Afslag på genoptagelse af ansøgning om enkeltbetaling for 2006 efter Demmer-dommen

Det fremgik af sagens oplysninger, at mark nr. 17 på 9,00 ha oprindeligt figurerede på klagers markplan for 2006, men efterfølgende blev overstreget. Klager anførte, at sletningen skete efter telefonisk vejledning fra styrelsen, da man frygtede, at arealet ikke var støtteberettiget, og at en underkendelse kunne medføre sanktioner for hele bedriftens støtte.

Styrelsen fastholdt dog, at det er ansøgers eget ansvar at indsende en korrekt ansøgning i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 2, stk. 1. Da arealet var trukket ud af ansøgningen før en eventuel kontrol eller underkendelse, mente styrelsen ikke, at der forelå en afgørelse, der kunne genoptages.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har valgt at genoptage behandlingen af klagesagen og har truffet afgørelse om at stadfæste Landbrugsstyrelsens afslag på genoptagelse.

Manglende grundlag for genoptagelse

Nævnet vurderede, at da klager ikke havde søgt om enkeltbetaling til mark nr. 17 i fællesskemaet for 2006, forelå der ingen forvaltningsretlig afgørelse om afslag på støtte til netop dette areal. Da der ikke var truffet en afgørelse om underkendelse af arealet i 2006, kunne de nye retlige forhold fra Demmer-dommen ikke føre til en genoptagelse af sagen. Dette følger af principperne i Landbrugsstøtteloven § 22b, stk. 1.

Vurdering af formelle fejl i styrelsens afgørelse

Nævnet konstaterede, at styrelsens afgørelse led af en begrundelsesmangel, idet der manglede en specifik henvisning til de retsregler, som afgørelsen var truffet efter.

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Det betyder, at henvisningen skal være entydig og specifik.

Selvom afgørelsen ikke opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22, fandt nævnet, at fejlen ikke var konkret væsentlig. Afgørelsens resultat blev ikke påvirket af den manglende henvisning, og klagerens forståelse af afslaget var ikke blevet væsentligt forringet.

Endelig afgørelse

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages yderligere administrativt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Landbrugsstyrelsens vurdering

Landbrugsstyrelsen afslog genoptagelsesanmodningen med den begrundelse, at klagers areal ikke var direkte berørt af Demmer-dommen. Styrelsen fremhævede, at dommen fastlægger, hvilke ikke-landbrugsmæssige aktiviteter der må være på et støtteberettiget areal, hvor landbrugsaktiviteten ikke er væsentligt hæmmet. Styrelsen genoptog kun sager, hvor der var søgt støtte til arealer med konkurrerende aktiviteter, og hvor støtten var blevet underkendt.

Det afgørende for Landbrugsstyrelsen var, at klager ikke havde søgt enkeltbetaling for mark nr. 92-0 i ansøgningsårene 2012 og 2013. Det er en forudsætning for genoptagelse, at der er søgt støtte til marken, og at klager har modtaget en afgørelse om underkendelse af arealet. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om elektronisk fællesskema og markkort § 3, stk. 1, 1. pkt., som kræver årlig indsendelse af fællesskema for at modtage støtte. Styrelsen fandt det irrelevant, at arealet var udnyttet landbrugsmæssigt, eller at det var underkendt i tidligere år, da der ikke var søgt støtte for de aktuelle år.