrettet observeret af manageren. Dette førte til en verbal udveksling, hvor klageren beskyldte manageren for at udvise diskriminerende adfærd. Klageren spurgte direkte, om overvågningen skyldtes hans udseende, hvilket han opfattede, at manageren bekræftede ved at kalde ham "mistænkelig".
Manageren forklarede under samtalen, at hans opmærksomhed skyldtes, at klageren medbragte en taske ind i butikken. Det fremgår af butikkens retningslinjer, at tasker skal efterlades ved indgangen. Manageren erkendte på videoen, at han kunne have grebet situationen anderledes an ved at informere klageren om taskepolitikken med det samme i stedet for at observere ham på afstand.
Klageren har anført følgende punkter som støtte for sin klage:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, om butikkens adfærd og den konkrete overvågning udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Lov om etnisk ligebehandling.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til, at det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold.
Nævnet har i sin afgørelse lagt afgørende vægt på den fremlagte videooptagelse af samtalen mellem klageren og manageren. Det fremgår heraf, at managerens observation af klageren var motiveret af, at klageren medbragte en taske i strid med butikkens sædvanlige praksis.
| Vurderingspunkt | Konklusion |
|---|
| Faktiske omstændigheder | Klager har ikke påvist omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling pga. race eller etnicitet. |
| Begrundelse for observation | Overvågningen var begrundet i en generel politik om tasker i butikken. |
| Bevisbyrde | Reglen om delt bevisbyrde i Lov om etnisk ligebehandling § 7 blev ikke aktiveret. |
Nævnet fandt, at der forelå en saglig og neutral forklaring på hændelsen, og at intet i sagens oplysninger tydede på, at klagerens etniske oprindelse spillede en rolle for managerens ageren. Da det vurderedes som åbenbart, at der ikke var sket et brud på Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, blev sagen afvist uden høring af modparten i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
DatatilsynetDatatilsynet har vurderet, at overvågningen sker inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne, men understreger samtidig betingelserne for adgang til optagelser. Sagen har været forelagt Datarådet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed finder ikke grundlag for kritik af politiets magtanvendelse ved en anholdelse på Christianshavn, men udtaler kritik af en efterfølgende fuld afklædt visitation.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.
Sagen angik et kommercielt søgsmål, hvor sagsøgeren, **Good Energy sthlm AB**, gjorde gældende, at de sagsøgte – **Katri...
Læs mereSagen drejede sig om, hvorvidt Trustpilot A/S var erstatningsansvarlig over for Flex Gulvservice ApS, fordi Trustpilot l...
Læs mereForslag til Lov om regulering af sociale medier
